Noah Nartey
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Corona koster landsholdsdebut for Noah Nartey

 
Brøndby-spilleren Noah Nartey må blive hjemme fra U/17-landsholdets tur til Tyrkiet, hvilket udsætter en debut i rødt og hvidt. Nartey erstattes af klubkammeraten Mads Beyer.

    • Noah Nartey
    • Steen Sørensen
      6. januar 2022 - Klokken 16:56
  • Steen Sørensen
  • Steen Sørensen
    6. januar 2022 - Klokken 16:56

Fredag samles det danske U/17-landshold for at drage til feriebyen Antalya på den tyrkiske sydkyst, men det bliver uden Noah Nartey. Midtbanespilleren fra Brøndby IF, der ellers stod foran sin landsholdsdebut, er blevet testet positiv for Covid-19 og må derfor blive hjemme.

- Det er selvfølgelig meget ærgerligt, men hvad der er sket er sket. Nu handler det bare om at komme videre herfra og kæmpe videre, siger en fortrøstnngsfuld, men ærgerlig Noah Nartey til 3point.dk.

Den enes død er den andens brød, lyder et gammelt ordsprog, og denne gang er det klubkammeraten på Vestegnen, Mads Beyer, der drager fordel af blandt andre Narteys afbud. Beyer er ny i den danske trup og holder dermed andelen af Brøndby-spillere oppe på hele fem.

Der er flere ændringer i den danske trup. Se den opdaterede trup her og den oprindelige her. De øvrige fire spillere fra Brøndby Masterclass er Ludwig Vraa-Jensen, Malek Bakhit, Matteo Grosso og Bertram Kvist. Danmark møder Tyrkiet i to kampe den 10. og 13. januar.

En uge senere skulle U/16-landsholdet med Brøndby-spillerne Lukas Larsen, Adam Claridge Jensen og Oscar Schwartau i truppen også have været til Tyrkiet for at spille Aegean Cup i Izmir på vestkysten, men den turnering er desværre blevet aflyst.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder