Anthony Jung
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Jung lukker ikke døren: Tager alt ind til overvejelse

 
Anthony Jung lukker ikke døren for en forlængelse i Brøndby IF, men understreger, at der er mange ting, der spiller ind i beslutningsprocessen.

    • Anthony Jung
    • Nanna Møller Karlsen
      27. januar 2021 - Klokken 12:15
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    27. januar 2021 - Klokken 12:15

Anthony Jung har været blandt Brøndbys bedste spillere i denne sæson. Han har virkelig fundet sig til rette som den venstre stopper i Brøndbys 3-5-2, og han præsterer på et højt niveau personligt, erkender han. Måske også det bedste i karrieren.

- Jeg synes, at jeg har gjort det fint indtil nu. Jeg føler mig god og frisk. Jeg prøver selvfølgelig at gøre mit bedste på kampdage, og det har virket rimelig godt indtil nu i de fleste kampe. Jeg ved, at jeg kan forbedre nogle områder i mit spil og på den måde løfte det til næste niveau og tage noget mere ansvar med og uden bold. Men det er selvfølgelig glædeligt, at det er blevet bemærket i en positiv retning, hvordan jeg har spillet. Det giver et ekstra boost, som jeg skal tage med mig og give videre til holdet, siger Jung til 3point.dk.

- Jeg nærmer mig det bedste niveau i karrieren lige nu af flere årsager. Jeg har en position, som passer mig godt med en god formation. Holdkammeraterne er også gode. Jeg føler mig komfortabel i min position. Jeg holder af omgivelserne og den behandling, som vi får af trænerne og staben. Den komfort får mig til præstere. 

Men Jung har kontraktudløb med Brøndby til sommer. Han har på intet tidspunkt lagt skjul på, at han gerne vil hjem til Tyskland. Men han kommer ikke til at træffe en forhastet beslutning om sin fremtid, og døren til Brøndby er ikke lukket.

- Jeg sætter stor pris på, at de gerne vil beholde mig. Niveaumæssigt er det jo rigtig fint for mig. Min familie og min kone skal også bare tages med i overvejelserne. Sportsdelen er på et højt niveau her. Det glæder mig, at folk vil have mig til at forlænge og at klubben vil. Jeg lukker ikke døren for noget. Jeg stresser ikke over det, for det skal være velovervejet og jeg tager alt ind til overvejelse. Forhåbentligt tager jeg den rigtige beslutning. 

Ekstra Bladet meldte tirsdag at Brøndby har givet Jung et tilbud om kontraktforlængelse, som han nu tygger på og overvejer. Til gengæld kommer det nok ikke på tale med et skifte i dette transfervindue, fortæller Jung selv.

- Jeg tror ikke, at det kommer på tale, at jeg tager afsted nu. Jeg har snakket med CV (Carsten V. Jensen, red.) i de seneste transfervinduer, og vi har haft mange gode snakke. Men jeg er glad, hvor jeg er, der er et halvt år tilbage af kontrakten, så jeg føler ikke et pres for at tage afsted. Jeg skal bare fokusere på fodbold.

- Jeg vil vise, at jeg giver alt, jeg har. Der er ikke nogen stopklods der. Jeg prøvede at vise det sidste halvsæson, og jeg vil prøve at vise det i den kommende halvsæson. 

Slutteligt fortæller Jung, at han og holdkammeraterne glæder sig til gensynet med fans på stadion. Forhåbentlig i løbet af forårsssæsonen.

- Det ville være rart med nogle tilskuere snart. Det er ikke i vores hænder, desværre. Det har været en svær situation for alle. Men efter regn kommer der sol, så vi må se, hvor længe det regner, slutter tyskeren.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      27. januar 2021   

  • Jeg håber sgu, at Alpha bliver sat igang med en ny sang, der går på 4everJung.
    4 enige · 4 god kommentar
     
    • @Saesonkort Forever Jung. We wan’t you to be here forever Jung! Do you really want to leave your kingdom? Forever! Forever Jung... (eller noget i den stil... )
      1 enig · 2 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer

  • Philip
  • Philip
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      27. januar 2021   

  • Jung skriv du bare under. Giv ham en pæn lønforhøjelse og set ham i samme løngruppe som Maxsø.
    4 enige

  • Vi må smøre hans kone, Måske en masse breve og gave kurve kan hjælpe ;) lad os fylde deres hjem op med brøndby kærlighed til JUNG og familien

---

  • Hvem starter en indsamling til en grill?
    2 god kommentar

  • Gizmo
  • Gizmo   27. januar 2021   

  • Lige i øjeblikket er regnen efterfulgt af is på både vej og bil.

    Men lad os da håbe på en forlængelse. Manden er driftsikker.

  • Er vild med hans ydmyge tilgang. Indirekte sviner han AZ og storroser NF. Vi kan alle huske TV-skænderiet med AZ, så det giver god mening at han udtaler sig sådan. Let's face it, han bliver aldrig fast mand på et Bundesliga mandskab, så hvorfor ikke blive og spille med om trofæer? Giv ham viceanførerbindet, hvis han forlænger!
    2 enige · 2 god kommentar
     
    • Chuck
    • Chuck   28. januar 2021   

    • @Kristianbs - nemlig. Det er bedre at være en stor fisk i en lille sø, end en lille fisk i en stor sø.

---

  • Jeg er meget tvivlende på han vælger at forlænge. Han har i lang lang tid ønsket at komme tilbage til Tyskland, hvilket jeg sagtens kan forstå, at en spiller ønsker at komme tilbage til sit hjemland, familie og venner - især i denne mærkelige tid verden befinder sig i.
    Jeg håber virkelig han forlænger, det vil være en mega positv overraskelse, men synes ikke man kan tolke det store ud fra hans udtalelser. Han siger de ting han skal, er respektfuld og brænder ingen broer, men det har vi jo desværre set og hørt tidligere fra profiler, som endte med at rejse alligevel.
    Rejser han er det ok, han har gjort sit job til UG - vælger han at forlænge, er det bare super fedt for holdet og klubben.
    2 enige
     
    • @PHegelund Enig, det er næsten som et ekko fra Pukki, Phiri, Larsson etc.

      Jung er dog ikke en fanpleaser i samme omfang som førnævnte, og jeg tror egentlig på ham, når han siger, at det er åbent.
      2 enige

    Se 2 flere kommentarer

  • Stabilitet har også en værdi. Tænk hvis man som 29 årig skifter klub og 2 måneder efter fyres træneren eller sportsdirektøren der hentede en. Så er du fucked på tribunen og kommer aldrig til at spille mere. I BIF ryger han næppe på bænken så længe han præsterer og NF er træner og han har lige forlænget og alle er tilfredse.

    Her er han værdsat, højt i hierakiet, vellønnet ift alternativet, mulighed for EC kampe. Har du næppe i Wiesbaden.

    Det eneste er de kællinger der...
    1 enig · 3 god kommentar

  • Zutcorp
  • Zutcorp
    Betalende bruger
      28. januar 2021   

  • Er ikke helt så optimistisk efter den udtalelse. Jeg synes den lyder som Phiri, Pukki og alle de andre i de seneste år. Men jeg HÅBER!
    1 god kommentar

---

  • Zutcorp
  • Zutcorp
    Betalende bruger
      28. januar 2021   

  • Er ikke helt så optimistisk efter den udtalelse. Jeg synes den lyder som Phiri, Pukki og alle de andre i de seneste år. Men jeg HÅBER!




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder