Foto: Simon Kammer ©
En bred palette af muligheder - Köhlert er klar til kamp igen
Steve Cooper var klar i spyttet, da 3point.dks udsendte spurgte ind til skadessituationen i truppen forud for Superligaens 12. runde, hvor Brøndby på hjemmebane tager mod AGF søndag eftermiddag:
- Jeg har et skadesfrit hold at vælge fra til søndagens kamp.
Tyske Mats Köhlert kom til Brøndby i sommer, og spillede fra start som fast mand. Det varede ved lige indtil Steve Coopers første kamp som cheftræner for klubben, for Köhlert blev skadet kort inde i opgøret mod FCK:
- Mats (Köhlert red.) spillede 20 minutter mod FCK, det var 20 gode minutter, men ikke mere siden der. Men Köhlert ser godt ud nu, han er klar.
Det har derfor ikke været mange spilleminutter i kamp som Cooper har set lod han vide, men var også meget åben om de ting som den lille tysker stadig havde gjort sig bemærket omkring:
- Så jeg har ikke lært så meget om ham endnu på banen (i kamp), men har lært meget om ham uden for, til træning, som en del af gruppen.
Mats Köhlert kom til Brøndby i sommer efter hans kontrakt med hollandske Heerenveen løb ud.

Deltag i diskussionen