Clement Bischoff
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Kontraktanalyse: Med Bischoffs forlængelse sendes der et signal

 
Brøndby præsenterede torsdag nyheden om Masterclass-spilleren Clement Bischoff forlængede sin aftale med klubben, 3point.dk udlægger teksten og analyserer aftalen.

    • Clement Bischoff
    • Kasper Pedersbæk
      10. november 2023 - Klokken 06:00
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    10. november 2023 - Klokken 06:00

Brøndby og Clement Bischoff (17 år) offentliggjorde torsdag, at parterne havde forlænget aftalen.

De vigtigste punkter

  • Clement Bischoff, 17 år (født 16/12-2005)
  • Spiller kampe på U19-holdet, træner også med A-truppen
  • Oprindelige kontrakt udløb 30. juni 2024
  • Clement Bischoffs nye kontrakt løber frem til 30. juni 2026
  • Ved kontraktudløb vil Bischoff være 20 år (og fylde 21 fem måneder senere)

Clement Bischoff i Brøndby indtil nu

Bischoff har fået sin officielle debut for Brøndby, da han i pokalkampen mod HIK blev skiftet ind og spillede lige knap en halv time. Derudover har han været på bænken i seks Superligakampe henover efteråret, senest mod AGF, hvor han en kort overgang var ved at blive skiftet ind.

Selvom det naturligvis ikke kan sammenlignes med seniorfodbold, så har en række gode præstationer i 2022/23 sæsonen i U19 ligaen været med til at udvikle Clement Bischoff. På grafikken nedenfor holdes Bischoff op mod de øvrige centrale offensive midtbanespillere.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Bischoff udmærkede sig på en lang række offensive parametre, herunder især kvaliteten af de skud han kom frem til, hvor den unge spiller producerede 0.30 xG pr 90 i snit, samtidig med han viste en evne til at drive bolden fremad banen og komme til boldberøringer i feltet.

Clement Bischoff er en hurtig, teknisk stærk og væver offensiv spiller, som kan dække flere pladser forrest på banen. Han fik en halv time som wingback i pokalkampen mod HIK, ligesom han også på landsholdet har spillet til venstre i bagkæden og på midtbanen.

Hvorfor forlængede Brøndby kun frem til 2026?

  • Clement Bischoff var ved tidspunktet for kontraktunderskrivelse kun 17 år gammel, og kan dermed ikke juridisk skrive en kontrakt gældende længere end 3 år
  • Hans nuværende aftale havde udløb i juni 2024
  • Bischoff kunne ikke skrive en kontrakt længere end til 2026 (2023 + 3 år = 2026)
  • Med udløb i 2024 risikerede Brøndby at skulle forhandle med en spiller, der var inden i de sidste seks måneder af sin kontrakt, og dermed kunne tale med andre klubber
  • Brøndby sikrede sig ved en kontraktunderskrivelse nu, at der var styr på endnu et aktiv fra Masterclass

Perspektiverne i kontrakten

2023 har budt på en eksplosiv udvikling for Clement Bischoff, der har set ham katapultere sig ind i førsteholdstruppen som fast til træningerne. Med en kontrakt der udløb i 2024 gjorde Brøndby det rigtige i at forlænge (kontrakten) allerede nu.

  • Clement Bischoff fylder 18 år om en måned, og på den korte bane skal han byde sig til og høste erfaring via træninger og de minutter, der måtte åbne sig. Minutter på banen kan variere i stor stil, en spillers udvikling er langsigtet, men sjældent linær, hvorfor der må forventes at være udsving undervejs.
  • I den kommende sæson 2024/25 vil han gå ind i sit 19 år, og må forventes at være i reel spil til mere fast spilletid, og stadig have to år tilbage på kontrakten
  • Når 2025/26 sæsonen er undervejs fylder Bischoff 20 år, og vil potentielt set være i sin kontrakts sidste år, her har Brøndby haft al mulighed for at granske spillerens udvikling og værdi, hvorfor der på dette tidspunkt må forventes, at en forlængelse allerede er forhandlet på plads, eller at man er så meget i tvivl om bæredygtigheden i spilleren, at man lader kontrakten nærme sig sit udløb
  • Forlængelsen falder i tråd med den kontraktstrategi Brøndby har ført de senere år, hvor de unge spillere løbende kan få forlænget aftalerne til bedre løn (og lagt år på kontrakten) alt efter hvad de viser de fortjener. Her tjener eksempler som Jesper Lindstrøm, Morten Frendrup og Mads Hermansen som gode eksempler.

