Jesper Sørensen
Foto: Adam Møller Karlsen ©
NYHED

Jesper Sørensen om efteråret i Superligaen: Ikke godt nok

 
Det var snak lige ud af posen, da 3point.dk bad cheftræner Jesper Sørensen om at beskrive efteråret i Superligaen. Med få ord var svaret: ikke tilfredsstillende.

    • Jesper Sørensen
    • Kasper Pedersbæk
      6. december 2024 - Klokken 17:48
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    6. december 2024 - Klokken 17:48

Det sidste punktum er sat for Brøndby i efterårets Superliga, hvor de blågule sluttede af med at besejre AaB med 1-0, og med rundens øvrige resultater in mente, så Brøndby lande på en 5. plads.

3point.dk talte med Jesper Sørensen om holdets præstationer og resultater i Superligaen, hvor cheftræneren er ligefrem, da han bliver bedt om at sætte ord på efteråret:

- Det har været under niveau, uden jeg skal plapre løs, så har det ikke været godt nok, og vi kan også godt se hvor vi skulle have taget de ekstra point henne.

Pointhøsten er et åbenlyst tema for de blågule, Jesper Sørensen erkender der skulle have været flere på kontoen, men ser også et hold, der ikke helt har fået det ud af det, som spillet på banen kunne have givet Brøndby:

- Det har ikke været et godt efterår for os rent pointmæssigt. Vi havde i en lang periode spillet godt, men har ikke fået de point ud som vi burde.

I medier såvel som i fankredse har der derfor været spekuleret flittigt i, hvordan det har været at stå i cheftrænerens sko i Brøndby. Adspurgt lægger Jesper Sørensen vægt på, at presset kommer fra et helt tredje sted end medier og fans, nemlig lige midt i kernen af Brøndby: dem der skal præstere og levere resultaterne. Nemlig spillerne selv. Her fortæller Sørensen om ærgerrigheden for at præstere bedre og et konstant ønske om at forbedre sig fra spillernes side:

- Jeg har ikke oplevet et eksternt pres, det er det pres vi kommer med fra os selv, fra den gruppe her (spillerne), de har spillet med i toppen sidste år og har ambitioner.

Mens situationen med hans udløbende kontrakt ikke afføder nogle svar fra cheftræneren, så ser han hellere frem til, hvad vinterpausen kan bruges på og det mentale boost som sejren mod AaB kunne give holdet:

- Så vi kan komme friske ud efter en god opstart og angribe superligaen.

3point.dk talte med cheftræner Jesper Sørensen efter sejren fredag aften mod AaB, den sidste runde i Superligaen inden der er vinterpause (efter pokalkampene mod AGF for Brøndbys vedkommende).





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Han siger de rigtige ting. Holdet gør bare som regel noget andet end det han siger. Og sådan har det været længe.
    2 enige

  • Per Pøl
  • Per Pøl
    Betalende bruger
      6. december 2024   

  • Det kan godt være at superligaen er slut for i år. Men det vigtigste venter med/ pokalkampe mod Agf. Jeg har brug for mindre korrekt tale og mere handling. Jeg vil hellere have at vi gør det rigtige og taber end vi prøver og gøre det sikre.
    1 enig · 1 god kommentar

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      7. december 2024   

  • Opfølgende spørgsmål:
    1. Hvorfor er det, at du simpelthen ikke kan få holdet til at levere, når det gælder?

    2. Har du tidligere i dit profesionelle virke som cheftræner, fået vendt en skude eller haft mere “succes” end nu?

    3. Føler du, at du har mangler i dine personlige egenskaber som blokere for at forløse dine fodboldfaglige kompetencer?
    1 enig
     
    • @Saesonkort - yderst lukkede spørgsmål som jeg ikke syntes har nogen værdi ud over latent kritik. Man kunne omforme et af dine spørgsmål til: hvorfor leverer holdet ikke når det gælder?

      Jeg personligt kunne være nysgerrig på hvordan JS ser midtbane udfordringerne. Hvad gør han når vi stiller op med Rado for at styrke offensiven og omvendt hvordan sikrer han defensiven når vi stiller med NN? Et opfølgende spørgsmål kunne jo være: hvordan han ser formationen udvikle sig, mangler vi en midtbanespiller og i givet fald hvor skal spilleren komme fra?

---

  • Spændende at han udtaler, at det største pres kommer fra spillerne. Måske derfor vi ser så mange spillere slå op i banen og præsterer så meget under niveau ?
    JS er simpelthen ikke på et niveau hvor spillerne tager ham seriøst.




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder