

Foto: Adam Møller Karlsen ©
Danial Riaz: Det var et drømmemål
Brøndby IF U/17 spillede lørdag eftermiddag 2-2 mod Silkeborg IF. Brøndbys udlignende mål blev scoret af Danial Riaz, der fik sin første start og målet var også hans første på U/17-niveau.
Efter kampen talte 3point.dk med målscorer Riaz, som så mange positive ting i præstationen, men som ærgrede sig over at det ikke blev til en sejr.
- Det var en meget intens kamp. Der var mange gode ting fra begge hold og det var en lige kamp med chancer i begge ender, siger midtbanespilleren til 3point.dk.
- Jeg synes, vi havde chancerne til at vinde kampen. Vi havde et par stykker i både første og anden halvleg, som vi skulle sparke ind. Vi var gode på bolden og gode i presset, især i første halvleg. Det var de to ting, der fungerede bedst for os i dag.
Han glæder sig over at have scoret sit første mål på U/17-niveau i en kamp, som også var den første, hvor han startede inde:
- Det var skønt. Det var et drømmemål. Det gik meget stærkt. Jeg scorede til 2-2 og så var det bare at hente bolden, op på midten og i gang igen.
- Det betyder helt klart meget. Jeg fik chancen fra start og det betyder utrolig meget for mig at vise, at jeg kan spille med på dette niveau. Det er stort for mig.
Deltag i diskussionen
BIF_Sherra 20. november 2022