Jesper Lindstrøm
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Jesper Lindstrøm kåret som sæsonens bedste unge spiller i Superligaen

 
Brøndby IF-profilen Jesper Lindstrøm er blevet kåret som sæsonens bedste unge spiller i Superligaen.

    • Jesper Lindstrøm
    • Nanna Møller Karlsen
      3. juni 2021 - Klokken 14:50
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    3. juni 2021 - Klokken 14:50

21-årige Jesper Lindstrøm har haft en vanvittig sæson. Han har både scoret og assisteret to-cifret for Brøndby IF, han har gjort sig fortjent til et hav af priser og han har været med til at spillet det danske mesterskab hjem til sin hjerteklub Brøndby IF.

Nu har Lindstrøm fået endnu en pris. Han er blevet kåret til sæsonens bedste unge spiller i Superligaen.

Det er 3F Superligas 'Månedens Unge Spiller' Ekspertpanel der består af Ole Bjur, Flemming Berg, Francis Dickoh, Sebastian Stanbury, Jonas Hebo, Peter Piil og Kenneth Emil Petersen, der har peget på Lindstrøm. Han får mange flotte ord med på vejen fra eksperterne.

- Jesper Lindstrøm har på mange måder været symbolet på den fantastiske sæson Brøndby har haft. Meget af holdets offensive spil har stået og faldet med Lindstrøms energi. Mål og assist-kontoen vidner om en spiller, der har næse for mål og det chanceskabende spil. Bedst illustreret via det sammenspil han især har haft med 3F Superliga topscorer Uhre. I et meget tæt opløb med Kamaldeen Sulemana bliver det for mig Jesper Lindstrøm, der tager titlen, lyder det fra Francis Dickoh, der også er kendt som ekspert hos Mediano.

Lindstrøm selv er meget glad for prisen.

- Årets unge spiller? Det er jeg sgu stolt af, for selv om jeg har haft en god sæson, så er der mange gode, unge spillere på vores hold og i ligaen generelt, så det er en pris, jeg er rigtig glad for. Men det er vigtigt for mig at sige, at det slet ikke havde været muligt uden hele truppen. Vi har et rigtig godt hold – Danmarks bedste, kan man jo sige, og det er kun som en del af det hold, jeg har fået personlig succes. Vi vinder som hold og taber som hold. Derfor er de fælles trofæer de vigtigste i fodbold, men denne her er jeg altså også rigtig glad for. Jeg vil gerne sige tak til Divisionsforeningen, til trænerne og staben i Brøndby IF og mest af alt til mine holdkammerater, siger Lindstrøm.

 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Jensen
  • Jensen
    Betalende bruger
      3. juni 2021   

  • Fuldt, fuldt fortjent. Er faldet lidt i niveau, men han var for vild i foråret.
    Tag gerne et år mere i den gul(d)e trøje og forøg din værdi.
    3 enige · 1 god kommentar

  • Philip
  • Philip
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      3. juni 2021   

  • Det er så fortjent og flot han vinder med tanke på at eksempelvis Kamaldeen også er med i puljen. At Kamaldeen så altid er elendig mod os er ret tankevækkende/sjovt.
    3 enige · 2 god kommentar




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder