Mikael Uhre
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Frederiksen om Uhre: Bliver klar til Viborg-kampen eller den næste

 
Mikael Uhres ankelskade er ikke alvorlig og spørgsmålet er om han når at blive klar til Viborg-kampen, siger cheftræner Niels Frederiksen.

    • Mikael Uhre
    • Nanna Møller Karlsen
      27. oktober 2021 - Klokken 15:38
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    27. oktober 2021 - Klokken 15:38

Brøndby-topscorer Mikael Uhre måtte søndag lade sig udskifte med en ankelskade i derbyet, som Brøndby IF vandt med 2-1. Det er ikke første gang angriberen døjer med ankelproblemer i denne sæson, men det er ikke en længere skadespause, der venter topscoreren.

Han var ikke med på træningsbanen onsdag, men der er håb om at han kan være det fredag, lyder det fra cheftræner Niels Frederiksen.

- Det går fremad og den rigtige vej. Han har ikke været på træningsbanen i dag, men har lavet nogle forskellige øvelser. Vi er ret optimistiske i forhold til at tro på at han kan være med, forhåbentlig i stort omfang, på fredag til træning. Men det er stadig usikkert, siger Frederiksen til 3point.dk.

Men det bliver altså ikke mange kampe, Brøndby eventuelt skal undvære Uhre.

- Det bliver lidt et kapløb med tiden i forhold til Viborg-kampen, men det er bestemt ikke noget, vi har opgivet.

- Det er Viborg-kampen eller den næste, han bliver klar til, slutter Niels Frederiksen.

Brøndby IF spiller torsdag aften pokalkamp mod Aalborg Freja og det bliver altså med garanti uden Mikael Uhre.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Philip
  • Philip
    Betalende bruger
    Top debattør
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      1 måned(er) siden   

  • Det er virkelig skidt, at vi mangler Uhre mod et hold som Viborg. Uhre er kuren imod Viborgs høje pres, Hvis Uhre ikke er på banen, tror jeg , at Viborg tør presse os højt. Her er Divkovic, Hedlund og Pavlovic bare ikke den samme trussel, skulle de stå alene mod en midterforsvar. Uden Uhre tror jeg vi får det meget meget svært, desværre. Vores mulighed ligger i, at få en ekstra boldspillende spiller ind i form af Greve eller Cappis i stedet for Frendrup. Alternativt skifte til en 4-3-3 med Slimane som falsk 9’er og Greve/ Cappis ind på midten. Så vi kan spille os ud af presset.
    5 enige · 1 god kommentar




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021