Gå til Livecentre
LIVE LIGE NU...
Vejle Stadion
  • Vejle Boldklub

    Vejle Boldklub logo
  • 1 - 0
  • Brøndby IF logo

    Brøndby IF

 
...



Carl Bjørk
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Flashanalyse: Carl Björk mod FC Nordsjælland

 
Flashanalyse: Carl Björk debuterede for Brøndby søndag eftermiddag, da de blågule gæstede FCN i Farum, hvor de blågule i sidste ende tog de tre point. 3point.dk har rettet luppen på Carl Björk, og bringer her en flashanalyse af den nye svenske angriber - for hvordan gjorde han det egentlig i Farum? Den berømte VHS-maskine har været i gang, og Carl Björk set efter i sømmene.

    • Carl Bjørk
    • Kasper Pedersbæk
      25. februar 2022 - Klokken 13:00
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    25. februar 2022 - Klokken 13:00

Det blev til de første minutter på banen for Brøndby i Superligaen, da svenske Carl Björk spillede fra start i 2-0 sejren over FCN i forårets første kamp. Svenskeren kom til Vestegnen i vinterens transfervindue, da han blev hentet til fra svenske IFK Norrköping, som en del af løsningen på salget af topscorer Mikael Uhre til amerikansk MSL-fodbold.

Pæn offensiv produktion

Carl Björk spillede som angriber i den 3-4-3 Niels Frederiksen havde sat sit mandskab op i. Svenskerens rolle var i udpræget stil at skulle strække FCNs forsvar i længderetningen på banen ved at true bagrummet med dybdeløb. Lyder det som en angribertype vi har haft tidligere i Brøndby og netop sagt farvel til i vinterens transfervindue - så er du ikke helt galt afmarcheret.

Det positive for Björk er mængden af afslutninger - og lokationerne hvorfra han fik afsluttet. For det blev til fem afslutninger i kampen, heraf de fire i boksen og en enkelt uden for fordelt på to på hovede og tre med fødderne. Samlet set genererede svenskeren 1.42 xG, en rigtig rigtig pæn produktion. Man kan med rette sige at svenskeren bragte sig selv i positioner til at kunne forvente at have scoret minimum et mål.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Bevægelser og dybdeløb

Björk viste kampen igennem en god evne til at tage dybdeløbene - ligesom han også formåede at finde gode positioner på indlægsspillet. Nedenfor illustreret i et opspil, hvor Slimane finder Bruus på kanten - inde centralt faker Björk et løb mod forreste stolpe, således at FCNs højre midtstopper slipper (Kian Hansen) slipper ham i den tro Marxen skal tage over. Björk faker dog blot løbet, og skærer retur mod mellemrummet mellem Kian Hansen og Marxen, hvorfra han er fri til en afslutning.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Et fremragende eksempel på svenskerens evne til dybdeløb finder vi ved optakten til Slimanes 1-0 scoring. Opspillet starter ved Kevin Mensah i venstresiden der fører bolden frem. Björk markerer tydeligt med hånden hvor han gerne vil have bolden. Mensah fører bolden videre frem, og den svenske angriber får timet sit dybdeløb perfekt til at møde Mensahs aflevering.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Det der er interessant her er Carl Björks overblik ved modtagelsen af gennembrudsafleveringen fra Mensah. For i stedet for at forsøge en afslutning, så bevarer svenskeren roen med Kian Hansen hængende på ryggen, træder på bolden og orienterer sig for at finde en medspillers position (bemærk i øvrigt til stor ros for Bruus at højre wingbacken med det samme er med fremme i forreste linje og åbner banen bredt)

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Mensah, der har fortsat sit løb, ser Björk komme inde i feltet, og svenskeren ligger bolden af til Mensah der afslutter (skævt) og Slimane der hurtigt opfatter bolden og retter den i mål.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Carl Björk var ikke bleg for at dirigere afleveringerne, og markerede, udover i opspillet til Slimanes åbningsmål, flere gange til sine medspillere hvor han gerne ville have bolden spillet hen. Det var dog ikke kun i dybden at svenskeren fik vist sin kunnen. Han agerede i et par situationer udmærket opspilsstation, hvor han, som vist nedenfor, dropper ned i banen - efter i øvrigt først at have faket at dybdeløb for på den måde at købe sig tid til at modtage bolden.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Lærepenge

Lærepengene blev tjent i forbindelse med afslutningerne. Især den helt upressede afslutning på hovedet midt for mål har svenskeren angiveligt tænkt over, da han skulle sove efter kampen. For afslutningerne skal blive bedre, mere ro og overblik end power og fart.

Derudover er der de naturlige læringspunkter i forhold til at finde positioner til at modtage bolden i. Det blev ikke til alt for mange modtagne afleveringer fra medspillerne i opgøret mod FCN, og det er klart et punkt - relationerne til medspillerne - der skal (og vil desto mere træning og tid der kommer under bæltet) blive bedre.

Men det er generelt svært at være over kritisabel efter en kamp, hvor svenskeren havde tredjesidste fod på begge blågule scoringer. Svenske Carl Björk viste i den grad, hvorfor Brøndby har hentet ham. De første minutter på banen giver hvert fald håb om mere fra svenskeren.

 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • 19Magic64
  • 19Magic64
    Betalende bruger
      25. februar 2022   

  • Jeg ved ikke om jeg tager fejl i forhold til statistik osv. men jeg fik opfattelsen at Björk og Slimane havde et godt samspil imellem!

    Synes i hvert fald det på alle måder, var en godkendt debut, mål på hovedstødet ville selvfølgelig have gjort det fantastisk..
    2 enige

  • sirtrip
  • sirtrip
    Betalende bruger
      25. februar 2022   

  • Hvis han havde scoret havde han været nær perfekt.... Han tager revanche mod de sydlige jyder på mandag.....
    1 enig · 1 god kommentar

  • Det brændte hovedstød er selvfølgelig værd at nævne, men Björk virker glad for at være i BIF, og han skal nok få lagt på i sit spil. Han scorede ikke, men var i stor grad medvirkende til begge af vores mål. Det er absolut godkendt for en debut - og det skal blive spændende, at se mere til vores nye svensker.

    Kan forestille mig en svensk synergi mellem ham og Hedlund. Glæder mig efter en god begyndelse på forårssæonen.
    1 enig




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB VORES KOPPER, BØGER OG PLAKATER