Foto: Simon Kammer ©
Helten Dennis: Vanvittige fans
Emmanuel Dennis sparkede sejren i hus for Brøndby, der onsdag aften gæstede Viborg. Det var naturligvis en meget glad angriber, der mødte den skrevne presse i mixed zone efter kampen, da det også var første mål i gult og blåt.
- Jeg har det virkelig godt. Virkelig glad. Vi fik de tre point, og det var mit første mål for klubben. Det betyder rigtig meget for mig.
For angriberen betød det særligt meget, at give noget tilbage til Brøndbys fans. Han beskriver, at han har mærket støtten lige siden, han kom, men også fortsat når det er gået skidt.
- Fansene betyder så meget for os - og mig. De har støttet mig fra dag ét og hele holdet. Vi har ikke spillet godt, men fansene kommer hverdag i kulden og støtter os. Da jeg fik målet, tænkte jeg bare på fansene, så jeg løb bare ned og fejrede med dem.
Emmanuel har spillet flere sæsoner i bl.a. Premier League, så erfaring har han nok af. Han blev derfor bedt om at sammenligne Superligaen og sine tidligere oplevelser.
- Det er ikke det samme, men det er også fodbold. Der er mange gode spillere i ligaen. Unge talentfulde spillere, der kan spille. Det er også en liga, hvor man kan spille fodbold. At spille i England er anderledes fodbold, men her er det også en anden type fodboldspil, siger Dennis og fortsætter.
- Det er noget, jeg skal respektere. Jeg har det virkelig godt her. Intensiteten er høj - det er ikke en nem liga, men stadig godt for mig.
Til gengæld har den 28-årige angriber fået et særligt godt indtryk af Brøndbys fans, som han roser til skyerne, da han sammenligner med sin tid i tyrkiske Basaksehir.
- Klubben jeg spillede for i Tyrkiet havde ikke nogen fans. Der var selvfølgelig nogle udefans. Men her - der er det virkelig vanvittigt. Den første kamp hjemme - vi kommer ud til opvarmning og kampen er ikke engang igang endnu, og fansene var allerede så larmene. De har meget energi og er meget støttende. De elsker spillerne og klubben, de er meget passionerede.
- Det gør mig virkelig glad, at vi er begyndt at vinde nu og give dem noget at være glade for.
Starten for Dennis har også været præget af skader, og da han kom til klubben, havde han været klubløs i et halvt år. Derfor har det også været en fysisk kamp, at spille mere siden skiftet til Vestegnen.
- Det har været en del muskelproblemer. Jeg havde endda også noget idag, men jeg spillede bare. Du skal ikke gøre så meget for at score et mål. Det har ikke været nemt, men jeg er bare blevet ved med at gå frem og gøre hvad, jeg skal gøre - været tålmodig. Jeg er 28, så jeg ved hvordan, jeg skal håndtere situationen.
Om kroppen er klar, og om Emmanuel Dennis kan have spillet sig i startopstillingen, bliver klart en time før kampstart på søndag, når Brøndby spiller anden udekamp i ugen - denne gang mod Sønderjyske. Kampen starter kl. 16:00.


Deltag i diskussionen
Bif hele livet 28 dage siden
Der var en del herinde, som havde set ham i træningskamp og mente at han ville give store problemer og han var arrogant, de mente med hans tidligere attitude at han ville han skabe problemer, jeg synes han har bevist det stikmodsatte.
Synes det er meget positivt at vi i de sidste to kampe har fået vores offensive spillere i gang med mål, spillere som Fukuda, Vallys, Ambæk ikke mindst og ja Dennis nu.
