-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Brøndby IF sled sig mandag aften til en sejr på 1-0 over SønderjyskE, men selvom gæsterne fik en mand smidt ud og spillede en time i undertal, fik Brøndby ikke spillet til at flyde. Men sejren kom i hus, og det er det vigtigste for Henrik Heggheim.
- Det var en svær kamp, men vi fik sejren til sidst. Det er det vigtigste. Vi havde lidt problemer med at bryde dem ned. De lå lavt og særligt efter de fik en mand udvist. Vi sled med at bryde igennem det. Vi må øve os lidt i at spille mod etablerede forsvar, sagde han efter kampen i mixed zone.
- Vi er inde i en god periode og nu har vi sikret os top seks, så nu må vi se frem mod de næste kampe.
Heggheim scorede sit første mål i Brøndby-trøjen, da han headede bolden i kassen til slutresultatet 1-0 til Brøndby. Det var på tide at han kom på tavlen, siger han.
- Det var på tide! Jeg tror ikke jeg har scoret i tre år, så det var fint. Det var også en fin assist fra Sigurd (Rosted, red.). Vi har øvet det på træningsbanen at Anis (Slimane, red.) og jeg skal komme på bagerste stolpe og at Maxsø og Sigurd skal komme på forreste og prøve at flække den videre. Det gav mål i dag.
Brøndbys næste opgave er en udekamp mod Silkeborg IF.
Deltag i diskussionen
Ivan 1. marts 2022