.jpg)
Foto: Teis Markfoged ©
Kickoff! Optakt AGF - Brøndby

Både Brøndby og AGF har i søndagens 'rivalopgør' brug for point til toppen af Superligaen. Udebaneafsnittet er som sædvanligt udsolgt. De sidste ni indbyrdes kampe er endt med tre sejre til de blå-gule og seks gange uafgjort. Nicolai Vallys melder sig klar til kamp. Henrik Heggheim har haft lidt skadesproblemer i landskampspausen, med cheftræner Jesper Sørensen har som udgangspunkt alle mand friske.
Søren Anker Madsen
I ugens BrøndbyLyd Kickoff udtrykker AGF-fan og pressechef, Søren Anker Madsen ikke ren optimisme.
- Mikael Anderson har været flyvende de sidste par kampe, jeg har set. Jeg synes virkelig, han bliver bedre og bedre fra kamp til kamp. Mikkel Duelund er ved at være oppe i gear igen, efter at han havde en skadespause. Vores midtbane er spillevende lige for tiden. Der har været en masse famlen i forsvaret, efter at Yann Bisseck blev solgt. Jeg synes ikke, at de brikker er faldet på plads i AGF's forsvar endnu. Frederik Tingager har ikke været inde og kunne sætte bagkæden, så den virker sikker i kampene, og så bliver det enkeltmandspræstationer, fra Tobias Mølgaard, som bare har slidt og slæbt.
- Daniel Wass er en klassespiller, som lige pludselig kan lægge den der aflevering, som splitter en midtbane fuldstændig ad. Det kunne jeg sagtens forestille mig, at det bliver ham, der, hvis organisationen i AGF ikke lige er der, ser den der, hvor der lige pludselig er spillet en Kvistgaarden fuldstændig fri foran mål.
Nanna Møller Karlsen
Chefredaktør på 3point.dk til BrøndbyLyd Kickoff.
- Daniel Wass er vores nøglespiller og nummer to er Jacob Rasmussen. Og det er simpelthen fordi, hvis vi skal lykkes mod det her AGF-hold, så skal vi kunne spille os ud af det hårde pres, der kommer.
- Ellers vil jeg sige, at en af nøglerne for Brøndby bliver, at vi kom til rigtig mange gode gennembrud som i den sidste kamp mod Randers. Der havde vi held med at få smækket nogle høje indlæg ind. Både til Kvistgaarden og til Ohi. Det tror jeg bare, vi skal passe på med at gøre mod AGF, fordi så bliver det en Tingager-kamp. Hvor han bare kan stå og gøre det han er allerbedst til, nemlig at heade lortet væk. Vi skal forsøge, om vi kan få vores wingbacks i nogle lidt dybere positioner. Dybere gennembrud og slå de flade cutbacks til Valys, til Greve eller hvem der nu kommer andenbølgen der.
Jesper Sørensen
Brøndbys cheftræner, Jesper Sørensen udtaler til brondby.com
- Det bliver en kamp med hårde dueller, hårde nærkampe, intensitet. Alt, hvad det altid er, når vi møder AGF. Der er nogle ting, vi skal være opmærksomme på, og så skal vi jo ud at bygge videre på en periode, hvor vi har været i fremgang, og det skal vi bruge kampen i Aarhus til.
- Vi skal arbejde tæt sammen. Vi skal være et hold, der ikke er spredt ud over hele banen, men være disciplineret i vores spil både med og uden bolden. Vi skal være opmærksomme på AGF’s styrker, som for eksempel på dødbolde. Der skal vi være stærke. Der har vi fået vist senest, at vi heldigvis også selv er blevet farlige.
Patrick Pentz
Brøndby-mål,amd Patrick Pentz til Brøndbys hjemmeside.
- Jeg synes, at vi er rigtig gode til at forsvare i fællesskab hele holdet. Vi har et rigtig godt fokus, når vi ikke er på bolden, og det er meget positivt. Hvis du ikke lukker mål ind, så er du også sikret minimum ét point. Vi scorer ofte, fordi vi også har meget kvalitet fremme, men for mig som målmand er det vigtigste selvfølgelig at holde så mange clean-sheets som muligt.
Nicolai Poulsen
Hardhitter Nicolai Poulsen til agf.dk.
- De nye spillere, der er kommet til her i sommerpausen, har da også fået at vide, at det er en særlig kamp med mange traditioner, der venter os på søndag, siger Nicolai Poulsen, som måtte lide den tort at sidde ude med karantæne i seneste kamp mod Brøndby IF, som jo var den vilde 3-3 kamp i foråret, hvor vi sikrede os medaljer igen til Aarhus.
Azad Corlu
Azad Corlu, tidligere fodboldspiller i Brøøndby IF og nuværende transitionstræner i Lyngby Boldklub til Mediano.
- Når jeg kigger på de underliggende parametere, altså possession, xG, keypass, smartpass, such a shinbox, så er det meget lige. Så for mig bliver det de her individuelle spillere, der kommer til at tippe det over til det ene holds fordel.
- For mig er AGF et af de bedste hold til at lave de her modsatterette bevægelser. Så når Anderson og Duelund søger i det her mellemrum for at få bolden, så ved du, at Beijmo på højre Wingbak og Kahl nok tage det dybe rum, de efterlader. Så bliver Patrick Morgensen central, fordi han isolerer to eller tre stopper
Rasmus Monnerup
Rasmus Monnerup, træner med den højeste UEFA licens og scout for A-landsholdet, ligeledes til Mediano.
- Det er jo altid sjovt at se to hold, som spiller med tre stopper og to wingbacks, når de skal møde hinanden. Der bliver bare interessant her, fordi det bliver jo reelt set en mand-mand-kamp over det meste af banen. Der er alligevel den forskel, at Brøndby ligner mere en 3-5-2, de spillere. Så er der det her med, at AGF spiller 3-4-3, men de to, hvis vi kalder dem 10'ere, de er jo virkelig 10'ere. Anderson og Duelund, hvis det er de to, der kommer til at spille, er reelt set mellemrumsspillere, som ligger centralt i banen.
- Det vil sige, at AGF har både de tre stopper i opbygningsspillet, de har to seksere og de har to 10'ere.
Det vil sige, at ud af de 10 markspillere, der har de otte markspillere centralt i banen. Og det gør jo, at det er rigtig svært at forsvarer imod, hvis det lykkes for AGF. Det er også derfor, de har så meget possession i mange kampe, fordi det er enormt svært at presse på den her måde at spille på.
Deltag i diskussionen
DoctorEnigma 17 dage siden
DoctorEnigma 17 dage siden