-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Brikkerne blev linet op i en rendyrket 4-3-3, da Niels Frederiksen satte skakbrættet op og smed bønderne i kamp. For oppe foran var, fra højre mod venstre, placeret Kvistgaarden - Divkovic - Hedlund, tre rendyrkede angribere der lå foran en midtbane bestående af Bell - Radosevic - Greve, mens bagkæden blev udgjort af Bruus - Rosted - Tshiembe - Riveros med Hermansen i målet påklædt sin nye nummer 1 trøje.
Mest markant før kick off var Andreas maxsøs fravær i startopstillingen, et vink med en vognstang om man ikke forventer at anføreren er i klubben ved transfervinduets afrunding til september. Det er tid til nye eventyr for de blågules nummer 5, som først kom i spil fra anden halvlegs begyndelse.
Det var derfor en anerkendelse af at Tshiembe rider videre på et stærkt forår (at han sad på den ene stopperposition fra start mod Lyngby) og en indikator for at Rosted i skrivende stund er foran Alves i hakkeordenen.
Brikkerne sat i første halvleg
Det lugtede mere af startopstilling end hidtil i træningskampene. Navnene var tæt på en potentiel start 11er, og blot fraværet af Heggheim og Slimane i start 11eren var værd at notere sig. Koger vi kampen ned i et ekstrakt, uden at det bliver til en komplet analyse af præstationen, og trækker den op i punktform falder øjnene på følgende noter fra blokken:
Chanceskabelse
Forventede man en mirakelkur henover sommerpausen pegede opgøret mod Lyngby ikke på den i så fald er fundet. Det var grundlæggende de samme udfordringer de blågule stod med i kampen - nemlig chanceskabelsen, og ikke mindst konverteringen af chancer til mål. Det kniber med at bringe bolden frem på sidste tredjedel af banen, og ligeså med at konvertere chancerne. Hedlund og Kvistgaarden vil gerne løbe dybt, Divkovic trivedes ikke i rollen som bindeled midtfor. Så begynder det at snerpe til, når Bell er nede for at assistere dybt i opspillet og kun Greve er efterladt som kreativ spiller.
Midtbanen
Niels Frederiksen har et dillemma: For når det kommer til Josip Radosevic er det damned if you do damned if you don't. Radosevic er en fænomonal erobringsspiller, han beskytter zonen foran sin bagkæde og erobrer bolde i et tempo som de færreste kan følge med i. Men han har også en svagere side. Han sænker tempoet i opspillet, kravene i opspillet til rollen som 6er er skruet markant op med skiftet til to stoppere fremfor de tre førhen. Sekseren skal i langt højere grad være en teknisk stærk og dygtig spiller til at cirkulere bolden og få den flyttet frem i banen. For at imødekomme denne udfordring droppede Bell ofte ned ved siden af Radosevic i det etablerede opspil - så Brøndby nærmest lå med to seksere og så Greve til at roame længere frem på banen.
Angriberne der ikke er angribere
Brøndby fattes angribere. Ikke fordi der nummerisk mangler. Men typemæssigt. Hedlund er en dybdeløber der helst kreerer for andre, Kvistgaarden kom for langt væk fra sit naturlige afslutningshabitus (feltet) som sideangriber - og Divkovic... Kroaten lider under sin rolle på holdet. Som midterangriber har tanken givetvis være han skulle være bindeled mellem midtbanen og sine to makkere i front. Men det lykkedes aldrig, og kroaten blev en parantes i kampen. Det virker oplagt at lade ham spille til højre i et tremandsangreb, for han druknede inde centralt mod Lyngby. At Pavlovic fik minutter kan godt undre, når serberen så tydeligt ikke bliver spillet på sine kompetencer, og holdes vel egentligt bare varm indtil en transfer ud af klubben kan gå realiseres.
Bertram Kvist
Bertram Kvist. Den unge multitool af en spiller viste i flere glimt lovende takter for fremtiden. Alsidig i sin evne til at dække alle pladser på midtbanen og frem, teknisk stærk, modet til at agere aftager af afleveringer i små rum og evnerne til at udfordre - og finde sine medspillere med spiludviklende afleveringer. Positivt og forfriskende. Var alt så perfekt fra hans side af, nej slet ikke, men præstationen pegede i helhed mod en fin fremtid for Kvist. I skrivende stund synes Bertram Kvist at være bedste bud på en mellemrumsspiller i truppen - er han også løsning når det gælder i en skarp turneringskamp? For nu fortjener Kvist prædikatet one to watch i efteråret - for det bliver spændende om han kan veksle de lovende takter til regelmæssig spilletid når det gælder for de blågule.
De andre unge
Derudover noteres et udmærket indhop af Kwasniak på midtbanen, hvor han markerede sig med en udmærket cirkulation af bolden - og modet til suge boldene til sig, dog uden i samme grad som Kvist at gøre sig markant i en udskiftningspræget anden halvleg.
Pyndt pyntede ikke for Brøndby. Ikke at han gjorde det decideret dårligt, men han er i realiteten blevet overhalet indenom af yngre kræfter som netop Kwasniak, Marinus Larsen, Kvist mfl. Pyndt tog nogle unødige chancer mod Lyngby, og er for vag i sin tilstedeværelse som den dybe mand på midtbanen. Ville overraske hvis han kom til at spille minutter for Brøndby i Superligaen.
Salech er et åbent spørgsmål. Trænger til minutterne på banen, men har tiden imod sig. Kvistgaarden sidder solidt på en plads i skrivende stund, Hedlund findes ligeledes på holdkortet, og så presser Schwartau sig på nedefra, ligesom også Kvist kan fungere i en mere offensiv rolle. Mod Lyngby bragte Salech ikke noget markant til banen i sine minutter.
Friedrich lagde op til Kvists scoring. Men derudover sås han med en haltende indsats, som ikke bærer til fundamentet om han er klar til kompetetiv spilletid. For mange løb i ryggen, for vag i duellerne og generelt med flere facetteter af spillet der ikke indgød følelsen af at være klar til betydningsfuld spilletid.
Cappis som back?
Ligger der en (gen)vej til spilletid for amerikaneren som venstreback? Aktuelt synes han at være bedste bud til pladsen efter Riveros. Har de fysiske facetter til at dække pladsen, og tilbyder et naturligt venstreben til pladsen. Kan agere aflastning til sydamerikanske Riveros sålænge Mensah er sat på sidelinjen med sin knæskade.
Deltag i diskussionen
morfar
Betalende bruger
1 måned(er) siden
RommeTilPhiriOgSå
Betalende bruger
1 måned(er) siden
Men at sige at Bruus' omskoling ikke har været en succes (omend ikke bragende), hvis han kommer tilbage fra udlejning i Roskilde, tilkæmper sig en rolle på holdet, vinder et mesterskab og måske bliver solgt til en udenlandsk klub for X antal millioner - Det lyder umiddelbart som en succes i min optik.
Desværre overtrumfer hans forcer ikke hans mangler - som helhed.
Men hver sin smag.
Bæredygtig Brøndby 1 måned(er) siden
På midtbanen, så jeg gerne en midtbane med Rado-Bell-Slimane-Greve. En diamant med Slimane og Greve på siderne. Synes vi er fint dækket ind på midtbanen og tror stadig Pyndt kan blive god, hvis han får mere kontinuerlig spilletid. Så har vi Cappis, Kwasniak, Larsen, Pyndt og Kvist fra bænken. Kvist kunne være spændende på en offensiv midtbane på et tidspunkt. Cappis skal ikke ned på backen.
Fremme er Kvistgaarden og Hedlund bedst lige pt. Schwartau ser spændende ud og Divkovic skal kæmpe for pladsen.
TorbenM 1 måned(er) siden
Bæredygtig Brøndby 1 måned(er) siden
TorbenM 1 måned(er) siden
Bæredygtig Brøndby 1 måned(er) siden
ShavenRaven 1 måned(er) siden
Bæredygtig Brøndby 1 måned(er) siden
ShavenRaven 1 måned(er) siden
LØK 1 måned(er) siden
Bæredygtig Brøndby 1 måned(er) siden
TorbenM 1 måned(er) siden
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
1 måned(er) siden
Anyone?
Welkro 1 måned(er) siden
De spillere vi har i truppen, scorede tilsammen 25 mål sidste sæson. Hvem skal steppe op og pludseligt score så mange flere mål?
TorbenM 1 måned(er) siden
Sorteslyngel
Betalende bruger
1 måned(er) siden
Vi skal som minimum have en hurtig 10er type og en angriber der er fysisk stærk, som kan putte 15-20 mål ind for at vi kommer på 60 mål.
mp80 1 måned(er) siden
kasperpedersbaek
Administrator
1 måned(er) siden
Hvorvidt det fortsætter med 4-3-3 afhænger igen at hvilken type man vælger centralt i forreste kæde. Er det Slimane er han jo langt mere midtbanespiller end angriber, er det fx Divkovic er det modsat osv.
LØK 1 måned(er) siden
Vi må og skal have fat i en angriber der er rimelig mobil, kan modtage bolden tage en dribling og afslutte. Hvis vi havde haft det i foråret havde vi scoret mange flere mål. Vi dominerede ofte kampene og skabte rigtig mange lovende angreb, der så bare løb ud i sandet pga mega dårlige afleveringer eller afslutninger. Jeg synes egentlig Divko ser ud til at have nogen af de egenskaber, men han får det bare aldrig rigtigt til at lykkes. Skide ærgeligt.
Faxes største fan 1 måned(er) siden
Sorteslyngel
Betalende bruger
1 måned(er) siden
Greve og Divko… Suk. Send Greve tilbage og Divko på lån. Lad Pyndt blive og hent Oscar hjem. Så er der sparet lønkroner, fået lidt af det tabte tilbage og 2 af de unge får chancen, hvilket umuligt kan være ringere end de 2 såkaldte præstationsspillere.
Bornholms_Granit 1 måned(er) siden
Så hvis at det er meningen at vi skal spille med en 4 back kæde (hvilket jeg håber) så er det måske det rigtige tidspunkt at cashe ind på Rado.
Angående Cappis på backen, er det vel ligeså meget for at give så mange af spillerene nogle minutter i benene, havde det været i kamp og Blas sku ud går jeg ud fra at Friedrich havde været mere oplagt at skifte ind, det har så ikke været en mulighed i træningskampene da han er kommet ind på højre backen for Bruus og at lige på tid er de 2 vi brugte da vi vandt mesterskabet skadede (dem ser jeg også foran Cappis når det gælder venstre back), om Cappis så kan agere aflastning ligesom Frendrup gjorde et par gange er så noget helt andet, men nej jeg ser ham ikke gå ind og være en eventuelt løsning på længere sigt.
Salech ser ud som om at han vil ha godt af at komme ud og afprøve sig i en mindre klub i f.eks. 1. division, der er bare stor forskel på at være 19/20 år gammel og spille U19 bold nok fysisk mindre 17 - 18 årige kontra at sku op og spille superligaen bold. Alternativt ender det med en Jagvir Singh om igen med en spiller man anser for at være et talent men som ender med at sidde mere på tribunen end på bænken.