Sammenfatning

Brøndby lavede et godt stykke fodboldforretning, da de forlængede kontrakten med Clement Bischoff frem til sommeren 2026. Dels blev den forlænget inden spilleren trådte ind i sin tidligere aftales sidste seks måneder, og dels sikrer den nye aftale kontrol over et talentfuldt aktiv en række år frem, nok til at vurdere talentet til en passende alder, hvor Brøndby så har muligheden for at omsætte spilleren inden eller allerede forlænge aftalen inden man nærmer sig udløb i sommeren 2026.

Med forlængelsen sendte Brøndby et signal om, at der er styr på aktiverne.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      29 dage siden   

  • Kasper, Frendrup er sgu ikke et godt eksempel, da hans kontraktudløb nærmede sig hastigt da Genoa bød - og det kan nok ikke afvises, at det fik en indflydelse på prisen.

    Hvad tænker du i øvrigt om, at der ikke anvendes optioner i Brøndby? Det er jo ikke forbudt at forlænge en 17 årig med 3+2, hvor de sidste 2 år aktiveres efter at spilleren er fyldt 18.
    1 enig
     
    • @Saesonkort Frendrups case i årene op til Genoa salget var sq en god case.

      Ud fra DBUs standardkontrakter og jura omkring kontrakter står der ikke lige hvad jeg kan læse noget om optioner er lovligt / en mulighed. Men tværtimod at kontrakter maksimalt må binde spilleren 3 år.

    Se 12 flere kommentarer

  • Jeg tænker, at Henrik Madsen med denne nyhed om endnu et produkt fra MC og den sportsligesektors rettidige omhu snart kommer med flere nedsablende nyheder om organisationens komplette uduelighed og manglende evner på alle planer, eller også går han stadig rundt i sit kammer og leder efter den tabte babysut......!
    1 enig · 1 god kommentar


---

  • Vil anbefale jer at læse fodboldlovens §4 om optioner.

  • Uddrag af DBU´s standard Spillerkontrakt afsnit 4, Afsluttende bestemmelser

    § 6

    6,3
    Hvis spilleren ikke er fyldt 18 år ved underskrivelsen eller hvis spilleren er bibeskæftiget, må kontraktperioden maksimalt være 3 år. Hvis spilleren er fyldt 18
    år ved underskrivelsen, må kontraktperioden maksimalt være 5 år, jf. dog § 6.4.

    6.6
    Indeholder kontrakten forlængelses- eller forkortelsesoptioner eller lignende, som klubben ensidigt kan gøre gældende, vil den blive afvist. Kontrakten kan
    derimod godt indeholde forlængelses- eller forkortelsesoptioner eller lignende, som spilleren ensidigt kan gøre gældende.hvis den ikke er medunderskrevet af forældremyndighedens indehaver.

    1 enig
     
    • Saesonkort
    • Saesonkort
      Betalende bruger
      Top kommentator
      Top gode
      Top enige
        29 dage siden   

    • @Rasmus Stephansen, ja det understøtter jo perfekt min påstand om, at en option på yderligere 2 år kan inkorporeres.

      F.eks.
      Kontrakten kan på spillers foranledning forlænges med yderligere 2 år med følgende forbedret vilkår, såfremt den aktiveres skriftligt inden 1/1-2024.
      Lønstigning +xx
      Bonus +xx
      Signon +xx
      Fast bestanddel af SL-truppen pr. X/x-20xx
      Adgang til ledigt rygnummer 12-29.

      Selv en chimpanse ville auto-forlænge på den måde, for hvad vil konsekvensen ellers være?

    Se 13 flere kommentarer

  • Hej Kasper

    Når du skriver at man med forlængelsen, sendte Brøndby et signal om, at der er styr på aktiverne.

    Så er det vel et par stykker man gerne snart skal have forlænget som udløber 2025 af større talenter

    Men også et par stykker måske i superliga truppen, som ved salg kan hæve prisen.

    Kræver modparten vil forlænge, i forhold til styr på skal der også ud og findes afløser for ham der smutter til Vendsyssel.

    Jeg ved det er crazy bud, men en person som Niels Frederiksen synes jeg kunne være spændende.

    Det er nok usandsynligt, men synes faktisk han har nogen leder kvaliteter og ville passe godt ind i den rolle.

    Er klar over det er usandsynligt med tanke på han sigter højere og træner senior vejen. Men vel også et sted der er vigtigt at få styr på i det sportlige set up.
     
    • Saesonkort
    • Saesonkort
      Betalende bruger
      Top kommentator
      Top gode
      Top enige
        29 dage siden   

    • @GARFIELD, pas på du ikke begynder at diskutere i øst og vest igen, igen, igen..

    Se 1 flere kommentarer

---




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder