Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Frederik Birk: Det var en arbejdssejr - men den giver energi i gruppen

 
Det var ikke spillemæssigt en toppræstation fra Brøndby, men til gengæld var det en toppræstation målt på arbejdsindsats og indstilling, lød det fra cheftræner Frederik Birk efter søndagens 1-0-sejr i Farum.

    • Nanna Møller Karlsen
      28. juli 2025 - Klokken 01:22
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    28. juli 2025 - Klokken 01:22

Cheftræneren hed Niels Frederiksen og året var 2022, da Brøndby IF senest vandt på Right To Dream Park. Meget vand er løbet igennem åen og mange kampe er spillet på kunstgræsset siden. Denne søndag aften lykkedes det så endelig Brøndby igen at tage en sejr i Farum.

Clement Bischoff sikrede Brøndby en 1-0-sejr med sit tidlige mål. Resten af kampen bød på hårdt arbejde fra hele holdet. Og i sidste ende kastede det tre point af sig. Tre point som cheftræner Frederik Birk naturligvis glædede sig over, da han mødte pressen i mixed zone, selvom det ikke var en spillemæssig præstation, der vil gå over i historiebøgerne.

- Det var en arbejdsejr. Det var en holdarbejdssejr, lad mig sige det sådan. Det var jo et kampbillede, som ikke var helt lig det, vi havde håbet på og egentlig gerne ville. Men nu var det nu engang sådan, det udviklede sig. Men så stod resultatet og præstationen trods alt på en bund af et stærkt fundament, som knytter sig til, hvordan holdet hang sammen i dag. Og det er jeg glad for, lød det fra cheftræneren efter kampen i mixed zone.

- Min taktiske tilgang ændrede sig egentlig ikke i løbet af kampen. Det var sådan set bare kampens anatomi, der gjorde, at det var nogle andre ting, der kom i spil i kampen. Og det er jo en gang imellem sådan, det kan ske på det underlag mod den modstander heroppe. Så kommer du til at forsvare lidt lavere. Og det gjorde vi i størstedelen af kampen i dag. Vi kom til at stå længe med Nordsjælland på bolden, uden at de blev rigtig farlige, men når de så mistede den, så havde de mere intensitet i deres genpres, end vi havde i vores positioneringer for at komme ud af deres genpres. Og det gjorde, at vi kom lidt igennem den der kødhakker, som jeg kalder det, hvor de blev ved med at mørne på os, og der skal vi blive bedre til lige at få produceret den intensitet i spillet i vores bevægelser, til at kunne komme ud af de situationer, for så tror jeg, at vi kunne have balanceret kampen.

Fundament og bund i holdet

Men på en dag hvor spillet ikke ramte højderne, kunne Frederik Birk i stedet glæde sig over et hold, der arbejdede hårdt og igen holdt nullet.

- Det der glæder mig allermest, er i virkeligheden at mærke, at fundamentet og bunden er i holdet. Det er jo det, det skal komme an på i sådan en kamp her. Alle arbejdede igennem med alt hvad de havde, og det gør mig selvfølgelig glad at se, at der er et fundament, som de står på.

- Så vil der være stærkere præstationer, som vi så i sidste uge mod Silkeborg. I dag var ikke spillemæssigt en toppræstation for Brøndby, men målt på arbejdsindsats og indstilling var det tip top.

Brøndby har denne sommer solgt flere store profiler fra startopstillingen, så en sejr i Farum kan være med til at give den nye gruppe energi, lød det fra Birk.

- Det kommer på bagkant af en pre-season, hvor vi har sagt farvel til nogle profiler. Vi har skulle arbejde med en ny gruppedynamik. Jeg har nævnt det før, men vi har brugt noget tid på at få sat en ny gruppe sammen og se om vi kunne bygge et stærkt fundament på kultur og på værdisiden. Det er kampe som dem her, der er med til at understøtte den udvikling, du laver i en gruppe, når vi kan stå sammen og vinde sådan en fodboldkamp. 

- Det skal vi huske på. Uagtet at det ikke var kønt, så producerer det enormt meget energi nede i omklædningsrummet, og det glæder jeg mig over.

Næste opgave for Birk og Brøndby er på torsdag, når færøske HB kommer på besøg på Brøndby Stadion.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • LJS
  • LJS
    Betalende bruger
    Top debattør
      28. juli 2025   

  • Han er ihvertfald en god retoriker, ham Birk.
    Der er andre dyder i fodbold, end kun at være spillemæssigt overlegne.
    Det glæder mig, her dagen derpå, at vi viser intensitet, indstilling og fightervilje.
    Synes vi for ofte, har haft for stor fokus på bolden, og for lidt på arbejdet uden.
    6 enige · 1 god kommentar
     
    • Bjarke
    • Bjarke   28. juli 2025   

    • @LJS jeg er tilfreds med, at vi kan spille defensivt så godt en hel kamp. Men i løbet af kampen fik jeg godt nok lange knæ af at se det udtryk. Dagen derpå, meget tilfreds, 2 clean sheets mod 11 sidste sæson.
      2 enige · 3 god kommentar

  • Arenzano
  • Arenzano
    Betalende bruger
      28. juli 2025   

  • Det var en stærk defensiv præstation på en meget svær udebane. Modsat den sidste del af kampen på Færøerne fik vi egentlig spillet os ok ud af forsvaret - til gengæld kunne vi ikke holde på bolden længere fremme. God start på SL sæsonen - tror bestemt der ankommer minimum en ny spiller i denne uge.
    4 enige · 2 god kommentar
     
    • Betalende bruger
        28. juli 2025   

    • @Arenzano :))

  • ZnapZ
  • ZnapZ   28. juli 2025   

  • Jeg må sige at det er langt tid siden at jeg har set vores hold køre en 0-1 sejr hjem uden at jeg synes at de var heldige.
    For mig er dette et skridt i den rigtige retning. Hvis vi kan spille som mod SIF når det er påkrævet, som mod HB (de første 60 min), og som mod FCN de sidste 75min, når det er påkrævet. Ja så synes jeg faktisk at vi ligner en udfordre til titler samt kan sagtens se succes i Europa.
    Men lad os nu se om det holder i 20-40kampe.

    Jeg er maks positiv. Godt arbejde til hele staben inkl. truppen.
    4 enige · 6 god kommentar
     
    • LJS
    • LJS
      Betalende bruger
      Top debattør
        28. juli 2025   

    • @ZnapZ
      Vi udviser ihvertfald taktisk omstillingsbevidsthed.
      Måske dog ikke meningen, at vi skulle stå så lavt, i aftes.
      Men pyt, der kom 3 point på kontoen.
      3 enige

---




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder