Godt humør til træning.
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Frederiksen om Lindstrøm: Han kommer til at spille en stor rolle

 
Jesper 'Jobbe' Lindstrøm kommer til at spille en stor rolle for Brøndby i den resterende del af denne sæson og sandsynligvis også i næste, lyder det fra cheftræner Niels Frederiksen, der glæder sig over angriberens kontraktforlængelse.

    • Godt humør til træning.
    • Nanna Møller Karlsen
      3. juli 2020 - Klokken 16:55
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    3. juli 2020 - Klokken 16:55

Jesper 'Jobbe' Lindstrøm skrev fredag eftermiddag under på en kontraktforlængelse med Brøndby IF, så hans aftale nu løber til sommeren 2023 i stedet for 2021. Det vækker glæde hos cheftræner Niels Frederiksen.

- Det betyder meget, for Jobbe er en spiller, som vi tror meget på og som har et kæmpe potentiale. Han fik en fantastisk start, som man kun kan drømme om, og helt naturligt røg han så lidt ned igen. Men i de sidste to-tre måneder har han set bedre og bedre ud, siger Brøndby-træneren til 3point.dk.

- Jeg tror, at han kommer til at spille en stor rolle for os i de sidste kampe i denne sæson og formentlig også i næste sæson.

- Det betyder også meget, at han er en af vores egne. Vi har gang i et projekt, hvor vi gerne vil have flere af vores egne til at slå igennem, så i det lys ville det have været helt vildt ærgerligt, hvis et af de største talenter pludselig ikke skulle være her længere. Så det er vi rigtig glade for.

Brøndby skiftede i efteråret fra at spille 4-3-3 til 3-5-2 og Jesper Lindstrøm havde svært ved at spille sig på holdet. Siden har han kæmpet sig tilbage som angriber og han har tacklet skiftet fra kant til angriber godt, mener Niels Frederiksen.

- Han klør på. Lige i starten og da han ikke fik så meget spilletid, synes han måske at han passede bedre på en kant og i et andet system. Men vi har fundet en måde, som han skal spille den ene angriber på, som hjælper ham, hvor han også stadig kan arbejde med at lægge sig ud mod siden - lidt ligesom Simon Hedlund også ofte gør. 

- Han har fundet ud af at spille den på en måde, som nok skal blive rigtig fin, slutter Brøndby-træneren.

Der venter med al sandsynlighed Lindstrøm en startplads i Aalborg på søndag, da både Simon Hedlund og Samuel Mraz er ude med COVID-19.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Der er altså noget NF kan. Tilpasse spilsystemet til de tilgængelige spillere, og ikke omvendt. Synes efterhånden vi har en træner der vinder en del ved nærmere bekendskab.
    13 enige
     
    • @Christian Brøndbyman lad os nu lige se de sidste kampe. Efter kampen mod Horsens var der ikke meget positivt. Efter de to sidste kampe ser det bedre ud. Jeg synes dog stadig vi mangler at se hvad den offensive plan er
      1 enig
     
    • @Christian Brøndbyman du har en pointe i at det er en fordel for os pt at have en træner der godt vil lave en plan B. Der kommer helt sikkert til at ske ændringer i truppen over sommeren og så skal NF forsøge at få det bedste ud af materialet til den tid
      1 enig
     
    • @Marc Johnson ja, vi mangler stadig at se noget bedre spil mod de mere defensive modstandere. Vi havde nogle startvanskeligheder efter coronapausen, og vi må vente til næste sæson før vi kommer til at se om vi har forbedret os der. Samlet set mener jeg dog at pilen peger fremad for NF. Man kan godt sige at vi mangler noget offensivt, men vi har scoret nok mål i de fleste kampe til at få point og mange gange til at vinde. Det er kun periodiske halvlegskollaps mod Horsens og Aab der gjorde at vi ikke fik point der. Men det må selvfølgelig ikke ske så hyppigt.
      1 enig
     
    • @MortenD enig, og hvis man gerne vil være en talentklub, kan man ikke forvente at få leveret spillere skræddersyet til et helt specifikt system på alle positioner hele tiden. Det er nødvendigt med en vis pragmatisme, selvom spillestilen skal være nogenlunde konstant.
      1 enig
     
    • @Christian Brøndbyman Men det er vel netop også der CV har en kæmpe opgave i at forudsige hvem kan slå igennem så når vi henter en spiller er det også for at have en den den position hvor der ikke lige er en på vej
     
    • @Tanken det er lige netop CVs opgave. Lige nu er det VWB og i angrebet hvor opgaven ligger. Men i virkeligheden er det også fint hvis træneren kan tilpasse systemet til købte spillere også, idet udvalget af spillere dermed vil være større.
     
    • @Christian Brøndbyman men det er vel netop det FCN lykkes rigtig godt med? At træne talenter til at spille i det system man også praktiserer på førsteholdet?
     
    • @Marc Johnson ja, det har du ret i. Og de støder så ind i problemer med at være ret svingende, og de vinder derfor sjældent noget. I øvrigt spiller de også til en vis grad pragmatisk med en flydende formation, og de får også enkelte spillere udefra, f eks Kian Hansen og Rygaard
      1 enig
     
    • @Marc Johnson bare lige for at slå fasrøt, det jeg ikke fordi jeg sidder og argumenterer for at vi ikke skal have en spillestil der går ned gennem ungdomsrækkerne. Det siger klubben vi skal, og jeg er enig. Det er mere et spørgsmål om træneren er villig til at justere lidt ind efter specifikke spillerkompetencer og mangler. Der synes jeg NF viser sig stærk.
     
    • @Christian Brøndbyman jeg fornemmer vi er ret enige. Blandt andet som følge af ambitionen om en rød tråd, så er det også spændende om 3-5-2 overlever i BIF på sigy
     
    • @Marc Johnson ja, det bliver interessant. 3-mands forsvaret er en af de formationer der sætter ret store krav til specifikt spillermateriale i hele bagkæden.
     
    • mp80
    • mp80   4. juli 2020   

    • @Christian Brøndbyman Hvis man selv udvikler talenterne, skulle det da netop være sådan, at talenterne udvikles til at spille det samme system som A-truppen og de roller som der er behov på. At man så evt. retter på rollerne senere og tilpasser, hvis enkelte bare ikke fungere i den pågældende rolle eller systemet skal ændres er en anden sag.
     
    • @mp80 spillerne kan selvfølgelig godt uddannes i nogle specifikke kompetencer, men de fleste spillere vil være svagere på nogle områder end andre. Der kan f.eks. være fysiske forhold der gør at de ikke egner sig til spillestilen. Midtbanespillerne i Zornigers system skulle f.eks. kunne løbe meget langt, da dette var en del af stilen. Nu ser vi Jobbe tilpasse sig til angriberen, på en måde som bedre passer til ham. Måden u19-holdet bliver uddannet på nu er sådan at man lærer dem at tage initiativ, spille med energi og aggression, og ikke så meget en specifik formation. Meningen er så at træneren skal få de spillere til at passe med den aktuelle formation osv. Til dem der ikke har hørt Brøndbylyd med vores u19-træner, hør den. Det er super interessant.
      1 enig · 1 god kommentar




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder