Gå til Livecentre
LIVE LIGE NU...
Right To Dream Park
  • FC Nordsjælland

    FC Nordsjælland logo
  • 0 - 1
  • Brøndby IF logo

    Brøndby IF

 
...



Daniel Agger landsholdet
Foto: 3point.dk ©
NYHED

Daniel Agger roser Niels Frederiksen: Det er en kvalitet at få det optimale ud af det du har

 
Den nye HB Køge-cheftræner Daniel Agger roser Brøndby IF-cheftræner Niels Frederiksen, som får det mest mulige ud af det, han har til rådighed.

    • Daniel Agger landsholdet
    • Nanna Møller Karlsen
      2. april 2021 - Klokken 11:28
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    2. april 2021 - Klokken 11:28

Den tidligere Brøndby-spiller Daniel Agger, som stadig har en af de største stjerner på Vestegnen, blev onsdag præsenteret som ny cheftræner i 1. divisionsklubben HB Køge. Det er Aggers første trænerjob og en tilbagevenden til fodboldverdenen.

Han satte støvlerne på hylden i sommeren 2016. En beslutning han står ved i dag, men som alligevel føltes lidt for tidlig, fortalte Agger efter onsdagens pressemøde på Capelli Sport Stadion.

- På det tidspunkt var det den rigtige beslutning. Det er jeg stadig ikke i tvivl om. Det hang mig ud af halsen. Min krop havde det sgu hårdt til sidst. Det havde også noget at gøre med de lange opstarter der var. I England kørte du hele året rundt og var i gang hele tiden, siger Agger.

- Det var den rigtige beslutning, men så får man jo noget erfaring, når man træder tilbage og ser det hele fra afstand. Mit råd til alle de spillere, jeg har snakket med, som overvejer at stoppe, er at blive ved så længe de kan og så længe de føler, de har niveauet til det. Jeg følte til sidst, at mit niveau klart stadig var til Brøndby. Men jeg vidste også godt, at jeg ikke kunne leve med mig selv, hvis jeg vidste, at det nu gik den anden vej. Så ville jeg hellere sige stop. Det er den type jeg er. Det var selvfølgelig også inde over, for jeg vidste ikke, om min krop kunne vedligeholde et højt niveau.

- Det var tankerne dér. Men da jeg kom ud på den anden side, tænkte jeg: 'Skulle jeg lige have presset den lidt mere?'. Jeg kunne godt have brugt et par år ekstra. Så minder min kone mig nogle gange om, hvor skidt det egentlig stod til, og så tænker jeg 'nå ja, det er også rigtigt.' Så det er en balancegang.

Agger skal nu stå i spidsen for HB Køge og han har endnu ikke gjort sig nogle tanker eller drømme om på et tidspunkt at stå på sidelinjen som cheftræner for hjerteklubben Brøndby.

- Jeg har haft mange år til at tænke disse tanker igennem, men skridtene har jeg ikke skænket en tanke. Ét skridt ad gangen. Dette er et kæmpe skridt, og jeg skal være med til at tage HB Køge det næste skridt og måske også skridtet derefter, det kan man jo håbe på. Men vi har så meget arbejde foran os og så meget fokus på det, som vi skal lave, at de andre skridt slet ikke er inde i billedet.

Frederiksen får for lidt credit

3point.dk fik også mulighed for at stille Agger et par spørgsmål om tingenes tilstand i Brøndby IF. Agger roser cheftræner Niels Frederiksen, som han synes får det optimale ud af, hvad han har til rådighed.

- Rent pointmæssigt ser det fantastisk ud. Niels (Frederiksen, red.) har gjort et fantastisk stykke arbejde. Jeg synes ikke, han får nok credit for det, han leverer, siger Agger.

- Klubben har haft det svært i mange år. Han får stillet nogle ting til rådighed, og der bliver taget nogle ting, for at hjælpe klubben i den rigtige retning. Alligevel formår han at få det optimale ud af det der er. Det er en kvalitet i sig selv at få det optimale ud af de forhold du har. Det synes jeg bestemt ikke han får nok credit for.

Profilen Jesper Lindstrøm har flere gange udtalt, at han gerne vil være den næste, der gør som Agger gjorde. Bliver solgt for et stort beløb og giver noget tilbage til klubben. 

- Måske refererer det mere til salget dengang, men det er jo det, man gerne vil have på sig, når man forlader en klub. At der er nogle der ser på en og siger at ham der, han har sgu gjort noget rigtigt. For mange personer er det noget, man går op i. Nogle gør det meget fysisk og andre lidt mere tilbagetrukkent, hvor man tænker, at det er måden jeg agerer på, de godt kan lide. Måden man håndterer tingene på og jeg tror også det er det, han refererer til, slutter HB Køge-træneren, som tager teten op efter Auri Skarbalius til sommer.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
      19 dage siden   

  • Jeg synes ærligt talt, at det er noget bavl, at påstå Niels Frederiksen ikke får nok credit for sit arbejde. Mig bekendt så høster han bred og stor anerkendelse for sit utroligt flotte arbejde med Brøndby - og det ville Daniel Agger vide, hvis han fulgte lidt med! Ja, Niels Frederiksen er endnu ikke blevet slået til Ridder af Dannebrog, men det er sikkert kun fordi, at vores Kronprins er Gymnast-hepper.

  • Top3 vil jo være en kæmpe succes i år. Under Niels F: farvel til Wilchek, Kaiser, Mukhtar, Tibling og Fisker. Goddag til 5 U19 spillere, Lindstrøm, Frendrup, Bjur og Bruus, Slimane. Må indrømme: Det så urimeligt ud med Top 3 som målsætning, med Niels Frederiksen tror jeg på det :-)
    2 enige

  • AZKING
  • AZKING   19 dage siden   

  • Som jeg ser det har han slet ikke samme tilhørsforhold til os som til Liverpool længere. Kan godt være jeg er hel gal på den men når man tjekker hans Twitter er det sjældent man ser noget med Brøndby men masser med Liverpool og synes heller ikke hans sidste tid i klubben han kom med nogle stikpiller, så tvivler på man ser ham som træner her. Kan godt lide Agger og hans personlighed, men synes bare ikke han virker så glad for klubben længere. Måske jeg bare er helt afmarcheret i så fald beklager jeg.
    1 enig
     
    • Jensen
    • Jensen
      Betalende bruger
        19 dage siden   

    • @AZKING - Jeg har ikke fulgt meget med i Aggers SoMe, men han slår mig som en forretningsmand, der er klar over, hvem man helst skal omgåes, for at komme til top.
      Han er også sportsmand til fingerspidserne, så når han går ind i noget, stræber han efter øverste hylde.
      Så mit bud er, at ham ved at fokusere på Liverpool i øjeblikket, hoppe ind i hukommelsen hos folk der har væsentlig mere indflydelse end hvis det var Brøndby-folk.
      Jeg er sikker på, at hans mål ikke stopper som cheftræner i hverken 1. div eller Superligaen. Han vil vinde Champions League som træner. Og dér kan folk omkring Liverpool nok hjælpe mere, end folk omkring Brøndby.
      Men jeg er ikke i tvivl om, at hans hjerte stadig banker for Brøndby.
      2 enige

    Se 1 flere kommentarer




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder