Foto: Teis Markfoged ©
Er det bedre at blive nr. 7? Panelet svarer klart.
Der er mange, der har holdninger til, at Superligaen er delt op i et grundspil og et slutspil. Er en syvende plads egentlig mere ønskværdig, da den sikre en play-off kamp og potentiel adgang til en europæisk turnering?
Nanna fortæller bl.a. i BrøndbyLyd, at Viborg er gået i stå pointmæssigt, og at Brøndby selvfølgelig skal gå efter tredjepladsen. BT’s Henrik Madsen bemærker, at det er et af hans yndlingsemner.
- Det er faktisk mit yndlingsemne. Jeg er allerede fremme ved næste sæson. Vi kan lige så godt bygge op fra bunden af Mesterskabsspillet som fra toppen af Nedrykningsspillet. Så selvfølgelig skal vi gå efter at komme med.
Søren Struve, der hver anden uge huserer i Svinget, er ikke meget for Henriks filosoferen over, hvor det er bedst at bygge holdet op. Han er lidt mere kontant.
- Jeg er slet slet ikke der. Det er fodbold det her. Det er professionel fodbold. Det handler kun om at vinde. Det handler ikke om, at man lige kan indstille spillerne på, at måske er en syvende plads fin. Sådan foregår det ikke. Det er topprofessionelle fodboldspillere i Danmark. De spiller kun for at vinde. Vi skal gå efter at vinde, alle de kampe vi overhovedet kan. Slut.
Søren mener, at man kan bygge holdet op, når sæsonen er slut. Efter fansene i studiet har sagt deres del, mærker man, de skæver over til Mikkel Thygesen. Hvordan ser den tidligere professionelle fodboldspiller og nuværende UEFA A-licens-træner på dilemmaet?
- Stort set næsten samtlige superligaklubber skal gå efter at vinde deres kampe. Man skal stile efter at komme så højt op i tabellen, man kan komme. Det er jeg sikker på, Brøndby gør. Ud over det sportslige betyder en bedre placering flere placeringspenge, Tv-penge, kampindtægter og bedre kamptidspunkter.
Panelet fortsætter med at diskutere søndagens ‘grand final’ mod Silkeborg. Giv det et lyt.
Deltag i diskussionen
mp80 10. marts 2023
Gizmo 10. marts 2023
At gå efter det, er også lige at stramme den.
Men ender vi der, så er der langt større chancer for Europa som jeg ser det.
Det vil være attraktiv for spillere at kunne vise sig frem for større klubber, og et evt. gruppespil kæmpe gevinst for klubben.
Moller
Betalende bruger
10. marts 2023
Bjarke1987 10. marts 2023
kommer Brøndby i top 6, men er +10 point efter nummer 3, så ville jeg foretrække at misse top 6. Det betyder mere for mig, at Brøndby spiller i Europa end vi bliver nummer 4,5 eller 6
Jensen
Betalende bruger
10. marts 2023
Men Struves kommentar om, at vi skal vinde hver eneste kamp, for en hver pris, er en forældet holdning, i min verden.
Jeg mener vi skal gære meget for at nå top 6. For så er de største tv-penge sikret. Men når de næste 2 kampe er afgjort, så mener jeg, at mam bør fokusere 100% på næste sæson. Selv hvis vi ender i ‘nedrykningsspillet’, så bør nedrykning aldrig blive et issue.
Jeg mene i stedet, at Jesper Sørensen skal bruge det næste halve år, på at træne spillestil og spilmønstre. Det bliver 10 perfekte træningskampe. For sommerpausen er så kort, at det ikke er meget de kan nå at lave dér.
Man ser det også i Formel 1, hvor hold giver køb på én sæson, for at kunne udvikle bilen til næste sæson.
Giver vi ALT vi har i denne sæson, bliver vi måske nr. 4.
Men så er vi ikke meget bedre stillet til næste år. Og så risikerer vi at ende med en 3-4 plads igen.
Men kan vi leve med en 6. plads i år, tror jeg vi har spillermateriale til at gå efter guldet allerede næste år. Og dét tror jeg er en bedre økonomisk case, end to 4. pladser.
LJS
Betalende bruger
11. marts 2023
Spot on. Er helt enig.
Vel skrevet.
Christian Brøndbyman
Betalende bruger
11. marts 2023
Den tankegang forstår jeg ikke. Kan vi ikke gå efter at vinde kampene, samtidig med at vi træner spilmønstre og udvikler holdet?
Skal vi spille 10 kampe i mesterskabsspillet, inkl mod PSE, og betragte dem som træningskampe, dvs være helt ligeglade med resultatet?
