Filip Andersen
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Filip Andersen: Har været i en konstant positiv udvikling det seneste år

 
Filip Andersen har udviklet sig meget i løbet af det seneste år og det er nu kulmineret med en udtagelse til det danske U/19-landshold.

    • Filip Andersen
    • Nanna Møller Karlsen
      25. september 2021 - Klokken 13:43
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    25. september 2021 - Klokken 13:43

U/19-midtstopperen Filip Andersen kan stå over for sin debut på det danske U/19-landshold, som han er udtaget til for første gang. Det er naturligvis en stor ting for den venstrebenede forsvarsspiller:

- Jeg blev selvfølgelig utrolig glad og også meget stolt. Det er en stor ting at blive udtaget til, så jeg er meget taknemlig for at få muligheden, siger han til 3point.dk.

Andersen spillede sig ind som fast mand på U/19-holdet i Brøndby i sidste sæson og i denne sæson har han fortsat de positive takter og fastholdt sin plads som den venstre stopper.

- Jeg synes selv jeg har været i en konstant positiv udvikling det seneste år. Jeg er gået fra svingende spilletid og en del skadesplaget til at blive en fast del af start 11’eren og nu til en U/19 landsholdsudtagelse. Jeg har lagt nogle nye styrker til mit spil, især hårdheden i mit duelspil, som er der jeg har udviklet mig mest.

- Jeg arbejder stadig med modet og hårdheden i duelspillet, for at det ikke bare bliver noget jeg er god til, men så det bliver til en spidskompetence. Jeg arbejder også på at få lagt nogle kilo på kroppen muskelmæssigt, så jeg kan stå stærkere og så jeg bliver godt udrustet til overgangen fra ungdomsfodbold til seniorfodbold, slutter han.

Filip Andersen og resten af Brøndby U/19 møder i dag SønderjyskE på udebane i U/19 Ligaen.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      25. september 2021   

  • “[..] godt udrustet til overgangen fra ungdomsfodbold til [..]. Udrustet er noget man er i bukserne som mand.

    Han bliver spændende at følge som venstrebenet stopper. Er han stadig 1.84 eller vokset lidt siden?
     
    • @Saesonkort Er det 3point eller sprognævnet? Udrustet kan vel godt bruges her, selvom de fleste nok ville sige rustet.
      1 enig

    Se 1 flere kommentarer




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021