Jobbe
Foto: Ian Nielsen / Ian Foto Sport ©
NYHED

Derby-klar Lindstrøm: Vi skal presse dem og lave noget kaos

 
Jesper Lindstrøm ser frem til dagens derby, hvor Brøndby skal ind og presse FCK og skabe noget kaos.

    • Jobbe
    • Nanna Møller Karlsen
      20. september 2020 - Klokken 07:00
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    20. september 2020 - Klokken 07:00

Det er blevet søndag og det er derby-tid. Det er en stor kamp for begge mandskaber og i denne sæson falder første indbyrdes opgør allerede i runde to. Sidst de to hold tørnede sammen var også i Telia Parken og her endte det 0-0 efter en godkendt Brøndby-indsats og et sent underkendt mål.

- Den kamp kan vi bruge til rigtig meget. Vi holdt et clean sheet mod FCK, det er ikke nemt at gøre det. Vi skulle have scoret, men blev også snydt for et i sidste minut. Om man vinder, taber eller spiller uafgjort, kan man altid bruge kampene, men vi ser tilbage på den på den måde, at vi skal ind og gøre det samme. Vi skal presse dem og skabe noget kaos, fortæller Jesper Lindstrøm til 3point.dk.

Netop Lindstrøm startede sit første derby i dén kamp og han håber at kunne være afgørende i dag mod rivalerne.

- Jeg startede inde sidst vi var i Parken, men jeg har fået mere spilletid og er blevet mere rutineret og moden i mit spil. Jeg håber, at jeg kan komme ind og lave en kasse. Om jeg starter inde eller ej, det ved vi ikke endnu, men jeg håber, jeg kan komme ind og være afgørende. Vi skal bare vinde den kamp og længere er den ikke. Det er et derby og de kampe vil man altid gerne vinde.

- Vi skal ind og give den gas og presse dem. De skal ikke have noget tid på bolden, for når Zeca og Falk får den inde på midten, er de super gode. Vi skal ind og kæmpe, presse og lave noget kaos. 

Gensynet med Wilczek

En af de store historier inden dagens kamp er Brøndbys gensyn med Kamil Wilczek og Wilczeks gensyn med Brøndby. Lindstrøm holder dog fokus på sig selv og de blå/gule.

- Jeg er ligeglad hvem det er. Om det er Wilczek, NDoye eller hvem det er. Jeg spiller mit eget spil og fokuserer på mig selv og mit eget hold. Selvfølgelig skal han ikke have en nem kamp, men jeg er ligeglad hvem der spiller for det andet hold. Jeg spiller mit spil og koncentrerer mig om mit hold, så må han koncentrere sig om sit og sine penge. 

Lindstrøm startede på bænken mod FC Nordsjælland, da trænerstaben ikke vurderede, at han var klar til at spille en hel kamp. Men Jobbe er klar til derby, understreger han:

- Jeg ville selv sige at jeg var klar til 90 minutter i søndags og jeg vil også sige, at jeg er klar til 90 minutter nu. Men det er ikke mig, der sætter holdet. Jeg må bare vise, at jeg skal spille fra start. Jeg kom ind med noget gåpåmod mod Nordsjælland, som måske viste at jeg har den form og energi at bringe. Jeg mærker i hvert fald ikke noget til akillessenen og føler mig hundrede procent klar til at give den gas mod FCK.

Dagens derby fløjtes i gang klokken 14.00 i Telia Parken.

 

 

 

 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Mærsk
  • Mærsk
    Betalende bruger
      20. september 2020   

  • 'Så må han koncentrere sig om sit og sine penge' hahahahahaha, nice one Jobbe :-)
    3 enige · 5 god kommentar

  • Maxis
  • Maxis   20. september 2020   

  • Det der er en ægte Brøndby dreng der taler. FORZA!
    2 enige




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder