-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
25-årige Andrew Hjulsager har efter nogle svære år i Celta Vigo virkelig fået gang i tandhjulene i belgiske KV Oostende. Danskeren er nøglespiller, får masser minutter, bidrager offensivt og nyder sin rolle, fortæller han i et interview med 3point.dk.
- Holdmæssigt synes jeg det har været en godkendt sæson indtil videre. Vi ligger godt til i tabellen, og har gode muligheder for at komme i slutspillet. Personligt har det også været i orden, jeg har været meget afgørende for vores hold primært med assist, siger Hjulsager til 3point.dk.
- Det er dejligt at jeg har en vigtig rolle igen. Efter et par sæsoner i Spanien, hvor jeg kun spillede 30 kampe på to og et halvt år meget uregelmæssigt, var det lige hvad jeg havde brug for.
Den tidligere Brøndby-profil har også båret anførerbindet for Oostende flere gange.
- Sidste gang jeg bar anførerbindet var vel som U/17-spiller under John Ranum, så det er fedt at prøve det igen. Jeg kan godt lide det ekstra ansvar, som ligger i det.
Overordnet set er det en Andrew Hjulsager, som har lært ekstremt meget siden skiftet fra Brøndby IF til Celta Vigo for snart fire år siden.
- Jeg har nok rykket mig på alle punkter. Jeg lærte rigtig meget i Spanien. Både fodboldmæssigt på grundd af niveauet, hvor jeg fik prøvet mig af mod nogle af verdens bedste spillere, men også hvordan man håndterer svære perioder. Ting som jeg godt kunne have brugt, da jeg kom op på førsteholdet som 18-årig i Brøndby.
Andrew Hjulager står med gode kort på hånden. Han er velspillende og har leveret to mål og seks assists indtil videre i sæsonen, og så har han kontraktudløb til sommer. Der er flere muligheder i spil.
- Klubben har 1 års option på mig, som de kan benytte sig af. Vi er i snak med dem om en ny kontrakt, og så er der en masse interesse fra andre klubber, siger han.
Han udelukker ikke at vende tilbage til Brøndby IF en dag, men tror ikke det er realistisk til sommer, da han satser på at blive i udlandet.
- Det kunne være fedt at vende tilbage, jeg saver at gå ind til Jump og spille foran Sydsiden, men jeg tror ikke det er realistisk lige nu.
Men selvom det ikke er realistisk med en Brøndby-retur om et halvt år, følger Hjulsager interesseret med i udviklingen i sin tidligere klub. Han er glad for at se talenterne få chancen.
- Jeg har fulgt med alle årene. Det er klart, der har været en stor forandring efter Zorniger, men jeg synes det er gået godt. Jeg havde selv Niels (Frederiksen, red.) to år på U/21-landsholdet og han er en utrolig dygtig træner. Det er dejligt at se hvordan han giver en masse unge chancen.
- Jeg har altid tænkt på, hvor mange talenter der er gået tabt i Brøndby, spillere som jeg selv også spillede med i ungdommen. Så det er godt at se, at de kigger mere den vej igen, slutter han.
Herunder kan du se Hjulsager score en flot kasse for Oostende.
Deltag i diskussionen
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
9 dage siden
BIF til jeg dør
Top debattør
Top kommentator
Top gode
Top enige
9 dage siden
BoE 9 dage siden
joker 5 dage siden
Det er jo svært at vide hvad de unge talenter blev tilbudt. Det skal selvfølgelig være attraktivt både økonomisk og med aftale om salg på given tidspunkt.
Jeg kan ellers godt lide Troels Bech, men det er jo i dag tydeligt han ikke er en særlig god sportschef.
BIF til jeg dør
Top debattør
Top kommentator
Top gode
Top enige
5 dage siden
At han ikke solgte og forlængede i tide, kan måske også være en kombination at han var uerfaren, mon ikke CV i sine unge år har lavet begynder fejl. Men kigger du på hvad han hentede, så synes jeg ikke du kan sætte en finger på ham, Zorniger er nok det bedste træner scoop i DK i mange år.
Nogen af de spillere TB fik over var super gode, men kigger du på hans salg og forlængelser med sikring dem, så har du ret der var han elendig. Men nok meget uerfaren, jeg synes tager du opvejer de to ting, så er TB en godkendt sportschef, men sammenligner du ham med CV, så falder han selvfølge til jorden med et brag. Men det er heller ikke fair sammenligning, jeg synes TB lavede mange gode ting for os sportsligt dog ikke økonomisk.
Så er det i mine øjne bare komme videre og nyde vi har CV, og sige tak for til TB for gode sportslige oplevelser han fik til at ske sammen med Zorniger.
joker 5 dage siden
Synes du mistolker mig lidt.
Jeg revser ikke TB eller skriver han har været dårlig.
Samlet set hentede han dog mange dyre og dårlige spillere, sikkert presset af AZ. Samt han ikke formåede at forlænge med de fleste. Sikkert ikke altid han skyld da klubben ingen penge havde (har).
Ingen tvivl om CV er både bedre og mere erfaren.
BIF til jeg dør
Top debattør
Top kommentator
Top gode
Top enige
5 dage siden
Jeg kan ellers godt lide Troels Bech, men det er jo i dag tydeligt han ikke er en særlig god sportschef.
Når man skriver i dag er det tydeligt han ikke var en særlig god sportschef, så er det for mig helt det samme som at skrive han var dårlig. For hvorfor ellers skrive, i dag er det tydeligt han ikke var en særlig god sportschef?
Jeg synes da ikke den er til at misforstå, jeg mener bare ikke det er fair at sammenligne ham med CV, for CV slår ham selvfølge med længder, men han har også så meget mere erfaring. Jeg siger ikke TB var fejlfri det var han på ingen måder, men sportsligt synes jeg han lavede flere gode ting for vores klub.
Økonomisk havde ledelsen også et ansvar, da det jo er dem der skal sætte en stopper for dyre indkøb og lønninger samt sige der skal sælges. Jeg mener lige så meget at mangel på salg og dårlig økonomi pga. for mange penge brugt på spillere og andre ting, har ledelsen/bestyrelsen lige så stor ansvar for. Det er også dem der lavet de mange fyringer af direktører, sportschefer og trænere der har kostes os millioner af kr.
BIF til jeg dør
Top debattør
Top kommentator
Top gode
Top enige
5 dage siden
Så vi i fremtiden ikke er så afhængige af det, og ikke ender som en klub der konstant skal sælge ud af vores stab, så vi får noget stabilitet ind, og vi kan gøre os uafhængige af kun sælge spillere jeg er klar over, at vi ikke kan undgå det helt. Men bare træt af så snart vi har en spiller der blomstre og landshold værdi, så taler man allerede om salget af ham. På den måde vil man også kunne presse prisen op, da agenterne netop ved vi i BIF er afhængige af salg spillere.
Jeg mener TB havde sine fejl, men var også meget grøn, rent sportsligt gjorde han mange ting rigtigt, dog også en del fejlskud, men kigger man økonomisk og sammenligner med CV. Så har du 110 % ret, men jeg kigger nok mere i det store billede, men enig at ting kunne have været bedre, og fejlkøb er gjort.
Men når vi taler om dette, så tænk en tanke det var da vidst nok Ebbe Sand der hentede NF ind, det får han ingen skulderklap for, det vil jeg hermed give ham så :) Han er stadigvæk vores supermand....
joker 5 dage siden
Spilletid er alfa og omega :)