Foto: Freja Borne ©
NYHED

De første taktiske aftryk indtryk

 
Lørdageftermiddag trådte Niels Frederiksens mandskab på de første græsstrå, da det blågule mandskab spillede sommerens første træningskamp op mod den kommende Superligasæson. Det var med et hold hvor flere profiler manglede, hvorfor der var spilleminutter til flere unge spillere. Det giver derfor ikke mening at tale om individuelle præstationer mod Hvidovre, hvorfor der i denne analyse fokuseres på holdpræstationen og hvilke tegn der var for den kommende sæson.

    • Kasper Pedersbæk
      26. juni 2022 - Klokken 06:30
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    26. juni 2022 - Klokken 06:30

Da Brøndby lørdag eftermiddag linede op til opgøret mod naboerne fra Hvidovre i sommerens første træningskamp skete det i den formation, som foråret blev lukket ned i. Det er muligt at kalde den 4-3-3 eller 4-1-2-1-2, alt afhænger af spillervalget til de forskellige positioner.

Tilskuerne til Brøndbys kamp har igennem flere år været vant til at se de blågule spille med en trio af stoppere tilsat to wingbacker, en tremandsmidtbane samt to angribere. Et system der også var stærkt medvirkende til at hente guldmedaljerne i foråret 2021.

Nye tider tyder på farvel til trioen

Men det peger mod nye tider for Brøndby. For allerede i foråret rokerede Niels Frederiksen på de taktiske brikker, da han vekslede systemet til en 4-3-3 variant og opbruddet med tremandsforsvaret ikke tydeligt nok, så har cheftræneren ligeledes klart peget på et opgør med trebackkæden og nye taktiske tider over for flere medier, herunder 3point.dk / BrøndbyLyd.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Kampen mod Hvidovre var uden flere profiler, hvilket gav spilleminutter til flere marginal- og unge spillere, ligesom der var flyvende udskiftninger med deraf mange rokeringer af enkelte spillere. Derfor vil det ikke give mening at tale om individuelle spilleres præstationer, men kigge på nogle overordnede betragtninger.

  • Opsætningen på banen er på mange måder som en 4-3-3, hvor det især handler om den centrale spillers positionering i forreste kæde.
  • Backerne skubber højt og bredt, og får strukket banen både i bredde- samt længderetning i opspillet.
  • De to stoppere har, sammen med den dybe 6er, ansvaret for at håndtere bolden i opspillet. Det stiller flere krav til stoppernes boldbehandling, da de skal have roen til finde vinklerne frem i banen.
  • Netop i opspillet er det essentielt at skabe de trekanter som denne formation lægger op til, for på den måde at åbne minimum to muligheder for boldholderen og besværliggøre modstandernes pres på denne (boldholderen).
  • De to 8ere søgte momentvis på skift ned på siden af 6eren for at søge bolden.
  • Den centrale spiller i forreste kæde flekser mellem en rolle som offensiv midtbane og angriber (i høj grad afhængig af spillertype - mod Hvidovre sås både Singh, Hedlund og Kvist i denne rolle, hverisær giver det noget forskelligt til udtrykket)
  • Brøndby søgte hurtigt direkte spil op efter erobring af bolden

Den nye struktur

Systemskiftet kan koste på den defensive soliditet, men skulle gerne åbne op for flere spillere kommer til afslutninger. Det stiller nogle andre krav til spillerne, hvor især de to stoppere samt den dybe 6er har en stor rolle i boldhåndteringen. Helt essentiel bliver 6erens evner til at agere i små rum i opspillet og flytte bolden frem. Han skal evne at vende med bolden under pres, spille sig ud af modstandernes pres og ikke mindst agere den vinkel i trekanten for stopper eller 8er i opspillet der er nødvendigt for at åbne mulighederne frem i banen.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Zutcorp
  • Zutcorp
    Betalende bruger
      26. juni 2022   

  • Den 6'er rolle er meget mere Bell end Rado...
    3 enige
     
    • Saesonkort
    • Saesonkort
      Betalende bruger
      Top kommentator
      Top enige
        26. juni 2022   

    • @Zutcorp, det kommer vel stadig an på modstanderen?

    Se 5 flere kommentarer

  • Betalende bruger
      26. juni 2022   

  • Lugter måske lidt af et stopperpar - hvis Maxsø smutter - bestående af Heggheim og Kevin T.. Kan ikke se Rosted i et centerforsvar, som skal spille en mere aktiv rolle i opspillet. Omvendt tror jeg ikke, at Rosted - taget hans alder i betragtning - vil affinde sig med en reserverolle? Spændende at se, hvem der er her, når vi når til september - og hvem, som ikke er her - udover Wikström.
    3 enige
     
    • Saesonkort
    • Saesonkort
      Betalende bruger
      Top kommentator
      Top enige
        26. juni 2022   

    • @Uche91, jeg drømmer stadig om en venstrebenet opgradering.
      1 enig

    Se 1 flere kommentarer

  • Var Divkovic placeret i højre eller vensre side, da han kom på banen?
     
    • Saesonkort
    • Saesonkort
      Betalende bruger
      Top kommentator
      Top enige
        26. juni 2022   

    • @Ville bliv vild !, venstre og resultatet var som forventet…

    Se 1 flere kommentarer

---

  • kewell
  • kewell
    Betalende bruger
      26. juni 2022   

  • Jeg kan godt lide vores 442D. Jeg synes den er fordrende for bedre spil på bolden, mere kontrol og et godt pres. Den ekstra mand på midten giver en fordel i opspillet, og man så i særdeleshed hvordan en boldstærk Pyndt udnyttede det til fulde, i 1. halvleg. Det vil Bell også kunne.
    Der er dog ikke så meget ændret i offensiven (til trods for en ekstra midtbane mand) i forhold til, at for at blive rigtigt farlige, så skal vi have kvalitet på 10'eren og de to angribere.
    Man ser tydeligt i går, at selvom vi har kontrol på 1. halvleg, så skaber vi alt for lidt.
    Der er selvfølgelig ikke aftaler mellem Salech/Bjørk og de øvrige reserver, men foruden aftalerne manglede der også kvalitet.
    Det er dog noget vi alle er helt klar over er tilfældet, når det er uden Kvistgaarden og Hedlund. Så er der pt. ikke meget offensiv kvalitet tilbage.
    Men selve systemet er jeg stor fan af.
    Med et godt vindue, tror jeg på vi kan stille et ret stærkt hold, med spændende unge spillere, som kan bringes i spil fra bænken af, i den her 442D.
    1 god kommentar

  • K-man
  • K-man   26. juni 2022   

  • Hvorfor antager du at 2 centrale stoppere kan koste på den defensive soliditet vs. 3 stoppere?

    Det lyder meget som den antagelse NF tidligere har omtalt og (som jeg tolker) har været skyld i at han ikke tidligere har skiftet væk fra 3 stoppere. Han har tidligere selv udtrykt, (tror det var i Brøndby lyd) at han var overrasket over at de ikke gav flere chancer væk efter de skiftede til 2 stoppere.

    Det afhænger i langt højere grad af hvilke spillertyper vi har og hvilket system, de passer til.
     
    • @K-man I et system med 2 centrale stoppere skal disse i langt større grad støde op i banen og falde ned igen, det kræver god timing,forudseenhed & hurtighed bliver en klar kompetence fordel og på sidste parameter vil Maxsø blive udfordret ift. en 3 mands bagkæde hvor han er mere beskyttet. Man kan så vælge at stå højere, men det efterlader så et større bagrum og man bliver sårbar overfor dybde løb, her bliver hurtighed så igen et vigtigt kompetence parameter. Jeg er fortaler for 442 som historisk har bidraget til mange store bedrifter, men vigtigst er det uanset om man vælger at spiller en 352´er eller 442´er osv. at man følger strategien over flere transfer vinduer så man kan foretage de rigtige investeringer i spillertruppen henover en længere periode på gerne 3-5 år, som spillerkontrakterne udløber.
      1 god kommentar

  • retrograde
  • retrograde
    Betalende bruger
      29. juni 2022   


---




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder