nicolai vallys
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Frustreret Vallys: Tror 100% på Cooper

 
Viceanføreren gav sin fulde støtte til trænerstaben i Brøndby IF på trods af dårlige resultater.

    • nicolai vallys
    • Adam Emil Mossin
      11. april 2026 - Klokken 10:00
  • Adam Emil Mossin
  • Adam Emil Mossin
    11. april 2026 - Klokken 10:00

Det har hård periode for Brøndby IF. Holdet har ikke vundet en fodboldkamp siden 9. november sidste år.

Derfor er det også nogle gange mange af de samme spørgsmål, som spillerne bliver mødt med af pressen. Og det kan frustrere viceanfører Nicolai Vallys, at det er dét, der er mest nærliggende at spørge Brøndby-spillere om.

- Det er ikke det, jeg håber I spørger om. Så det er selvfølgelig en dårlig følelse. Jeg håber, vi kan stå her igen næste uge og snakke om noget andet.

Vallys blev spurgt i mixed zone forud for kampen mod FC Midtjylland, om det er den værste periode, han har været del af som Brøndby-spiller.

- Det er længere modgang. Det er svært, når man er i det - at se det udefra. Det er selvfølgelig rigtig frustrerende. Det tror jeg også, man kan mærke på mig, når jeg laver interview efter kampene. Der er jeg måske lidt mere negativ, end jeg plejer at være.

Samme besked har trup og trænere dog altid kommet med efter de skuffende kampe - holdet træner godt.

Så hvorfor kan man ikke se det på banen? Ja, det undrer Brøndbys nummer syv sig også over.

- Det er nogle af de samme tanker, jeg har. Dén følelse ikke at få vist det i weekenden, og alle pissegerne vil gøre det bedre.

- Vi vil gerne spille hurtigt fremad - spille nogle hurtige angreb og være målsøgende. Så vil vi gerne have nogle af vores individuelle spillere til at vise hvor gode de er også - at være farlige og sprudlende. Men det har vi ikke vist, så det kan jeg godt forstå er svært at se.

I nederlaget mod FC Nordsjælland i seneste runde var der én positiv overskrift. Brøndby stoppede sin målløse stime. Selvom Vallys, i ét af de mere negative interview, han omtaler, fortalte, at målet i sig selv ikke var vigtigt, så trækker han lidt i land på dén kommentar.

- Selvom jeg sagde efter kampen, at det var pisseligegyldigt, så betyder det da noget at få scoret efter så lang tid. Jeg sagde også til Ambæk, at han skulle være glad for det mål, og så skulle vi kigge fremad. På den anden side handler det ikke kun om at score mål, vi skal endnu mere. Jeg håber, vi kan vinde på søndag.

Troen hos Vallys er stærk på truppen, men også på trænerstaben.

- Det tror jeg 100% på. De har min fulde støtte. Vi har gang i en masse gode ting, selvom det ikke er så tydeligt, når weekenden kommer, fortæller Vallys ligesom han forklarede, hvad der giver ham tro på sejr:

- Alting - mens vi er til træning og i omklædningsrummet, og den måde vi stadig gør tingene på ude på træningsbanen. Og så den kvalitet, jeg ser.

Det er kl. 16:00 på Brøndby Stadion, at Brøndby IF og FC Midtjylland brager sammen i Superligaen.
 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder