Foto: Teis Markfoged ©
Frederiksen opløftet af Fallenius: Hans præstation var en af de bedre
Der var uofficiel debut til både Oskar Fallenius og Michael Lumb lørdag eftermiddag, da Brøndby IF spillede årets første testkamp mod Kolding IF fra bunden af 1. division.
Cheftræner Niels Frederiksen var ganske opløftet af 19-årige Fallenius, der viste gode prøver på sit talent.
- Vi kan se, at Oskar (Fallenius, red.) har en masse kvalitet på bolden, et godt blik for spillet og sine medspillere og har en god timing i sine dybe løb. Han var lige ved og næsten i nogle situationer og manglede lige det sidste, men jeg synes hans præstation var en af de bedre, siger Frederiksen til 3point.dk.
33-årige Lumb gjorde det også okay, men han så træt ud og det prægede indsatsen, mener cheftræneren.
- Med Lumb var det lidt på det jævne. Han virkede lidt brugt og så træt ud, hvilket der måske heller ikke er noget at sige til. Han har trænet noget anderledes og måske også lidt mere intensivt, end han har været vant til. Men han prøvede og han gjorde hvad han skulle rent organisatorisk og defensivt.
Næste testkamp, hvor Fallenius og Lumb kan vise sig frem, er på lørdag mod AGF i Aarhus.

Deltag i diskussionen
Kristianbs 17. januar 2021