Det er godt for selvtillidsbøtten, at netop de 4 spillere får scoret og kom i gang resten af sæsonen, der kommer måske udfald i de sidste kampe
Med vi har nu set udvikling i de sidste 4 kampe, som jeg håbede på ville ske. I de første to af de 4, var der lidt fremgang i spillet i perioder og i de sidste to kampe, taler sit eget sprog, med et godt kæmpede hold i går
Der tegner sig en lys fremtid og så mange unge talenter som Cooper får sat i spil, det kan jeg ikke rose ham nok for
Ambæk uanset hvor stort et talent du er, så skal du selvfølgelig tage næste sæson og guldmedaljen med :))
Brøndby uanset hvor stort et beløb der kommer på borde, så skal I have is i maven for han vil kun stige i pris i næste sæson, hvis Ambæk fortsætter sin udvikling kommer han til at blive afgørende for næste sæson placering så vi har brug for ham. Fedt at Cooper giver de unge så meget spilletid, det viser en træner med stor tillid og tro på egne evner og ikke mindst troen på de unges og det han ikke smider dem på bænken efter måske en mindre god kamp, det er præcis sådan en dygtig træner er og får udviklet talenter bedre og der er Cooper for mig den bedste træner vi har haft i mange år på første holdet, for ingen tvivl om Menno også var fantastisk på det område
Ambæk skal ikke sælges og der skal vores ejere vise at de ikke kun er kommet for profitten, men for at være med til at udvikle denne klub mod bedre tider og titler, samt og ikke mindst succes i Europa, som alle vi fans, klub og sponsorer hungre efter, dansk fodbold er så meget kønnere og bedre når Brøndby får succes i Europa. Nogen af mine største oplevelser var at rejse med klubben rundt mod de bedste klubber i Europa samt de helt store kampe i parken som FCK nu har fået smadret ALT charme ved deres profit tænkning, hvor vi fyldte parken til bristepunktet og kunne have gjort det endda flere gange, den oplevelse fortjener de mange unge fans i klubben også at få med, for fanme også en masse fantastiske fans der uge efter uge følger og støtter dem...respekt til dem.
Fox1964 28 dage siden
Med hensyn til Parken og dengang vi fyldte den til bristepunktet. Lige der må jeg korrigere dig - og også alle andre, som ser fortidens tilskuertal igennem lyserøde briller. F.eks. i sæsonen 1998/99, hvor vi spillede ChL mod Bayern Munchen, ManU og Barcelona. Vi havde 30378, 40892 og 40135 tilskuere i Parken. Altså to ud af tre kampe udsolgt. Den første langt fra. Hvis vi går længere tilbage til den famøse 5-0 kamp mod Frankfurt i 1990, så var der 12400 tilskuere i Parken. Året efter spillede vi semi-finale i UEFA-cuppen mod Roma og kunne kun mønstre 18000 tilskuere i Parken.
Faktum er at der ikke var så mange tilskuere i gamle dage. Hverken i Danmark eller i udlandet. Hold som Ajax og HSV lå oftest mellem 15 og 20.000 tilskuere i gennemsnit på hjemmebane.
Så de gode gamle dage, var ganske vist gode og det var fedt med Brøndby i Europa. Men i dag trækker en hjemmekamp mod Sønderjyske flere tilskuere end en semifinale mod et Italiensk storhold gjorde i 1990'erne.
Bif hele livet 27 dage siden
Der var også mange Barca og United fans da de spillede fantastisk dengang
Fox1964 27 dage siden
Bif hele livet 27 dage siden
Bif hele livet 27 dage siden
Man kunne have fyldt parken mange gange mod United og der blev udsolgt på rekord tid fandt en anden fantastisk kamp mod Bayern
Var Barca kampen ikke på Brøndby stadion ikke i Parken ?
Bif hele livet 27 dage siden
https://m.youtube.com/watch?v=SXwdirgqlIk&t=120s&pp=2AF4kAIB&ra=m
NewY 26 dage siden
NewY 26 dage siden
AB76 28 dage siden
Det er dog bekymrende at han stadig døjer med muskelproblemer. Dem må man håbe snart er overstået.
Hans korte indhop i dag kan man ikke analysere så meget på, men en angriber der skorer er altid rart.
Nu gælder det om at holde snuden i sporet og arbejde hådt på at blive helt skadesfri, så han kan få noget mere spilletid.
Derefter kan man begynde at analysere noget mere på ham.
Vild Kimfort 28 dage siden
thorrium 27 dage siden
Manden evner tydeligvis at sparke til en bold, så når han kommer lidt mere med fysisk tror jeg han bliver enormt god for os.
---