Foto: Adam Møller Karlsen ©
NYHED

Kommentar: "Frederik Birk - Jeg kan være din højreback"

 
Frederik Birk træder ind i rollen som cheftræner med glasklar kommunikation og selvtillid, der smitter. Nu er det op til ham at omsætte ord til resultater i en afgørende forårssæson.

    • Kasper Pedersbæk
      11. januar 2025 - Klokken 16:59
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    11. januar 2025 - Klokken 16:59

Det er sjældent, pulsen for alvor kommer op til en presseseance ved en preseason-opstart.

Men Frederik Birk har været fastansat cheftræner i halvandet døgn, da han træder ud i foyeren på Brøndby Stadion og kigger sig rundt. Selvsikker og hurtig i replikken. Pulsen stiger automatisk, når Birk folder sine retoriske evner ud, for man skal være skarp fra starten for at følge med.

„Jeg ved godt, det er en stor opgave at være cheftræner i Brøndby, men jeg har skuldrene til at bære det,” sagde han kort før jul, da han med kort varsel fik ansvaret for at føre Brøndby i kamp mod AGF i pokalturneringen.

Frederik Birk trådte til, da forgængeren Jesper Sørensen blev afskediget kort før jul, og han blev hurtigt pålagt ansvaret. Men som han står der i foyeren på Brøndby Stadion, ligner han en mand, der ikke blot accepterer ansvaret – han søger det.

Et klart aktiv for Frederik Birk er hans glasklare kommunikation. Han efterlader ingen i tvivl: Nu er han cheftræneren, han er ambitiøs, og det er Frederik Birks fodbold, der skal spilles. Da han bliver spurgt, om det bliver Jesper Sørensen- eller Alexander Zorniger-inspireret fodbold, svarer han elegant uden at tage stilling: „Det er Frederik Birks fodbold.”

Birk bringer kampen mod AGF frem, da han bliver spurgt, hvordan han ser sit hold spille fodbold. Han dvæler ikke ved formationer, men taler om taktisk fleksibilitet og evnen til at justere uden at gå i detaljer. „Før jeg har taget det igennem med min stab og videre med spillerne,” tilføjer han. Men en ting står klart: Han vil angribe.

Frederik Birk er ærlig. Han elsker at være fodboldtræner, og han elsker Brøndby, fortæller han midt i sin hurtige ordstrøm.

Retorikken er skarp, tempoet højt. En enkelt indskudt sætning kan åbne en myriade af nye spor i hans talestrøm. Et kvarters interview kan foldes ud til mange vinkler.

Da Frederik Birk har forladt lokalet, går snakken blandt de fremmødte journalister. Brøndby har fået en ny mand med ordet i sin magt – en mand, der gladeligt stikker hovedet frem, siger hvad han mener og har selvtilliden i behold.

Nej, Frederik Birk har ikke erfaringen som cheftræner. Det ved vi godt. Der er ingen garantier for succes, ingen historik at trække på. Men jeg accepterer præmissen og står med følelsen af, at Frederik Birk kan tage holdet videre. Han har fodboldintellektet og selvtilliden. Som han selv siger til spørgsmålet om, hvorvidt han tror på, at han kan flytte Brøndbyholdet:

„Nu talte vi om selvtillid tidligere. Jeg er ikke i tvivl, og det er godt, jeg ikke er i tvivl. Vi kommer til at vinde en masse. For det ville også være noget lort, hvis jeg gik og tvivlede på, om vi kunne gøre det.”

Jeg glemmer for en stund, at erfaringen som cheftræner er begrænset, efter jeg har lyttet til Frederik Birk. Jeg bliver grebet af følelserne og tænker: ”Jeg kan spille højreback, Frederik!” Selvom alderen er for høj og talentet for lille, bliver jeg draget af hans retorik.

Kan Frederik Birk bære ansvaret i længden? Kan han trække et fyldt Brøndby Stadion med sig? Ingen ved det. Ingen kan garantere det. Men han får min tillid dette forår til at vise, hvad han kan. Nu er det op til ham at bevise, at retorik og selvtillid kan omsættes til resultater. Foråret bliver afgørende. Jeg har tillid til dig, Frederik. Vis mig, at den er fortjent.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • LJS
  • LJS
    Betalende bruger
      26 dage siden   

  • Må ganske enkelt erkende at jeg også er blevet ramt af en god gang Frederik Birk feber.
    Det er ihvertfald svært ikke at lade sig følelsesmæssigt rive med.
    Tror og håber på at det her bliver rigtig godt.
    10 enige · 1 god kommentar

  • Ved ansættelse af Niels Frederiksen var jeg lidt lunken, men kom virkelig til at holde af manden, synes han var en sympatisk lun fætter, der tilmed skaffede os et uventet mesterskab.

    Da Jesper Sørensen kom til var jeg igen lidt skeptisk, synes nogle af hans dispositioner med U21 holdet var mærkelige, men vi så tegningerne til noget rigtigt godt indimellem, men holdet blev aldrig forløst, selvom vi kom meget tæt på et mesterskab!

    En stor del af denne sæsons deroute skal dog ikke kun tilskrives JS, det missede mesterskab og skaderne til bærende spillere i opstarten, har helt sikkert haft indflydelse..

    MEN NU!! Jeg glæder mig som et lille barn, med at komme i gang med noget Frederik Birk fodbold! Om det kan bære hele vejen vil kun fremtiden vise, men vi har en fantastisk trup med masser af talent, og en træner der vil ud over stepperne! Jeg er f... vild med det hele!!

    -forza..
    6 enige · 3 god kommentar

  • Lillekren
  • Lillekren
    Betalende bruger
      26 dage siden   

  • Det er fandme et frisk pust af dimensioner. Det bliver rigtig godt!
    2 enige

---

  • Der er flere bokse der kan krydses af i forhold til Frederiks Birk´s cheftræner potentiale,
    retoriske evner, gennemslagskraft, intellekt, fodboldforstand, udstråling med flere.

    Der er dog en ting jeg sætter tårn højt over alle de andre egenskaber for bare efter et meget kort bekendtskab er det slående i hvilket omfang og hvor overbevisende den mand evner at få alle med over på sin side, han indgyder på megen karismatisk facon i den grad troen på egne og holdets evner og han gør det med en grad af troværdighed at folk synes at vil gå gennem ild og vand for ham, en evne man hos en leder ikke må undervurderer værdien og potentialet i, en evne som jeg er overbevist om han også har fået plantet i Scott M og Scott K.

    Hvis han kan holde stilen og kadencen vover jeg den påstand at en ny stor Brøndby træner er født......!

    FORZA BRØNDBY.........
    6 enige · 3 god kommentar
     
    • Jensen
    • Jensen
      Betalende bruger
        25 dage siden   

    • @Rasmus Stephansen - Meget enig. Jeg tror nemlig også, at Birk er en virkelig god leder. Én der går forrest og skærmer for vinden. Én der tydeligt viser retningen, så holdet ikke skal bekymre sig om dét.

      Jeg vil våge den påstand, at have Birk været cheftræner efter det missede mesterskab i sommer, var moralen på holdet ikke dykket så drastisk og den var hurtigere kommet op.

      Han er ikke en “vi løfter i flok”-type, men nærmere en: “lad mig tage det tungeste læs”-type. Ikke for at være en martyr, men fordi han ved hvor vigtigt det er, at tage presset af spillerne.
     
    • Mauer
    • Mauer   18 dage siden   

    • @Rasmus Stephansen han er god med ordet og har formår tydeligvis at få folk over på hans side. Men det kan også ramme som en boomerang. Hvis det begynder at gå galt og han så får folk på nakken, som der i den grad er for vane herude på Vestegnen, så kan jeg godt forestille mig at han bliver en presset mand a'la JS da han fik sit røde kort. Hans store tro på egne evner, giver mig også en lille frygt for at han er en stædig rad og ikke vil ændre noget, uanset hvor galt noget er. Det skal ikke lyde som om at jeg er imod ansættelsen, tværtimod. Nu må vi se. Spændende bliver det.
      1 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer

  • Jeg ved godt at man skal passe på
    Med at sælge skindet før bjørnen er skudt, men der er altså noget der siger mig at det kan blive succes med FB og turbo ved roret, og hvorfor så det . F B oser af selv tillid , han har ild i øjnene , bl.a. så jeg et klip fra omklædningen hvor han gejler spillerne op til kamp. Det ligner ganske enkelt den no bullshit mand vi har brug for. Med hensyn til turbo er han både vellidt og en rigtig Brøndby mand der kender klubben ud og ind.. og endelig kender FB og Turbo hinanden godt da de har arbejdet sammen i mc.
    1 enig

  • mimor1
  • mimor1   17 dage siden   

  • Det bliver så spændende og håber af hele mit hjerte at han holder ord og mener det med at vi skal angribe.
    Vores tidligere træner sagde det samme, men løj så vandet drev.
    Kom så Frederik
    1 enig · 1 god kommentar

---




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder