Foto: Simon Kammer ©
NYHED

Frederik Birk giver status på Alves og Tahirovic

 
Frederik Alves er ude af spil til torsdagens kamp mod Vikingur, mens Benjamin Tahirovic er i spil.

    • Nanna Møller Karlsen
      6. august 2025 - Klokken 21:13
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    6. august 2025 - Klokken 21:13

Der var dårlige nyheder til Brøndby-træner Frederik Birk søndag aften, da Frederik Alves måtte forlade opvarmningen til kampen mod Viborg med en skade. Den skade holder nu midtstopperen ude af torsdagens kamp mod Vikingur Reykjavik.

Der er tale om en fiber i en hoftebøjer, og Birk ved endnu ikke, hvor længe Alves kommer til at være ude.

- Frederik (Alves, red.) pådrog sig en skade under opvarmningen til kampen mod Viborg forleden. Han skulle have startet inde, men måtte gå ud. Han har fået en lille fiber i en hoftebøjer, som vi lige skal have det samlede overblik over, hvor lang tid kommer til at tage, men det betyder i hvert fald at han er ude af kampen i morgen og at han ikke er rejst med holdet, sagde Frederik Birk til 3point.dk i forbindelse med onsdagens træning på Vikingsvöllur i Reykjavik.

Cheftræneren gav også en status på Benjamin Tahirovic, som tidligere på ugen blev sat forlade træningen efter et sammenstød og med smerter i knæet.

⁃ Det ærgerlige var, at det var på det samme knæ to dage i træk. Men jeg havde fornemmelsen af, at det var slag mere end det var vrid, men nu har vi Benjamin med herop og så håber vi på, at han klarer sig igennem træningen i dag. Men det er det, vi skal teste.

Kampen mellem Vikingur og Brøndby spilles torsdag aften med kickoff klokken 20.45 dansk tid. 3point.dk er på stadion og dækker opgøret, men kampen kan også ses live på Viaplay Sport News.

Brøndby IF i Europa præsenteres i samarbejde med Betano





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Er sindssygt spændt på hvordan holdet kommer ud til kampen i morgen. Mit bedste gæt er: forsigtigt, afventende og kontrolleret, spille lidt til siden, en anelse frem, så vende og spille sikkert tilbage. Men who knows...det bedste ved at være Brøndbyfan er den underskønne uforudsigelighed i præstationerne. Vi ved ALDRIG hvad vi får. Der er lidt Kinderæg over det :-)
    3 enige · 1 god kommentar
     
    • Mærsk
    • Mærsk
      Betalende bruger
        6. august 2025   

    • @Kristianbs lol

  • LJS
  • LJS
    Betalende bruger
    Top debattør
      6. august 2025   

  • Har bestemt mig for at jeg ingen forventninger vil have.
    Så bliver jeg da ihvertfald ikke skuffet.
    1 enig




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder