-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Der var meget snak om Kasper Fisker mod slutningen af sidste sæson. Midtbanespilleren ville gerne have forlænget sin kontrakt med Brøndby IF, men i sidste ende vendte klubben tommelfingeren nedad, og Fisker endte derfor med at skifte til 1. divisionsklubben Fremad Amager.
Og det har været godt for fanfavoritten at få luftforandring ovenpå skuffelsen med den manglende kontraktforlængelse.
- Jeg synes egentlig, det har været en sjov oplevelse at komme til at spille for en klub på et andet niveau. At komme ned til en noget mindre klub, det har været en sjov oplevelse, og det var lige hvad jeg trængte til, da jeg ikke blev forlænget, selvom jeg gerne ville. At komme væk fra det hele og til noget helt andet ift. klubstørrelse, opmærksomhed, pres, modstandere og faciliteter, siger Kasper Fisker til 3point.dk.
Sportsligt har Fisker dog ikke været udelt tilfreds med sine egne præstationer i 1. division i denne sæson.
- I starten havde jeg vanskeligheder ved at finde mit spil og min rolle på et talentfuldt hold, men det er et hold med kvalitet og mange gode spillere, som også er dygtigere end jeg er, rent talentmæssigt. Men det er blevet bedre og bedre. Jeg har trænet kontinuerligt og så har jeg fundet mit spil og lidt af det, jeg gerne vil bidrage med.
- Holdmæssigt har vi jo ikke leveret som vi skal, selvom vi har kvaliteterne til at ligge i øverste halvdel. Jeg vil sige, vi har været dumme, og det er noget af det, jeg gerne vil bidrage med, at få Fremad Amager til at vinde fodboldkampe ved ikke at være dumme. Der synes jeg ikke, jeg helt har ikke helt gjort det godt nok, siger Fisker, med henvisning til at Fremad Amager flere gange har smidt point på baggrund af forkerte beslutninger.
Brøndby-brag bliver specielt
Skæbnen ville så, at Fisker allerede på torsdag skal møde sin gamle klub i Sydbank Pokalens 1/8-finale, og det er en oplevelse han glæder sig til. Han fortæller samtidig, at han ikke bærer nag over klubbens beslutning, men stadig har varme følelser for Brøndby IF.
- Det er ikke sådan at jeg står inden kampen og vil vise alle i Brøndby at de tog fejl. Jeg har ikke noget behov for at hævne mig eller vise mig overfor dem. Men det bliver specielt at spille mod den klub, jeg holder rigtig meget af og spille mod alle de spillere, jeg spillede sammen med. Det bliver en speciel oplevelse.
Oplevelsen kunne have været endnu mere speciel, hvis Brøndbys mange fans, som Fisker havde et specielt forhold til, måtte være til stede til kampen. Det gør lidt ondt, at de må blive væk.
- Det gør også ondt i hverdagene når vi spillere, selvom vi trods alt må have 350 ud af de 1200 vi normalt må. Men det er sådan en kamp, hvor det gør særligt ondt på mig også. Det kunne da have været sjovt, men sådan skulle det ikke være.
Tilskuere eller ej, så tror Kasper Fisker så meget på sit mandskab, at han godt kan se dem sende Brøndby IF ud af Sydbank Pokalen på torsdag.
- Jeg tror, vi skal overraske Brøndby ved at være et godt spillende hold med meget individuel kvalitet. De vil komme godt forberedt til kampen, men jeg tror alligevel godt vi kan overraske dem, med den kvalitet vi har. Det kræver selvfølgelig at vi toppræsterer max. Vi er et hold, som godt kan toppræstere, og kan vi det, kan vi overraske Brøndby, selvom Brøndby ligger i den sjove del af Superligaen og vi ligger i midten af første division. Hvis vi toppræsterer max, og Brøndby bliver lidt overraskede over det, så tror jeg godt, vi kan drille dem.
Der er kickoff på Sundby Idrætspark torsdag klokken 18:30.
Deltag i diskussionen
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
15. december 2020
BIF_Sherra 15. december 2020
BIF til jeg dør
Top debattør
Top kommentator
Top gode
Top enige
15. december 2020
Med dit hjerte og ofrevilje du viste for at forlænge aftalen, så håber jeg man den dag du vælger at stoppe som spiller, kan finde en plads til dig i Brøndby IF.
Jeg ved I har en virkelig god Ghaneser som jeg længe har anbefalet herinde, men også den helt unge mand fra Nigeria i angrebet er en usleben diamant som jeg virkelig gerne så vi fik en aftale med. Han er virkelig god, håber NF vælger tage Singh op og give ham spilletid og vise sig frem.
Jeg fatter ikke den mand ikke har fået chancen i pokalen eller indhop i superligaen med nogen minutter igen, ham ser jeg en stor fremtid i.
Joblar 15. december 2020
Chuck 15. december 2020
BIF til jeg dør
Top debattør
Top kommentator
Top gode
Top enige
15. december 2020
Klipklapperen
Betalende bruger
15. december 2020
Joblar 15. december 2020