Foto: Teis Markfoged ©
CV: Masterclass prioriteres højere end nogensinde
Brøndbys fans synger sange om talentakademiet Masterclass. Til udekampen mod Vejle havde enkelte også medbragt støttebanner. Kritikken går på, at klubbens egne talenter har svært ved at få chancen på Superliga-holdet.
- Jeg synes egentlig, det er okay. Det er jo sådan, at der er også udsving og konjunkturer i udviklingen af spillere (...) Vi har været vænnet rigtig godt her de senere år med stærke spillere som Frendrup, Lindstrøm og Hermansen osv. Men nu er det altså Kvistgaarden og Schwartau, der står for tur. Så skal jeg lige huske at sige, at der er gang i den i Masterclass.
- Der bliver investeret mere end nogensinde i Masterclass. Så at tro noget andet, end at det er en høj prioritet, det er forkert.
Brøndby har i dette transfervindue bl.a. hentet en lille håndfuld unge udenlandske spillere i alderen 19 til 21 år.
- Sådan er det jo bare. Der er hård konkurrence også om at være med i toppen. Og én ting er at udvikle spillere, men en anden ting er også at supplere for de markeder, der er omkring os. Så det er givet, at vi også kommer til at hente spillere udefra, og også talent, til at supplere de spillere, vi får igennem fra Masterclass.
- Man kvalificerer sig via træning, selvfølgelig også kamp, til at skulle spille for Brøndby. Og det tror jeg også, det vil være sådan i alle mulige andre klubber. Og der er det jo bare sådan, at man stiller med det hold, man tror, der kan vinde den næste kamp. Og der er kun én vej, det er at slå sig igennem træning og kamp. Der findes ikke andre måder. Man kan ikke prioritere, eller sætte pladser af til, at det her kun er Masterclass-spil. Det går ikke. Så har man misforstået noget. Så kender man ikke dynamikken i en fodboldklub og et omklædningsrum.
CV vil ikke kommentere på, hvad andre synes om temaet.
- Det er fint, det er et tema. Og det er også godt, at vi bliver gjort opmærksom på det. Men vi investerer mere end nogensinde, og vi har ikke mindre tillid til, at det skal fylde rigtig meget, også i fremtiden fra Brøndby.
- Det er os, der driver det i dagligdagen. Med de ting, der ligger i det, og træffer de valg, som vi mener er de rigtige. Og vi er også sikre på, at vi også skal lykkes med at få Schwartau igennem. Men det er altså ikke sådan, at agendaen bliver styret af, at der er nogen udefra, der kommer og siger noget i sin avis, og så er det sådan, at det fungerer. Sådan foregår det ikke.
Du kan se hele interviewet til Viaplay her.
Deltag i diskussionen
Joblar 29. august 2023
Og så bliver der sagt der investeres mere end nogensinde - det kunne være interessant når Nanna skal have sin snak med CV at høre noget mere konkret om den eller de investeringer, hvad er det konkret og hvor meget har man lagt på.
Wass(t)-egnen 29. august 2023
Tror at det skal tolkes som økonomisk prioritet i masterclass.
Jeg synes at det har været fint kommunikeret ud, at budgettet for masterclass nu er hævet til 22 mio årligt, og at vi som klub sigter hen mod et budget til masterclass på 30 mio årligt. Men at der stadig vil være et økonimisk gab op til FCK ungdomsbudgetter på 35-40 mio kroner årligt.
Det er også kommunikeret ud, at hvad de øgede investeringer bliver brugt til (blandt andet at imødekomme de høje lønninger, som FCK tilbyder de bedste talenter i landet/skandinavien - mener det var sing-on fees op til DKK 750.000 + lønninger omkring 40-50.000 per måned)
Men de øgede investeringer, er først sket efter at GFH er kommet til (læs fra 01/01-2023).
Jeg forsvarer ikke ikke CV eller andet + jeg kunne også godt tænke mig at se vores egne drenge i start 11'eren. Jeg prøver blot at belyse, hvad der tidligere er kommet frem angående masterclass.
Men hvis jeg er den eneste der har fundet frem til ovenstående - så er kommunikationen selvfølgelig fejlet grusomt :)
Kris
Betalende bruger
29. august 2023
CV siger der er hul i et par årgange og du mener så, han skulle have vist rettidig omhu.
Hvilket alderstrin tænker du, at spillerne skal være på, for at team omkring de unge spillere kan afgøre, om de udvikler sig til det man håber og forventer?
