Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Hermansen: Fedt at lære fra Schmeichel

 
Mads Hermansen var i starten af denne uge en del af A-landsholdets træningslejr, hvor han fik lov til at træne med, og det var en lærerig oplevelse for målmanden.

    • Jesper Hammeken
      3. juni 2022 - Klokken 11:50
  • Jesper Hammeken
  • Jesper Hammeken
    3. juni 2022 - Klokken 11:50

Mads Hermansen var en stor profil for Brøndby IF i den netop overståede sæson. Det var målmandens debutsæson, men det var ikke til at se, at Brøndby-målmanden ikke havde stået på seniorniveau før, og Hermansen blev derfor indkaldt til A-landsholdet for at deltage i træningerne i starten af denne uge. Det var en lærerig oplevelse for Brøndby-målmanden, som fik lov til at nærstudere Kasper Schmeichel, inden Hermansen tilsluttede sig U21-landsholdet igen.

- Det var selvfølgelig stort. Det var fedt at være helt tæt på og lægge mærke til nogle af de små ting i målmandsspillet. Man kunne lige stå og lure lidt og kigge på, hvordan han gør tingene og arbejder i hverdagen, fortæller han, ifølge bold.dk

Mads Hermansen redder normalt afslutninger fra angribere i 3F Superligaen, men disse var i landsholdslejren byttet ud med spillere fra Europas store ligaer, og det kunne godt mærkes ifølge den talentfulde målmand.

- Det er jo klart, at nu spiller jeg på Superliga-niveau, hvilket også er højt, men når man så spiller med Premier League-spillere og folk med mange landskampe, så kan man godt mærke, at man lige skal et par niveauer op for at kunne være med.

Mads Hermansen var med A-landsholdet frem til onsdag, hvorefter han tilsluttede sig U21-landsholdet, som lørdag aften møder Kasakhstan i kvalifikationen til U21-EM.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder