Mathias Kvistgaarden
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Dataanalyse: Kvistgaardens skridt mod et salg

 
Kvistgaarden står klar på trinbrættet for at blive Brøndbys næste store transfer. Masterclass-spilleren har taget nogle interessante skridt i sin udvikling, og er blevet en mere allround angriber. 3point.dk sætter ord på angriberens kompetencer.

    • Mathias Kvistgaarden
    • Kasper Pedersbæk
      9. december 2023 - Klokken 06:28
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    9. december 2023 - Klokken 06:28

Mathias Kvistgaarden har taget turen op gennem Masterclass i Brøndby, hvor han i juli 2020 fik sine første minutter i Superligaen med et indhop i Aalborg. Frem til sommeren 2021 var spilletiden for førsteholdet dog begrænset til 4 minutter samt et kvarter i et pokalnederlag til Fremad Amager.

I tiden op mod angriberens 20 års fødselsdag blev spilletiden langsomt øget. Sæsonen 2021/22 bød på 850 minutters fodbold for førsteholdet, herunder langt de fleste i foråret 2021, hvor han også scorede en håndfuld mål.

2022/23 markerede Kvistgaardens transformation fra ungt talent til fast spiller, og han kunne sætte knap 2000 minutters fodbold på kontoen.

Indeværende sæson har endegyldigt set Kvistgaarden, i en alder af 22 år, tage skridtet fra rollespiller til førstevalg i forreste linje.

Kvistgaarden version 2021 frem til nu

Hvilken type angriber var Mathias Kvistgaarden da han kom frem? Hvilken slags angriber har hans udvikling siden debuten taget ham mod?

Udviklingen

Data illustreret i grafikkerne nedenfor fortæller om Kvistgaardens udvikling fra hans første sæson med fast spilletid i 2021/22 frem til indeværende sæson.

Kvistgaardens præstationer 2021-22 vs 2023-24

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Kvistgaardens præstationer 2022-23 vs 2023-24

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Nedenfor er en sammenligning med øvrige angribere i Superligaen, grafikken viser produktionen på en række parametre, hvor den viser hvilken percentil Kvistgaardens output rammer.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Analyse

Holdt op mod øvrige angribere i Superligaen markerer Kvistgaarden sig højt på en række parametre:

  • Assists
  • xA
  • Boldberøringer i feltet
  • Accelerationer forbi sine modstandere
  • Driblinger / 1-vs-1 udfordringer
  • Begået frispark mod

Et blik tilbage i tiden, så har Mathias Kvistgaarden taget nogle interessante skridt i sin udvikling siden debuten, som er illustreret i hans data.

Gennem årene er hans spillestil blevet skåret til, og angriberen har set sine præstationer dykke på en række markante parametre:

  • Har kontinuerligt gennem sæsonerne sænket sin skudvolumen, peger mod en angriber der med tiden har lært at vælge sine skud med omhu
  • Havde indledningsvist markant flere fysiske dueller, er gået fra 14.3 til 11.8 til under 10 pr 90 fra 2021 til nu
  • Løber i mindre grad bolden fremad banen end tidligere

På en række andre parametre er det værd at bemærke Kvistgaardens præstationer ligger i samme leje:

  • Får det samme antal frispark tilkendt
  • Udfordrer stadig lige så mange gange sine modstandere i 1-vs-1 driblinger
  • Bruger stadig sin fart til at accelerere forbi sin direkte modstander

Modsat har Kvistgaarden set sit output stige på andre områder:

  • xA er hævet markant gennem tiden, hvilket ubetinget underbygger at Kvistgaarden er blevet en mere allround offensivspiller, der har udviklet sit blik for at sætte sine medspillere op
  • Han er blevet dygtigere i duelspillet, hvor han vinder langt flere af de fysiske dueller nu end tidiligere
  • Han kommer mere på bolden, og modtager pr 90 flere afleveringer
  • Er blevet en dygtigere afslutter, når det kommer til at placere sine skud inden for målrammen

Opsummering

Mathias Kvistgaarden var en shots-only type angriber, da han kom frem. Han producerede mange skud, men havde også i de første to sæsoner et markant højere output af mål (især i 2021/22), end hans xG tilskrev, han ville have over tid. I 2023/24 har Kvistgaarden i højere grad set sit scoringssnit matche hans xG.

2023/24 har set Kvistgaarden udvikle sine assisterende kompetencer. Hans producerer stadig plus to skud pr 90, men snitter stadig pænt over 0.30 npXG pr 90 og kan se et målsnit svarende hertil.

Den Masterclass-uddannede angriber er over tid blevet formet til en mere helstøbt angriber, der både kan afslutte og sætte sine medspillere op. Der er lagt op til Brøndbys næste store salg, og der er en vis sandsynlighed for at Kvistgaarden er fortid på Vestegnen senest i sommeren 2024.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Fint at dataanlysere Kvistgaardens mange spillemæssige fremskridt i det sidste år, men hvorfor den kedelige og skråsikre konklusion: at nu, hvor bedstemor er solgt hundrede gange, skal han da også snart sælges? Så vi kan starte forfra.... Hvorfor ikke konkludere noget mere modigt, at nu skal Kvistgaarden forhåbentlig snart kæmpe for og repræsentere Brøndby i Europa?
     
    • @Michael Hansen Fordi jeg ganske enkelt tror han er for eftertragtet til at Brøndby kan (og i virkeligheden også vil) holde på ham.
      Misforstå mig ikke, det ville være fantastisk at holde på kvistgaarden, men dels er et salg “nødvendigt” som en naturlig del af udviklingen, og så kan et salg samtidig også være med til at åbne op for kommende generationer.

      Jeg anser det ikke for realistisk at Kvistgaarden spiller i Brøndby om et år. Tror som sagt simpelthen han er for attraktiv.

      Forskellen fra tidligere er, at Brøndby kan tillade sig at sige nej til budget tilbud og kun skal sælge for en premium pris.
      5 enige · 2 god kommentar

  • Jeg er fortaler at Kvistgaarden sælges , elsker hans presspil.

    Ser ikke en spiller, som vil udvikle sig meget mere.

    Synes det er rigtigt at sælge ham, efter han i denne sæson har leveret flot .

    KvIstgaardens spillestil er tit også forbundet med skader. Han går hårdt til den og skåner ikke sig selv.

    Han har fået meget kritik og forståeligt for hans film på banen.

    Her synes jeg han skal have KÆMPE ros for god sportsmansship mod Hvidovre.

    Hvor han i en duel falder mod en gammel BIF spiller, pg dommeren giver Hvidovre spilleren et gult korr.

    KvIstgaarden skynder sig sige til dommeren det er en fejl. Og dommeren vælger trække det gule kort tilbage, det fortjener en hyldest for god sportsånd.

    Skal vi lytte til CV i starten af sin tid i BIF sagde, så skule man sælge en spiller på toppen, hvor du fik mest muligt for dem.

    Jeg mener Kvistgaarden topper i denne sæson, og ser gerne et salg. Såfremt der kommer tilsvarende kvalitet ind.

    Efter han tydeligvis var meget skuffet over man forståeligt ikke ville sælge ham for billigt til Celtic, så tror jeg også han er klar til udlandet mentalt

    Spørsmålet er, hvilken spiller får man tilbage i næste sæson, hvis hans drøm om en fremtid i udlandet igen misses.

    Så min holdning er, at det er ok at sælge ham her til vinter .
    Men helst vente til sommeren 2024 for han fortjener en udlands oplevelse også vigtigt vi som klub sender et signal til de unge talenter, at hårdt arbejde betaler sig, og vi giver dem en fremtid for større penge og udvikling
    1 enig

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      9. december 2023   

  • Fin analyse, tak!

    Min øjetest fortæller mig det samme, men der er et par småting som skal forbedres inden et salg og skifte vil gavne han karrierer.

    1. Han skal få styr på sit teatralske skuespil. Jeg siger ikke, at han han skal ødelægge sit spil og helt lade være, men det skal justeres og tilpasses rimeligheden i spillets ånd.

    2. Han skal blive meget bedre på 1 vs. 1 friløbersituationer. De skal konverteres til mål som minimum i takt med xG. Afbrændere på disse vil sende ham direkte på bænken i en europæisk klub.

    3. Hans frontallap skal vokse så meget sammen, at han får ansvaret for at sparke straffespark. En angriber som koster penge, skal være ét naturligt førstevalg og eksekvere derefter.
    1 enig

---

  • Kvisten bliver 22 i april 2024, hans kontrakt udløber først 2027. Hvis Brøndby skal spille europæiske kampe i 2024 kunne hans markedsværdi stige yderigere,det anses med nuværende pointhøst og spilniveau for at være sandsynligt. Alene den omstændighed at hvis Brøndby skal ud og spille europæisk vil forøge hans markedsværdi, da det skal have en pris at give slip på sin topangriber for foden af det europæiske bjerg.

    Hvis CV synes at en ny arbejdsgiver er villig til at betale nok, bliver Kvisten solgt til sommer, det store spørgsmål er, til hvilken markedspris er Kvisten til salg. Da FCM solgte Gustav Isaksen til Lazio fik de ca. 90 mio. kr. set i den kontekst skal prisskiltet på Kvisten være på den rigtig side af 50 mio. kr. Jeg vil mene Kvisten skal gå for lidt mindre end Isaksen eller 65-75 mio. kr, og er der de penge på bordet bør CV sige ja tak.
    2 enige
     
    • Saesonkort
    • Saesonkort
      Betalende bruger
      Top kommentator
      Top gode
      Top enige
        9. december 2023   

    • @Rasmus Stephansen, jeg deler din analyse og ser også et økonomisk potentiale og en business case i at lade ham tage de sidste små skridt i Brøndby, som stadig er mulige, inden han tidligst skydes af efter en succesfuld europæisk kampagne.
     
    • @Rasmus Stephansen

      Er pengene på +60 millioner tror jeg Brøndby sælger ham

      Du har ret i at værdien KAN stige, men den kan også falde:

      1. Kvistgaarden kan mod europæiske hold, falde igennem og blive vejet let. Fordi han fysisk ikke klare sig godt nok, Interessen vil derfor falde for ham.

      2. EM til sommer og African cup til vinter kan der komme nye talenter som interesseret klubber vil være mere interesseret i.

      3. Prisen for Kvistgaarden kan netop presses op, da BIF skal bruge ham til europæiske kampe HVIS vi altså havner i sådan en. Det ved en kommende klub og derfor betaler de ekstra for købe ham af BiF

      Så det er ikke 100% sikkert den kun vil stige, ligesom hans form og niveau kan falde, hans måde at spille på kan koste skader

      Jeg synes tit han får kritik for film, som også har været fair. Men synes han skal have STOR ros fra tale dommeren fra Hvidovre kampen at give en af deres spillere gult.

      Det gør at dommeren trækker det gule kort tilbage og det er fair play når det er bedst

      Så når man kritisere ham for film, bør vi rose ham for god sports ånd

    Se 1 flere kommentarer




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder