Foto: Simon Kammer ©
Cooper om derby: En mulighed for at vise dansk fodbold frem
Brøndby tabte som afslutning på sæsonen en sidste kamp hjemme på Brøndby Stadion torsdag aften.
Dermed skal der ikke spilles europæisk på Vestegnen næste sæson, og kampen markerer også slutningen på et skidt forår for Brøndby IF.
Kampen var intens på- og uden for banen. Mayckel Lahdo blev i minut 67 vist ud, og indtil da mener cheftræner Steve Cooper, at Brøndby var det bedste hold på banen.
- Jeg var rigtig stolt. Jeg synes, vi var det bedste hold 11 mod 11. Jeg synes, vi så stærkere ud mentalt og fysisk, og vi så frem til at gå ud og vinde kampen, og så blev det åbenlyst taget fra os.
Brøndbys spillere er før gået fra banen med buh-råb til følge fra lægter på Brøndby Stadion. Men torsdag aften blev holdet klappet af banen for den indsats, der blev lagt i kampen på trods af nederlaget. Cooper så det samme fra sit mandskab og er ked af at både fans og spillere ikke blev honoreret for deres arbejde.
- Men at se hvad spillerne gav, givet kampen før og efter det røde kort - at spille så længe med 10 mand og gå ind i den forlængede spilletid. Jeg er rigtig stolt af holdet, og jeg ved, der har været tidspunkter i denne sæson, hvor man kan sige, at det ikke har været tilfældet. I dag har jeg ingen klager over spillerne, kun sympati for dem og for tilhængerne også, for de fortjente det ikke.
Det var længe siden, der havde været derby inden kampen. Endnu længere siden var det, at der havde været derby med udebanetilskuere. Steve Cooper mener, at kampen og kulissen var storslået.
- Jeg er beæret over at være en del af denne kamp. Fantastisk atmosfære. Som sagt, jeg føler bare med dansk fodbold over, at det er gået, som det er.
Steve Cooper understregede i mixed zone efter kampen, at ligaen også fra omverdenen, undervurderes. Derbyet var en mulighed for at vise dansk fodbolds niveau frem. Det mener han den gjorde på banen, men det nager ham meget, at dommerkendelser fylder på den måde, som de gjorde torsdag aften.
- Jeg mener virkelig, at den kunne anerkendes meget mere, end den gør. Så når der er en kamp som denne, hvor der spilles om Europa, og Brøndby og FCK ikke er på de pladser, vi ønskede at være før sæsonen. Så var det faktum, at vi spillede denne kamp, en reel mulighed for at vise, ikke bare i Danmark, men uden for Danmark, hvor god denne liga er.
- Så at det gik, som det gjorde, føler jeg med jer. Jeg føler selvfølgelig med os selv over beslutningerne, men det er en stor skam.

Deltag i diskussionen