Hvis ikke vi kommer i Europa næste sæson, så kommer vi ikke til at udnytte f.eks. Wass' internationale erfaring før tidligst sommeren 24, hvor han kun har et år tilbage. Det ville jeg synes var ærgerligt. Lidt tilsvarende med Ohi. Og hvor længe bliver Vallys her f.eks.
Vi har også købt spillere for 30 mio i vintervinduet, og oven i det for over 50 mio i sommers. De fine spillere skal altså ikke bruges til at spille kampe hvor resultatet ikke betyder noget, efter min mening. Vi har bygget holdet op til at præstere fra nu af. Det er simpelthen spild ikke at prøve at udnytte det.
Vi er 9 point efter Viborg og PSE. Viborg møder FCN i denne runde, og ser ud til at være gået lidt i stå. Jeg tror altså godt vi kan nå den 3.plads. Det ville være helt vanvittigt ikke at gå efter det, med den økonomiske satsning vi har foretaget i holdet.
Jensen
Betalende bruger
11. marts 2023
Kampene vil bestemt betyde noget, for det vil forberede os på næste sæson.
Men for at svare på dit første spørgsmål, så mener jeg ikke, at vi kan både gå efter at vinde og gå efter at træne. Det er som at blæse og have mel i munden.
Jeg forstår godt, at mit indlæg er kontroversielt. Men der er en reel risiko for at vi glipper Europæsik både i år og næste år, hvis ikke vi får hold og system 100% på plads.
Men hvis vi ofrer denne sæson, giver vi os selv det aller bedste muligheder for at kommet helt til tops næste år.
Christian Brøndbyman
Betalende bruger
11. marts 2023
OK. Det er jeg selvsagt ret uenig i.
Vi spiller jo kun i en enkelt turnering, og der vil derfor generelt være en uge i mellem kampene, så der bliver masser af tid til at træne. Og jeg synes egentlig også holdet er nået ret langt allerede.
Så hvis vi bliver nr.5 selvom vi har gået efter noget bedre, er det ikke noget som jeg ser som en forhindring for at opnå noget i næste sæson. Nok snarere tværtimod egentlig; at det vil udvikle holdet at prøve at vinde kampene i top 6.
Jensen
Betalende bruger
12. marts 2023
Jeg synes bare det er så en-dimensionelt og snævertsynet, kun at kigge på den næste kamp.
Vi forventer jo, at CV planlægger flere transfervinduer frem.
Så hvorfor kunne man ikke også bede JS planlægge flere sæsoner frem?
Christian Brøndbyman
Betalende bruger
12. marts 2023
Jeg synes absolut man skal kigge fremad, og ikke kun på den næste kamp. Jeg tror bare vores uenig består i, at jeg ikke ser en langsigtet udviklende strategi som noget der nødvendigvis behøver at kompromittere et fokus på at vinde kampe her og nu.
Eksempelvis har JS jo lykkedes med at få 2 point i snit de første 3 kampe, og en positiv xGD i alle kampe, og samtidig holdt fast i måden at spille på.
Solz 11. marts 2023
Vi skal passe på vi ikke luller os selv i søvn, så det bliver acceptabelt at have sæsoner, hvor vi ender på 5-6 pladsen. Vi har i øvrigt ikke råd til alle disse mellemsæsoner.
Jensen
Betalende bruger
12. marts 2023
Men jeg mener det er modent og viser at Manhattan det lange sigte på, hvis man accepterer at denne sæson har været en skuffelse og ikke ende som vi ønsker. Og derfor bruger kræfterne på at forberede os på næste sæson.
Hvis man kigger på Formel 1, ser man ofte midterhold eller subtop-hold give køb på den igangværende sæson, for at stille sig bedre til den næste sæson. Og der er altså væsentligt flere penge på spil i Formel 1 end i Superligaen.
Solz 12. marts 2023
FCN har i øvrigt umiddelbart ofte brugt netop denne strategi og meget sjældent har den givet bonus, hvilket er til trods for at FCN på ingen måde oplever det pres, som der vil være på et dyrt indkøbt Brøndby-hold.
Brøndbys økonomi er ikke just sund og vi har alt for få europæiske koefficientpoint, så vi kan heller ikke på den konto bare blive ved med lige at acceptere endnu en svag sæson.
Jeg forstår udemærket dine motiver, der muligvis også er lidt farvet af, at vi lige har haft en så pragmatisk træner som Niller, så jeg er absolut ikke uenig i at vi skal udvikle os samtidig og holde fast i den retning og spillestil vi ønsker, men mener ikke det ene udelukker det andet. Nillers vilkår var dårlige, mens JS vilkår er favorable.
Laudrup og Zorniger havde også mange nye spillere, men alligevel gik de ikke synderligt på kompromis med spillestil, hvilket da alligevel gav andenpladser i deres debutsæsoner .
---