Niels Frederiksen
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Kent Nielsen: Stor ros til min kollega Niels Frederiksen

 
Silkeborg IF-træner Kent Nielsen har stor ros til overs for sin trænerkollega Niels Frederiksen.

    • Niels Frederiksen
    • Nanna Møller Karlsen
      6. marts 2022 - Klokken 12:00
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    6. marts 2022 - Klokken 12:00

Søndag aften danner JYSK park en festlig ramme omkring et forhåbentlig underholdende opgør i Superligaen mellem Silkeborg IF og Brøndby IF.

På sidelinjen står de to cheftrænere Kent Nielsen, Silkeborg, og Niels Frederiksen, Brøndby. Der er stor indbyrdes respekt og Kent Nielsen sender stor ros til Frederiksen inden søndagens opgør, som bliver en kamp mellem Superligaens to mest formstærke mandskaber.

- Det bliver en kæmpe test for os. Begge hold er inde i en rigtig god periode, og vi skal op imod en meget dygtig modstander, der på trods af en stor udskiftning i truppen efter mesterskabet har sat en flot sæson sammen og leverer uge efter uge. Jeg må give stor ros til min kollega Niels Frederiksen, der har skabt et meget afklaret og velorganiseret hold, som ikke efterlader meget rum at spille i, og som samtidig truer dygtigt offensivt og lukker af defensivt. Deres centrale forsvar er både individuelt og som enhed virkelig stærkt, og den anden vej har de meget offensive backs og nogle kreative kræfter, som kan gøre de overraskende ting, siger Kent Nielsen til Silkeborgs hjemmeside.

- For os selv handler det primært om at efterleve vores koncept og at træffe de rigtige beslutninger – og at gøre det hurtigt. Og hvis vi rammer vores topniveau, kommer vi også til at udfordre Brøndby, lige som vi gør med enhver modstander. Derfor er vores indgang til kampen selvfølgelig også, at vi kommer til at drille dem, og vi har lige som Brøndby haft en lang periode med flot spil og tilhørende resultater. Der er ingen tvivl om, at der kommer en storklub på besøg, og det gør egentlig kun, at vi glæder os endnu mere. Rammerne kommer til at være helt i top og en kamp som den her værdig, og det bliver fedt at opleve stemningen på et godt spækket JYSK park.

Det første opgør i sæsonen mellem de to hold blev spillet på Brøndby Stadion i efteråret og her endte det 1-1.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Det er vel også de to bedst trænede hold, hvor trænernes tanker om spillet træder tydeligst frem i taktikken og udførelsen i kampene.
    1 enig
     
    • mimor1
    • mimor1   6. marts 2022   

    • @Seikers hvordan mener du Niels tanker til fodbold træder frem??? Vi spiller jo efter hvem vi møder, ikke efter hvordan vi selv er

    Se 3 flere kommentarer




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB VORES KOPPER, BØGER OG PLAKATER