Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Jacob Rasmussen: Imponerende udebaneafsnit

 
Det var en tilfreds Jacob Rasmussen, der trådte ind i mixed zone for at tale med 3point.dks udsendte. Tilfredshed med at holde nullet, holdindsatsen i det, som stopperen kaldte en knap så køn kamp og ikke mindst opbakningen fra de medrejsende blågule fans.

    • Kasper Pedersbæk
      21. august 2023 - Klokken 02:06
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    21. august 2023 - Klokken 02:06

Det var ikke en køn og velpoleret fodboldkamp, som tilskuerne søndag aften blev vidne til på MCH Arena, da hjemmeholdet fra FC Midtjylland blev besejret 1-0 af Brøndby. Det var også det indtryk Brøndby Jacob Rasmussen tog med sig fra banen fortalte han til 3point.dks udsendte i mixed zone efter kampen, hvor han også kaldte MCH Arena for et svært sted at spille:

- MCH Arena er en svær udebane at komme til, så det er en fed følelse af tage herfra med (sejren). Det bliver en rodet kamp, vi laver mange lette fejlafleveringer. En rodet affære. Men jeg synes alligevel altid det i sidste ende er kønt, når man tager de tre point, så er jeg godt tilfreds.

Men i en kamp, hvor holdet kæmpede mere end det blev pænt og poleret, så havde de medrejsende blågulefans en vigtig rolle, for som Jacob Rasmussen forklarede i mixed zone:

- Fansene er fede, det er fedt at komme på udebane og det så føles som om vi spiller på hjemmebane. På samme måde som vi trækker i arbejdstøjet, så trækker de også i arbejdstøjet. Det er en fed fornemmelse, når man har en god forsvarsaktion, går ind i en duel, laver en clearing og så videre, kan høre det jubelbrøl.

For på banen kunne spillerne i den grad mærke opbakningen:

- Det er imponerende et udebaneafsnit kan overdøve et helt stadion. Hatten af for det. Det giver noget ekstra energi.

Spurgt ind til de ting der gjorde forskellen for Brøndby i dag, så var det hårdt arbejde fremfor alt forklarede Jacob Rasmussen, da han blev spurgt ind til årsagerne til sejren, og roser i den anledning sine holdkammerater, som leverede varen, også de indskiftede spillere undervejs fik rosende ord med på vejen:

- Men vi må igen tage hatten af for vi trækker i arbejdstøjet, og lægger hårdt arbejde på banen. Også dem der bliver skiftet ind. Det er fedt at stå på banen, og så mærke dem der kommer ind bidrager, kommer med intensitet og friske kræfter, som giver et nyt boost til resten af holdet. Det er også noget der kendetegner et godt hold at man kan ændre noget fra bænken. For alle der kommer ind spillede en god kamp i dag.

Kroatiske Marko Divkovic har ikke haft det nemmeste 2023 i Brøndby, men som indskifter mod FCM leverede han assisten til sejrsmålet, kroaten fik også pæne ord med fra Jacob Rasmussen:

- Marko (Divkovic) kom ind og gjorde det sindssyg godt. Virkelig fed energi.

For Jacob Rasmussen er defensiv soliditet også et emne med stor fokus, og at Brøndby mod FCM ikke tillod gæsterne mange gennemspillede chancer havde han også med tilfredshed noteret sig:

Jeg tæller ikke mange chancer til dem. De har vel i hele kampen kun en reelt gennemspillet afslutning, som Thomas (Mikkelsen) tager. Det gør det lettere at vi er solide defensive, så vi ikke skal op og score tre mål for at vinde en fodboldkamp. Så det er os der kan score et mål og vinde 1-0.

Stopperen forventede dog stadig hårdt arbejde fremover, hvor forbedringspotentialet lå i at være skarpere på den sidste afgørende aflevering, for som Jacob Rasmussen forklarede, så havde det mod FCM ikke været helt godt nok:

- Vi skal dog også fokusere på at kunne score flere mål. Der var flere chancer, hvor der er optræk til mere, men hvor vi bliver sjusket med den sidste aflevering. Det skal vi arbejde med.

For Jacob Rasmussen er ambitiøs lod han vide, for som han forklarede til 3point.dks udsendte, så avler sejre selvtillid og mere sult for at vinde. Vindermentaliteten skal bankes ind i alle spillere:

- Vi skal bygge videre på at have vundet i dag, det kendetegner gode hold med den sult efter at vinde den næste kamp. Vi skal have det ind på rygraden, at det vi går efter er at vinde fodboldkampe. Hvis vi kan tage herover, og selvom vi ikke spiller verdens bedste kamp, tage tre point.

3point.dks udsendte talte med stopper Jacob Rasmussen i mixed zone efter kampen, hvor han var godt tilfreds med den defensive soliditet, og var imponeret over de blågulefans indsats i 1-0 sejren mod FC Midtjylland.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Enig i lyd niveauet, men bestemt ikke imponeret at det visuelle.
    Synes det er ærgerligt, at når man har den styrke man har i form at en gruppe mennesker som kan overdøve et station, at man ikke støtter holdet og kun holdet i hele kampen. Så kan man demonstrer mod ens egen ejer før og efter kampen.
    I de 90 min en kamp er igang, så synes jeg at man skal støtte holdet.
    4 enige
     
    • Bose
    • Bose   21. august 2023   

    • @Ahijado Så kan du jo bruge 13 år af dit liv dedikeret til at skabe en stemningsskabende gruppe ved siden af dit arbejde. Og ved den kan du bestemme det visuelle udtryk

      Jeg er ikke med i Alpha, men er godt nok træt af dovne folk der vil bestemme over andres langvarige hårde arbejde
      12 enige · 4 god kommentar

    Se 5 flere kommentarer

  • Så lige interviewet efter kampen med Jacob Rasmussen. Han er en fremtidig anfører ham her! kæft en chef.
    1 enig




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder