Oskar Fallenius
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Fallenius strålede i reservernes sejr

 
Oskar Fallenius spillede en god kamp og scorede to mål, da Brøndby-reserverne tirsdag eftermiddag vandt 3-2 over FC Nordsjællands ditto.

    • Oskar Fallenius
    • Nanna Møller Karlsen
      11. maj 2021 - Klokken 15:21
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    11. maj 2021 - Klokken 15:21

Tirsdag eftermiddag var der mulighed for minutter i benene til de Brøndby-spillere, der ikke spiller så meget i Superligaen lige nu. Modstanderen var FC Nordsjælland og Brøndby stillede op i en 4-3-3:

Mads Hermansen
Andreas Pyndt Andersen - Sigurd Rosted - Joel Kabongo - Michael Lumb
Lasse Vigen - Tobias Børkeeiet - Anis Slimane
Rezan Corlu - Mathias Kvistgaarden - Oskar Fallenius

Brøndby var det bedste hold i kampen og således også i første halvleg, hvor de blå/gule gik højt på gæsterne fra FCN og pressede. Hjemmeholdet bragte sig også foran på et mål af Oskar Fallenius. Chancen så egentlig ud til at være gået i stå, men så spillede Fallenius til Lasse Vigen, der hurtigt opsnappede muligheden for at spille et-to med svenskeren. Fallenius modtog den igen i feltet efter et godt løb og lagde elegant bolden over i det lange hjørne.

Vigen-Fallenius-forbindelsen slog til igen senere i halvlegen, da Brøndby erobrede bolden og Vigen stak afsted i højresiden, inden han lagde en perfekt flad bold ind til Fallenius, der fra kanten af feltet krøllede den i mål til 2-0.

Brøndby gik lidt i stå efter de to mål og det udnyttede FCN blandt andet til at reducere. Tobias Børkeeiet blev omringet på midtbanen og tabte bolden. FCN slog kontra og Joel Kabongo kom i problemer mod to FCN-spillere, som spillede kontraen helt perfekt og reducerede til 2-1.

FCN fik også udlignet til 2-2, da Abu Francis hamrede bolden helt op i det ene målhjørne. Den tog også undersiden af overliggeren. Et rigtig flot mål, som Francis fejrede på passende vis ved at glide ud på knæene på den næsten fuldstændig mennesketomme bane 3. Men det var fedt.

Vigen, Fallenius og Slimane var Brøndbys bedste i første halvleg, mens også Rezan Corlu og Michael Lumb efterlod fine indtryk. Corlu havde også et forsøg på overliggeren i første halvleg.

I anden halvleg blev Andreas Pyndt rykket op på midtbanen, hvor han er mere hjemmevant. Det betød blandt andet at Christian Friedrich, der er angriber på U/19-holdet, kom ind og spillede højre wingback. det gjorde han rigtig fint. Han blev ikke udfordret så meget defensivt, men opfangede et par situationer godt og var også manden, der lukkede og slukkede kampen med målet til 3-2.

Mathias Kvistgaarden var også i spillehumør og gjorde det svært for FCN-defensiven. Han skabte flere farlige situationer, men der var også et par gange hvor han selv tog skuddet, men i stedet skulle have spillet en medspiller.

Alt i alt en opløftende eftermiddag for Brøndbys reserver, hvor flere - særligt Fallenius, Vigen og Slimane - banker på til en startplads i Superligaen.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Fallenius er en klasse spiller. Utrolig vigtigt han valgte os, han har stor erfaring med Senior-kampe, hvor han har scoret en del mål, trods sin unge alder og han bli'r bedre og bedre og bedre
    5 enige · 2 god kommentar

  • Philip
  • Philip
    Betalende bruger
    Top debattør
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      1 måned(er) siden   

  • Rigtig fin kamp hvor vi dominerede det meste af tiden. Udover Fallenius, synes jeg at Rosted, Vigen og Corlu gjorde det rigtigt godt. Jeg er dog ikke enig med Nanna ift. Slimane. Jeg synes Slimane virkede sløv i tanke og handling kampen igennem og smed en del unødvendige bolde. Jeg forventer noget mere af Anis.

    Lumb spillede godt de første 25 minutter og derefter virkede han træt i resten af kampen, indtil han blev udskiftet. Det er ikke et godt tegn.
    4 enige · 3 god kommentar
     
    • Barca
    • Barca   1 måned(er) siden   

    • @Philip ...så Corlu er klar til flere minutter, i de sidste 3 kampe?

    Se 1 flere kommentarer
     
    • @Philip
      Enig specielt mht Slimane. Det var ikke meget han fik ud af det i dag. Måske var det lidt et antiklimaks for ham efter den flotte indsats i søndags foran et ellevildt Vilfort Park...

    Se 1 flere kommentarer

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
      1 måned(er) siden   

  • Er der en, som kan sætte lidt flere ord på Kabongo og Børkeeiet performance, med tanke på SL-niveau?
     
    • Philip
    • Philip
      Betalende bruger
      Top debattør
      Top kommentator
      Top gode
      Top enige
        1 måned(er) siden   

    • @Saesonkort ja, Kabongo mangler helt tydeligt noget kamp træning. Hans indgreb virker til tider lidt klodsede og så mangler han også lidt på bolden. Han kan ikke anvendes i suppen i hans nuværende forfatning - baseret på denne kamp.

      Tobias gør på det jævne, han er nogen gange lidt for langsom, men det er tydeligt at han gradvist bliver mere sikker på bolden og træffer nogen hurtigere beslutninger. Han kan sagtens bruges i superligaen.
      2 enige · 4 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer

  • Fedt at der allerede arbejdes på at omskole en af u19-angriberne til wingback... Gik de i øvrigt over til en 3-5-2? Ville tro det gav mest mening at træne samme system, som “1. holdet” spiller
    2 enige · 1 god kommentar


  • Skævben
  • Skævben
    Betalende bruger
      1 måned(er) siden   

  • Habilt hold at stille med
    2 enige · 1 god kommentar

  • Kuffe
  • Kuffe   1 måned(er) siden   

  • Det var Cornelius Allen der scorede det tredje mål, ikke Christian Friedrich ! Christian Friedrich kom ind i slutningen af kampen og spillede Venstre back.
     
    • Sinbad
    • Sinbad
      Betalende bruger
        1 måned(er) siden   

    • @Kuffe nej de havde ikke styr på navne på indefra - det var Christian Friedrich
      1 enig · 2 god kommentar

    Se 4 flere kommentarer




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





BRØNDBY IF DANSKE MESTRE 2020/2021