Foto: Adam Møller Karlsen ©
Jesper Sørensen: Rasende over at der bliver langet ud efter Wass
Jacob Rasmussen er blevet udpeget som anfører i Brøndby IF og Patrick Pentz er udpeget som viceanfører. Men hvad med Daniel Wass? Midtbanegeneralen har flere gange i indeværende sæson båret anførerbindet for Brøndby i fraværet af Ohi Omoijuanfo og Kevin Mensah, men nu har cheftræner Jesper Sørensen altså peget på Rasmussen og Pentz.
'Det ligner en magtkamp', skrev Stig Tøfting i Tipsbladet, mens Viaplay-ekspert Peter Sørensen har kaldt det en tydelig detronisering af Wass.
Men det synes Jesper Sørensen er uden for skiven. Han er faktisk rasende over, at der bliver skudt på Daniel Wass.
- Jeg er sur over det. Daniel (Wass, red.) har ikke gjort noget og han har ikke gjort nogen noget. Jeg har truffet et valg. Der er mange der, med rette, kan mene, at det lige så godt kunne have været Daniel. Det kunne det også have været. Men han har jo ikke gjort noget for pludselig at stå i skudlinjen som en der har konflikt med mig eller har alle mulige ting kørende ude i Brøndby, lød det fra Jesper Sørensen efter torsdagens træning.
- Det jeg ser fra Daniel er, at han træner hver eneste dag. Han gør, hvad han kan, for at hjælpe sine holdkammerater og vinde fodboldkampe med Brøndby. Han er en stor figur og en vigtig spiller. Jeg er rasende over at der bliver langet så hårdt ud efter ham og at der bliver skudt så hårdt på Daniel. Han har ikke gjort noget ved nogen. Jeg synes, det er noget pjat.
- Jeg laver fravalg hver uge. Der er hver uge folk, der sidder på bænken. Jeg synes, jeg har lavet et tilvalg, men der er andre, der hellere vil gøre det til et fravalg. Der skal skabes en historie, hvor man kan få noget ud af det på den anden side.
Har Daniel Wass været skuffet over dit valg?
- Jeg har haft samtaler med Daniel og det er, hvad det er. Daniel er en fantastisk spiller med en stor karriere. Når han har båret anførerbindet, har han gjort det med stolthed for Brøndby. Sådan er det. Hvis han er lidt skuffet over mine valg, kan jeg godt forstå ham. Det er også en del af det at have en stærk karakter og at være en spiller, der også synes, han har mere at give og bidrage med til helheden. Det synes jeg kun er positivt.
Wass og resten af Brøndby-truppen skal i aktion på søndag, når det gælder en udekamp mod Silkeborg IF.
Deltag i diskussionen
LJS
Betalende bruger
22 dage siden
Sympatisk udmelding, fra en træner, der jo både skal træffe til- og fravalg.
olemartin.dk 22 dage siden
Wass er så utrolig vigtig for holdet og det er ofte fra ham, den helt rigtige aflevering kommer, fordi han har det ekstra blik for spillet. Pentz er for mig ikke det rette valg, selvom han er virkelig dygtig som målmand, så synes jeg det bør være en markspiller, som kan snakke med dommeren i løbet af kampene, hvis der opstår div. situationer.
Marc Johnson 22 dage siden
1) hvor lang tid kan han holde niveauet? En anfører skal starte inde
2) bliver han en bedre spiller af at være anfører?
3) der har altid været en smule støj omkring Wass mig bekendt. Hvorfor spillede han ikke mere på landsholdet i de yngre år? Konflikten med Åge.
RommeTilPhiriOgSå
Top gode
22 dage siden
Medierne savner de dårlige/kontroversielle historier omkring vores trup/stab/førstehold ala Madsen slår Duncan på live tv. Dem har der nærmest ikke været nogen af i årevis - Så må man selv opfinde dem.
---
Panenka 22 dage siden
Jeg tror Wass har luftet sine frustrationer over JS´ mærkelige disponeringer, som han om nogen har været offer for. Jeg husker at han nogle gange ligefrem coachede Niller om hvem der skulle skiftes ud. En beef mellem Wass og JS er absolut ikke positivt.
Er i øvrigt vild med Tøffes beskrivelse af Rado i artiklen der bliver linket til:
Der er også forskel på, om Wass spiller med Radosevic eller Nartey. Det er altså ikke ligeså let at spille med Radosevic, fordi kombinationerne flyder ikke på samme måde. Det er en anden måde, der bliver spillet på, når der er to, der kan spille fodbold.
- episk... haha
RommeTilPhiriOgSå
Top gode
22 dage siden
Og hvorfor synes du, at det er spændende, at sensationsmedier pisker en stemning op omkring noget i den klub du eftersigende holder med, der reelt ikke er en historie?
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
22 dage siden
Lasse P
Betalende bruger
21 dage siden
Per Pøl
Betalende bruger
22 dage siden
---
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
22 dage siden
mimor1 21 dage siden
Studenterbrød 21 dage siden