Foto: Teis Markfoged ©
Cooper om skadet Bundgaard: Stærkere atlet nu
Steve Cooper leder med lys og lygte efter den offensiv, der skal hjælpe ham gennem Brøndbys svage og målløse periode.
Waliseren har fået mange nye spillere til rådighed over vinteren, men én han ikke har til rådighed er Filip Bundgaard. Han blev nemlig skadet med en brækket ankel i en testkamp mod Piast Gliwice i vinteropstarten.
Cooper opdaterer hvordan det står til med den tidligere Randers-spiller.
- Vi ser ham ikke mere resten af sæsonen, tror jeg. Han er virkelig engageret i sin genoptræning. I en svær situation, giver det ham mulighed for at bygge noget styrke.
Cheftræneren ser også en fordel for Bundgaard i at have været ude. Han har haft mulighed for at bygge muskelmasse på.
- Når han kommer tilbage, er han nok en stærkere atlet, særligt hans overkrop. Det var en ulækker skæde, for at være ærlig. Vi vidste godt, da vi så scanningen, at det ville vare lang tid. Han er fire-seks uger fra at være på græs, og så skal han op i tempo igen.
Cooper åbnede også en lille dør for et comeback allerede i denne sæson, men troede ikke særligt meget på det. I så fald skulle det være i sidste eller næstsidste kamp.
Filip Bundgaard står noteret for 71 kampe i Brøndby-trøjen med tretten scoringer og fem assists til følge på tværs af alle turneringer.

Deltag i diskussionen
Kristianbs 1 måned(er) siden
Broder Salsa
Betalende bruger
1 måned(er) siden
Filip Bundgaard har kontrakt til sommeren 2028. Der skal simpelthen vises noget tillid til Bundgaard, så er jeg sikker på, at han nok skal blive et aktiv for det her hold. Forhåbentlig kan hans mentalitet her under genoptræningen (hvad det virker til) have en positiv effekt på Cooper, så der bliver kigget hans vej.
LJS
Betalende bruger
Top debattør
1 måned(er) siden
Han er dog, efter min mening, i besiddelse af en stor spilforståelse, uden de store svagheder.
Det bliver særdeles spændende, at følge ham, og hans udvikling, i næste sæson.
---