Foto: Teis Markfoged ©
Glad Bundgaard: Jeg prøvede bare lykken
Filip Bundgaard skulle bare bruge to minutter på banen i mandagens kamp mellem OB og Brøndby IF, før han fra lang afstand - midt på modstanderens banehalvdel - havde tæsket bolden i nettet. Brøndby IF endte med at vinde kampen 4-1.
Bundgaard har ikke set banen ret meget under den nye cheftræner Steve Cooper, men med sit indhop mod OB viste han, at han ikke har mistet troen på egne evner. Selv beskriver han da også scoringen som et af de bedre i karrieren.
- Jeg ramte den godt – det var næsten perfekt, sagde Filip Bundgaard om målet i mixed zone efter kampen.
- Det er første gang, jeg scorer på den måde. Jeg prøvede bare lykken, og det lykkedes.
Selv om han ikke var med i startopstillingen, følte han sig slet ikke afskrevet. I stedet brugte han situationen som motivation til at vise, hvad han kunne.
- Det er jo sådan, det er. Det er ikke mit valg, det er trænerens. Man vil selvfølgelig gerne spille hver gang, men man må bare fokusere på det, man selv kan gøre. Det føler jeg, jeg gjorde i dag – jeg kom ind og gjorde mit bedste.
Bundgaard havde mentalt forberedt sig på at gribe chancen, når den kom. Målet var et klart tegn på, at han er klar til at tage ansvar og udnytte de muligheder, han får, selv når han ikke starter på banen.
- Det er en dejlig følelse og en forløsning, sluttede Bundgaard.
Næste opgave for Bundgaard og Brøndby er allerede på torsdag, hvor der venter en pokalkamp mod FC Nordsjælland på Right To Dream Park.

Deltag i diskussionen
bif fan for evigt 14 dage siden
Han må snart banke på en plads fra start, synes Bundgaard viser sit store talent frem og tænker han snart må få chancen fra start af Cooper
Men når vi vinder kampe som igår så kan det være svært selv for en dygtig mand som Bundgaard er
Uche 14 dage siden
BrianGideon 14 dage siden
bif fan for evigt 14 dage siden
Tror Bundgaard ikke er langt fra, men Vallys er for mig vores største stjerne på holdet og vi ved hvad han kan, en Vallys igang kan være forskellen på flere pladser, det har vi set før.
Sorteslyngel
Betalende bruger
14 dage siden
Bibedibob 14 dage siden
- Ambæk som man håber er det næste kæmpesalg og er igang med sit gennembrud?
- Nartey som er en af de bedste spillere på holdet, potentielt stort salg og som i dén grad har slået igennem under Cooper?
- Vallys som vi ved har et af de højeste topniveauer i ligaen?
- Divkovic som bare præsterer uanset hvor Cooper smider ham hen?
Håber Bundgaard får chancen fra start mod Nordsjælland. Evt. på bekostning af Ambæk som godt kan bruge en pause. Hvis det går godt, så må vi se hvem der starter mod Silkeborg.
Ville bliv vild ! 14 dage siden
Og jeg mener bestemt, at han har overhalet Gregoritsch. Eller mener ikke, at han har overhalet. Mener han har været foran hele tiden.
Men alt i alt. Så har vi 6 spillere til 4 positioner. Der burde kunne spilletid til alle. Og hvis Bundgaard har overhalet Gregoritsch i Coopers bog. Så burde han få rigeligt med spilletid.
Vainio74
Betalende bruger
14 dage siden
Bibedibob 14 dage siden
Ville bliv vild ! 14 dage siden
Så er der 7 mand til de 4 pladser.
Og ja @vainio74. Han passer ikke ind. Jeg sagde allerede ved offentliggørelsen af ham, at jeg synes det var blandt de dårligste køb, jeg kunne huske. Og det var målt på spillestil. Det fik jeg en del hug for herinde..
RommeTilPhiriOgSå 14 dage siden
Men det er selvfølgelig ikke ligeså lækkert for eget selvværd, som at råbe: HVAD SAGDE JEG?! SE! JEG SAGDE DET JO!? - igen og igen.
Ville bliv vild ! 14 dage siden
Tager gerne i mod de hug. Og jeg vil hellere tage fejl, end at få ret. Siger vidst mere om dig end mig, når du kommer med denne antagelse.
Men anyhow. Jeg skriver dette. Fordi denne transfer. Det er den, jeg har forstået aller mindst af.
Spillere kan altid slå til, eller fejle. Men mange af de spillere, der ikke har slået til. Den har jeg sagtens kunne se ideen i at hente. At de så ikke er slået til, det er en helt anden sag.
Spierings er en spiller, der heller ikke rigtigt er slået til. Ham forstod jeg 100 procent. På det givne tidspunkt man hentede ham. Der var han lige præcis den type, vi manglede. Og her mener jeg, at Gregoritsch handlen er så underlig. Han passer simpelthen bare ikke ind.
RommeTilPhiriOgSå 14 dage siden
Jeg forstår sagtens, at man henter noget fysik/tyngde til boksen, for det havde vi virkelig ikke før. Og jeg tror bestemt, at vi nok skal nyde godt af hans rutine og kvaliteter.
Han medvirkede derudover i en derby-sejr, så der har han per automatik ekstra tid at løbe på hos mig.
Benjamino 14 dage siden
Og tankevækkende at Bundgaard måske har overhalet Gregoritsch - det er åbenbart næsten umuligt at blive en succes i BIF, hvis man er en stor targetmand - Ohi og Rajovic fik vi ikke til at virke, og jeg kan stadig undre mig over vi hentede en dyr østriger der grundlæggende kan det samme som Rajovic. Tiden må vise om vi kan få Gregoritsch til at fungere. I går gav Bundgaard supergod mening for at vedligeholde en rimelig hurtig trussel når vi var nede med 10 mand.
---
Kristianbs 14 dage siden
Vainio74
Betalende bruger
14 dage siden
kewell
Betalende bruger
14 dage siden
Det virker tydeligt, at han gerne vil have minimum en kant med fart, og går på kompromis med øvrige evner, for at få plads til farten.
Det kan man jo så være enig eller uenig i er det rigtige, men det gør bare, at det som udgangspunkt ikke er højre kanten, Bundgaard byder ind på.
For med Vallys i på venstrekant, så skal der være fart på højre kanten, og så hedder valgene Divkovic, Fukuda eller Younis.
Kan man så ikke bare bænke Vallys? Jo det kan man godt, men vi ved også alle, at Vallys er en af vores bedste spillere, når han rammer sit høje niveau, og det er naturligvis noget vi er afhængige af, hvis vi som hold skal nå vores optimale niveau.
Så her er jeg helt enig med Cooper i, at Vallys skal have lang snor, for han er en af holdets klare profiler, og vi er klart bedst, når Vallys er god og involveret i kampene.
Så Bundgaard byder som udgangspunkt ind på to positioner, og det er frontangriberen og 10'eren centralt.
Og 10'eren fik han jo faktisk nogle starter på, lige da Cooper kom, uden at imponere, og den plads har Nartey bare taget, og den er vel slet ikke til diskussion pt.
Så har vi kun frontangriberen tilbage til Bundgaard.
Her synes jeg han er glimrende, men det er Ambæk også, og foruden de to, har vi en navne/CV-mæssigt kæmpe profil i Gregoritsch.
Så det er tre spillere, der alle gerne skulle have en del minutter, og det er bare en ufattelig svær kabale.
Man kan sige, at Gregoritsch nu er bagerst i køen, og det er en fair betragtning, men jeg forstår også udmærket, at det er så stor en profil, at man gerne vil have ham i gang.
Så jeg synes det er langt mere nuanceret end bare Bundgaard har fortjent at spille mere.
For ja, det har han. Men holdet skal også sættes ordentligt sammen.
Jeg ville dog ikke blive overrasket, hvis Bundgaard starter i front næste gang/snart.
Ambæk skal have sine hvil undervejs, og Bundgaards flotte indhop kunne sagtens være en god anledning til at starte ham.
---
TibblingLove
Betalende bruger
14 dage siden
Håber dette indhop betyder flere spilleminutter til vores unge ven!