Niels Frederiksen
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Glad Niels Frederiksen: Det var vigtigt

 
Niels Frederiksen var en glad mand efter Brøndbys 2-0-sejr over AC Horsens søndag eftermiddag.

    • Niels Frederiksen
    • Nanna Møller Karlsen
      4. september 2022 - Klokken 20:27
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    4. september 2022 - Klokken 20:27

Brøndby IF kunne søndag eftermiddag sætte tre point ind på kontoen efter en 2-0-sejr over AC Horsens på udebane. Det var samtidig Brøndbys første point på udebane i denne sæson, så det var en tilfreds Niels Frederiksen der mødte pressen efter kampen.

Han var glad for anden halvleg, men knap så glad for første. Han påtog sig en del af ansvaret for den knap så gode første halvleg.

- Det var vigtigt (sejren, red.). Det er de første udebanepoint i denne sæson, og det var vigtigt. Det var en fortjent sejr, synes jeg. Vi spillede med for lav intensitet i første halvleg, det påtager jeg mig en del af ansvaret for. VI havde lagt en strategi, hvor vi ikke skulle gå for højt i presset. Nogle gange når man er lidt afventende imod bolden, så tager du lidt effektivitet fra, når du er med bolden. Jeg savnede løb og bevægelse, når vi var med bolden. Det lavede vi om på i pausen, så vi gik lidt højere på dem i anden halvleg. Vi tog flere offensive løb, og i de første 20-25 minutter i anden halvleg var vi rigtig gode. VI skabte flere store muligheder udover målene, vi scorede. Det var godt at se, at det kunne lykkes i anden halvleg. Slutningen blev lidt for rodet, lød det fra Frederiksen.

- VI så mange gode ting i dag. Ohi ligger godt inde i boksen og scorer også et mål i dag. Vi kunne bruge ham som opspilsstation. Han gjorde en rigtig god figur. Han var ikke helt fit til 90 minutter endnu, men det kommer jo. Han bidrog med det, som vi har savnet. Han gav noget fyld i boksen. Vallys så vi også flere gode situationer fra. Han er en rigtig god mellemrumsspiller, som læser spillet godt og også kommer ind i boksen. Det eneste man kan sige om hans præstation i dag er, at han skal score. Han kommer frem til nogle gode muligheder. Jeg er sikker på, han scorer næste gang, han får de muligheder. I forhold til at det er to spillere, som har trænet to gange med de andre, så synes jeg, det var meget fine debuter. 

Det var ikke kun de to debutanter i startopstillingen, som var værd at bemærke. Jens Martin Gammelby var tilbage i Brøndby efter et lejeophold i Polen og han gled direkte ind i start-11 mod Horsens.

- Der er flere årsager til, at vi bruger Gammelby. Han har set god ud til træning, og han er stærk på standardsituationerne, da han har højden med sig. Jeg synes stadig, at Sebastian lige har et lille formdyk efter en hård start, så han skal lige helt tilbage, som jeg er sikker på, at han kommer på et tidspunkt. 

Mathias Kvistgaarden var til gengæld fra start på bænken, men kommer ikke nødvendigvis til at være billedet altid fremover, lød det fra cheftræneren.

- Det afhænger af, hvordan vi sætter holdet op. I dag spillede vi med en på toppen og to bag ved ham. Der passer det meget godt med Vallys og Hedlund bag Ohi. Men nogle gange vil vi også spille med to på toppen, så kan det se anderledes ud. Kvistgaarden er en af vores unge spillere, som er rigtig dygtig. Jeg er sikker på, han nok skal få sine minutter. Det er klart, at vi lige pludseligt har en situation, hvor der er noget ekstra konkurrence. Det har vi hele tiden haft i forsvaret, nu har vi det også længere fremme på banen, og det er med til at skærpe alle spillerne.  

Nicolai Vallys fik sin debut i Brøndby-trøjen og Niels Frederiksen fortalte efter kampen om en spiller, der havde et par hårde dage bag sig, men som leverede godt mod Horsens.

- Jeg synes alle i truppen og omkring holdet har været gode til at tage imod ham. Han sagde også i sin debuttale efter kampen, at det havde været nogle hårde dage, og det forstår man jo godt. Jeg er både ærgerlig og irriteret over de ting, han har været i gennem. Det er helt utilstedeligt. Jeg synes, fansene skal synge for ham, men det kan vi jo ikke tvinge dem til. De skal i hvert fald stoppe med de sindssyge beskeder til ham. Det har været en hård omgang, men jeg synes, han håndterer det rigtig fint. Han leverer jo også en rigtig god præstation i dag, så han har i hvert fald rygrad. Nogle gange er fodboldverdenen speciel.

Næste opgave for Brøndby er en hjemmekamp mod Randers FC.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Fedt, at Niels formår at ændre udtrykket til anden halvleg. Jeg synes ikke, at han har fået nok ros. Han har virkelig været nødt til at arbejde efter de forhåndenværende søms princip og har rettelig fået lidt blandede resultater ud af det. Men dét, han har skabt, af de kort, han blev tildelt, er imponerende. Nu har han måske for første gang en trup, som han kunne have ønsket. Med klasse i alle kæder og flere muligheder og strenge at spille på. Tænk, at vi nu kan vælge enten at spille med to på toppen - eller blot én, med Hedlund og Vallys bag sig. What luxury. Nye tider.
    6 enige · 1 god kommentar

  • Jeg tror det er godt, at Niels har været vant til at arbejde i en bank. Så må selv en hård periode i Brøndby alligevel føles tilnærmelsesvist en anelses mere ophidsende.
    1 enig

  • Hvor er det pinligt at brøndbys såkaldte fans vælger at byde en spiller velkommen med stilhed
    22 enige · 4 god kommentar
     
    • Frej
    • Frej   4. september 2022   

    • @Brøndby 1964 IF ufatteligt at de kan være så sure og bitre i sin tilgang top livet.
      1 enig

---

  • Der er nogle taktiske ting jeg undre mig over. I mod FCM starter vi med Bell, og forsøger at presse FCM højt. Mod Horsens står vi lavere, og presser ikke højt- her spiller Radosevic. Synes ikke dette matcher de 2 spilleres kvaliteter. Jeg havde gjort det lige omvendt.
     
    • preben
    • preben   5. september 2022   

    • @Ville bliv vild ! Godt du ikke bestemmer…, den sidste opstilling er den rigtige :)
      1 enig
     
    • del Piero
    • del Piero
      Betalende bruger
        5. september 2022   

    • @Ville bliv vild ! Jeg tror valget af Rado har noget at gøre med balancen på midtbanen, hvor man spiller med tre spillere (Wass, Greve og Vallys), som har deres fokus og styrker i det fremadrettede spil. Så har man måske mindre brug for Bell's kvaliteter på bolden og mere brug for den her spiller, som ligger dybt på 6'eren og beskytter bagkæden.

      På sigt tror jeg godt at Bell kan spille den, hvis vi kan blive bedre til at forsvare os med bolden ved at køre den rundt og udenom modstanderens pres. Men det handler altid om balancen. Det ville også hjælpe, hvis vi havde to backs, som var bundsolide defensivt :--)

    Se 1 flere kommentarer

  • Til alle jer fjolser som lukker triste ting ud på jeres taster så slut da vi er alle sammen en del af Brøndby familien også super cool vallys

  • Syntes søndagens startopstilling lignede ideal opstillingen, som jeg håber at se igen mod Randers. Som der blev sagt i den gamle hytte, så gør 4-3-2-1 at flest mulige spillere, er i den position, med de opgaver som passer dem bedst. Rado er et godt eksempel, nu er hans hovedopgave de defensive pligter, hvilket han gjorde rigtig godt. Hvad kan det ikke blive til efterhånden som holdet får trænet noget mere sammen, jeg er meget positiv. Nu skal der bygges på med flere afslutninger og flere store chancer, så bliver det godt :-)
    2 enige

---

  • Voxamp
  • Voxamp   5. september 2022   

  • Hvad med fisker? Holdt han ikke med Randers eller Hobro som dreng?? Skulle man så ikke give ham en elendig modtagelse ligesom Vallys.
    Danmarks bedste fans der lige rister en af vor egne, så vi rigtig lægger pres på ham. Det. Skal. Han. Nok. Blive. Bedre. Af. (Or not)

  • Det var dejligt med en sejr,så nu håber jeg at vi kommer længere op i tabellen.Dejligt at vi nu har fået noget mere at kunne spille op til med Vallys og Ohi.En dejlig søndag .




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder