Foto: Lasse Lagoni ©
Hjulmand roser Maxsø: Han har haft en stærk sæson og vi følger ham
Kasper Hjulmand er ny landstræner for Danmark og er lige nu i gang med sin første samling med holdet i Helsingør forud for kampene mod Belgien og England.
Brøndby-anfører Andreas Maxsø er ikke en del af truppen og Hjulmand har mange dygtige midtstoppere at vælge mellem. Men Maxsø er en af de forsvarsspillere, han holder øje med, siger Hjulmand og roser samtidig Brøndby-anføreren, som han kender fra FC Nordsjælland.
- Han er helt klart en af dem vi kigger på af dem, som ikke er med. Han er i den pulje af spillere, som vi følger, det er der ingen tvivl om. Han ligger i periferien. Hans udvikling i Brøndby overrasker mig ikke, han er en stærk spiller. Han er ekstremt sulten for at opnå meget med sin karriere. Jeg har også talt med ham, siger Hjulmand til 3point.dk.
- Han er meget fokuseret og han træner som et svin. Hver dag og hvert sekund han er vågen, handler det for ham om at forbedre sig. Der er ingen tvivl om, at han har været rigtig stærk for Brøndby. De har fået lukket rigtig godt til og Andreas har været en afgørende brik i det spil. Han tager ansvar på banen og har vundet rigtig mange af sine dueller. Han kan spille. Han har haft en stærk sæson og er godt på vej tilbage efter at have været lidt nede i hullet.
Andreas Maxsø og Brøndby spiller på lørdag opstartens sidste træningskamp, når de møder Crystal Palace i London. Samme dag spiller det danske landshold mod Belgien.

Deltag i diskussionen
Broder Salsa
Betalende bruger
2. september 2020
Det er et hårdt felt, men det vil ikke overraske mig, hvis Maxsø en dag står i rødt og hvidt. Måske sker det bare først, når han har forladt BIF til fordel for en større klub og liga.
mp80 2. september 2020
Andreas Christensen 24 år
Joachim Andersen 24 år
Victor Nelsson 21 år
Læg dertil flere ældre som fx.:
Alexander Scholz 27 år
Jannik Vestergaard 28 år
Erik Sviatchenko 28 år
Simon Kjær 31 år
Tror desværre der skal en del skader til før man ser ham på Landsholdet, selvom jeg synes han gør det fremragende i Brøndby og han en masse lederegenskaber, som ville pynte på Landsholdet.