
Foto: Adam Møller Karlsen ©
Journalist: Forhandlinger mellem Brøndby og NK Istra om Radosevic går ind i slutfasen
I forrige uge kunne den italienske fodboldjournalist Lorenzo Lepore berette om indledende sonderinger fra kroatiske NK Istra om at købe Josip Radosevic fra Brøndby. Den historie fik yderligere næring tirsdag, da Brøndby oplyste at netop Josip Radosevic var blandt en mindre gruppe af spillere, der ikke skulle med på træningslejr, men blev hjemme for at afsøge muligheder for et skifte væk fra Vestegnen.
Onsdag aften skriver Lorenzo Lepore så om direkte forhandlinger mellem de to klubber, hvor der konkret tales om størrelsen på den transfersum, som Brøndby forlanger fra NK Istra for at slippe Radosevic.
3point.dk har talt med Lorenzo Lepore, der beretter om forhandlinger i slutfasen og om sidste sidste knaster, der skal høvles af før en aftale kan indgåes. Brøndby søger en hurtig afklaring med henblik på selv at sondere terrænet for eventuelle erstatninger til midtbanen forud for forårets kampe.
Understand that club to club talks keep going between #NKIstra & #Brondby.
— Lorenzo Lepore (@lorenzooleporee) January 29, 2025
Istra should pay a small fee to the danish side in order to buy Josip Radosevic@BalkansSports_ https://t.co/rF4pOKOm5Z pic.twitter.com/54CKgC9oAk
Deltag i diskussionen