Foto: Teis Markfoged ©
Klaiber om fanprotester: Vi vil gerne spille fodbold
Brøndby IF vandt for anden gang på en måned stort over OB. Alligevel var der stor fokus på den kampafbrydelse, der fandt sted kort efter anden halvlegs begyndelse. Sean Klaiber var undervejs nede og tale med fansne. Han forstår deres bekymringer. Højrebacken ville også meget gerne nå at sætte ord på den gode fodboldkamp, holdet spillede.
- De her fans lever for den her klub. De lever også for den næste generation. Jeg forstår det omkring kamptidspunket. Mit barn vil også gerne se far spille. Så jeg forstår det. Det er fodbold. Vi skal opføre os pænt på og uden for banen. Det skal være et godt mix. Det er derfor, det var nødvendigt at tale med fansne.
Sean Klaiber og Daniel Wass er begge med i anførergruppen. Det var de to, der var nede og oplyse om de konsekvenser, det kunne have, hvis protester fortsatte på samme vis. Det blev senere meddelt af stadionspeakeren, at kampen kunne blive aflyst helt, hvis der måtte afbrydes igen. Klaiber vil gerne have dialogen med fansne og fortæller, at det foregik med fælles forståelse for parterne.
- Jeg elsker de her fans. Jeg vil gøre alt for dem. Vi vil også gerne spille fodbold. De lyttede og var super rolige omkring det. Det var en ét minuts lang diskussion.
Man kan frygte at protesterne medfører yderligere straffe for klubben. Klaiber understreger, hvor vigtigt det er at have tribunerne i ryggen, og håber på at det kan fortsætte.
- Jeg har aldrig haft den her følelse med fans. Alle har brug for dem på stadion. Det er derfor jeg vil fortælle dem, at vi har brug for dem. Jeg håber ikke (sanktionerne) bliver for store, for vi skal bruge dem.
Det var også vigtigt for Klaiber at sætte fokus på, at Brøndby havde spillet en god kamp på udebane og scoret fire flotte mål.
- Vi skal snakke om 4-1-sejren. Det er det vigtigste for os. Vi skal blive ved med at vinde og vinde.
Indledningsvis i kampen havde de blågule svært ved at få spillet til at flyde. Alligevel blev det til en nogenlunde hurtig scoring til 0-1 af Benjamin Tahirovic.
- Vi scorede hurtigt. Vi skulle lige finde hinanden i starten. De (OB) vil også gerne komme med deres. Jeg synes, de spillede kompakt, og måske var det derfor, vi havde nogle udfordringer. Men i sidste ende scorede vi nogle smukke mål. Vi ville også gerne score flere, men det er svært med et rødt kort, og vi skal være glade for at score fire gange. Det er lidt ærgerligt med et mål imod, men det var en smuk aften for os.
Næste mulighed for sejr er mod FC Nordsjælland på torsdag, hvor der er pokalbrag.

Deltag i diskussionen
joobs 20 dage siden
Protesten var måske en smule over grænsen, men de gør det jo for alle klubbers fans. Også for alle de OB tilskuere som var til stede i aften.
Uche 20 dage siden
så kan tv og klubberne kan se hvad det er for et produkt de har uden tilskuere.
Men tag nu og hjælp klubben og lad det pyro blive hjemme, denne gang bliver det en meget stor penge straf og en tilskuerstraf.
vi takker de protesterede parter for deres hjælp til at tømme klubkassen. Ole Palmå er ikke til stor hjælp, en masse fine ord, ingen handling, han burde til op til folketinget næste gang, der ville han passe godt ind.
joobs 20 dage siden