Og den alder som spillerne skal godkendes eller kasseres på skal det så være samme alder, som CV skal ind til?
Joblar 29. august 2023
Kris
Betalende bruger
29. august 2023
Bare for at tage et eksempel, så hentede Brøndby den 19-årige angriber Yousef Salech tilbage i sommeren 2021.
Min pointe er såmænd, at hvis du mener, at du kan afgøre, hvem der bliver hot og hvem der bliver snot når de unge spillere er 16-17 år, så tænker jeg, at du pt. er i den forkerte branche.
Du skriver:
CV er verdensmester i at dreje tingene.
Modsat dig, som hverken fordrejer, forsimpler eller bare ser tingene helt sort og hvide og uden nuancer.
Wass(t)-egnen 30. august 2023
Her er 2 ekstra eksempler på spillere, der hentet til masterclass til den nye sæson.
Jacob Ambæk:
https://3point.dk/nyheder/masterclass-jacob-ambaek-skriver-tre-aar-med-brondby-if<br />
Noah Jakobsen:
https://3point.dk/nyheder/u19-ny-angriber-til-brondby-til-sommer<br />
Så tror ikke at problemet ligger i kommunikationen - men i resultaterne. Man stiller naturligvis flere spørgsmål i nedgang end ved opturer - men den bedste måde at vise, at man har ret i fodbold, er ved at vinde :)
Tidligere (2021) har vi også fået fat i Noah Nartey, og mange andre.
Klipklapperen
Betalende bruger
29. august 2023
CV har ansvaret for at sætte truppen sammen på en måde, hvor MC spillerne kan se en vej ind, og ikke bliver holdt ude af udlændinge med begrænset potentiale. Tvunget af omstændighederne lykkedes det fantastisk i CVs to første år i klubben. Hvor er det ærgerligt, at han ikke har holdt fast.
Biffan 29. august 2023
Porstmand Per 29. august 2023
Det er svært at sige, men Schwartau, Vraa, Nartey, Bischoff, Grosso, Søndergaard, Bakhit, Lukas Larsen, Agyekum og Escobar er som minimum gode bud.
Klipklapperen
Betalende bruger
29. august 2023
Hvis ikke spillere af den kaliber bringes i spil kan vi lige så godt lukke MC ned.
SoHappyMe 30. august 2023
Klipklapperen
Betalende bruger
30. august 2023
Det er ikke altid de mest talentfulde som 16-18 årige, der når længst, men skal man vurdere potentiale nu og her, står disse spillere ud. Vi kommer ikke til at kunne producere bedre spillere i MC i fremtiden, uanset hvor mange millioner vi smider i det.
Fuzzy 29. august 2023
---
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
29. august 2023
DoctorEnigma 29. august 2023
Porstmand Per 29. august 2023
Det er helt rigtigt at der er flere performance spillere, og at de i øvrigt er bedre.
Men der er ikke dem som er i vejen for Masterclass spillerne. Det er dem i næste række. Vi ser, eksempelvis, i går en Suzuki der overhovedet ikke er klar til Superligaen komme ind og vælte rundt som en høne uden hoved. Foran Schwartau. Hvorfor? Enhver med 5 øre forstand på fodbold kan jo se at Schwartau er markant bedre, og et langt større talent.
Og hvorfor de mange andre indkøb af cirka 20-årige som man skal bruge år på at opkvalificere før de måske kan begå sig. Divkovic er et godt eksempel. Det er godt at han lader til at have slået igennem, men det har taget 2 år. Hvorfor bruger man 10 mio på det i stedet for at satse på MC spillere?
Doktor D
Betalende bruger
29. august 2023
ClausM 29. august 2023
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
29. august 2023
SoHappyMe 30. august 2023
19Magic64
Betalende bruger
29. august 2023
2 spillere i Serie A
1 spiller i Premier League
1 spiller i Championship
-og stadig er der folk herinde der argumenterer for MC er død..!
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
29. august 2023
19Magic64
Betalende bruger
30. august 2023
DoctorEnigma 30. august 2023
Og med den statement forventes det at MC investeringen tjenes hjem og mere til hvert eneste år. Dermed har CV en bunden opgave i at sikre vejen for MC talenter til Superliga truppen.
Så uanset hvad man måtte lægge i hvad CV siger eller ikke siger eller hvordan han siger det, skal der regelmæssigt talenter igennem Superliga truppen som indbringer i gennemsnit ca 25 millioner kroner årligt med ambition om 35 millioner kroner.
---