-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Brøndby IF er relativt hårdt ramt på skadesfronten lige nu. Blas Riveros er langtidsskadet og i samme kamp, 3-1-sejren mod OB, måtte også Rezan Corlu udgå skadet. Han kommer ikke i kamp ret meget mere for Brøndby i denne efterårssæson, tyder det på.
- Han er ude tre-fire uger mere, så det er stort set resten af efteråret, lyder det fra cheftræner Niels Frederiksen, der til 3point.dk også giver en skadesopdatering på de øvrige spillere.
Her melder han om fremgang hos Lasse Vigen, mens Kevin Mensah forventes at påbegynde træning i næste uge.
- Det går meget fremad med Lasse (Vigen, red.). Han har trænet fuldt med mandag og tirsdag i denne uge og det skal han forhåbentlig også i morgen (onsdag, red.), så det ser positivt ud med ham. Han er heldigvis ved at være tilbage.
- Hvis resten af ugen kører fornuftigt, er det en mulighed at han kan være med søndag. Men han har været ude et stykke tid og kun trænet en uge, så vi må se på, om vi synes det er en postgang for tidligt. Men som udgangspunkt tror jeg, at han vil være klar til at bidrage med noget. Så må vi se, om vi vælger at tage ham med, men han vil være klar til at bidrage.
- Kevin (Mensah, red.) starter lidt træning op i næste uge. Han er ikke i spil.
Til gengæld er Sigurd Rosted klar til søndag mod Vejle. Han røg i corona-karantæne sammen med det norske A-landshold og er derfor kommet tilbage til Brøndby, hvor han er blevet testet negativ og derfor tilbage i træning.
- Vi følger reglerne og protokollerne i Danmark til punkt og prikke. Sigurd blev testet mandag og tog hjem efter den test, hvor vi naturligvis sørgede for, at han ikke var i nærheden af nogen. Testen var negativ og derfor er han blevet frigivet til at træne.
I stedet er Tobias Børkeeiet så taget afsted med det norske landshold. Der blev udtaget en helt ny trup og her var Børkeeiet så iblandt.
Deltag i diskussionen
Christian Brøndbyman
Betalende bruger
Top gode
Top enige
17. november 2020
mp80
Betalende bruger
17. november 2020
Christian Brøndbyman
Betalende bruger
Top gode
Top enige
17. november 2020
Ja, jeg tror dog ikke man er helt sikker på at han er klar til at spille på søndag. Jeg er i øvrigt enig med dig med Børkeeiet. Evt kan vi spille med 2 6'ere i form af ham og Frendrup og så Jobbe på 10'eren, som så kan sættes mere fri offensivt.
BIF_Sherra 17. november 2020
Jonas Lundahl 18. november 2020
Kristianbs 18. november 2020