.jpg)
Foto: Michael Jakobsen ©
Kontraktanalyse: Udløb og fremtid, hvem skal ud og hvem bliver
Forberedelserne til forårets udfordringer er i fuld gang hos Brøndby IF. Mens spillerne knokler på træningsbanen, foregår der lige så vigtige overvejelser i kulisserne. Sportsdirektør Benjamin Schmedes og resten af den sportslige ledelse skal tage stilling til en række spillere med kontrakter, der udløber til sommer.
Forårsklar: Brøndby balancerer forberedelser og kontraktforhandlinger
Brøndby står overfor flere strategiske valg i spillertruppen, der kan få stor betydning for holdets udvikling på både kort og lang sigt. Her er en gennemgang af de spillere, der nærmer sig kontraktudløb – og de overvejelser, der følger med.
- Thomas Mikkelsen: Den aldrende keeper
Thomas Mikkelsen, 41, har leveret solidt arbejde som erfaren keeper, men alderen indhenter alle. Selvom hans engagement er imponerende, er det usandsynligt, at Brøndby forlænger med ham. Hans tid i klubben forventes at slutte til sommer.
Erstatning: Brøndby skal finde en erstatning på den korte til mellemlange bane for at supplere keepergruppen.
- Daniel Wass: Fra nøglefigur til rotationsspiller
Daniel Wass, 35, har siden sin tilbagevenden til Brøndby været en afgørende skikkelse på midtbanen. Men med alderen bliver spørgsmålet, om Wass kan acceptere en lønnedgang på hans vægtige kontrakt, mindre fremtrædende rolle i tiden efter og færre minutter. Han er ikke fremtidens byggesten for klubben, og en arvtager skal findes i løbet af den nærmeste fremtid.
Erstatning: En langsigtet løsning bør prioriteres, men timingen skal være rigtig for at skabe balance i truppen. En forlængelse er ikke en umulighed, men heller ikke en garanti.
- Josip Radosevic: Et farvel efter syv år
Josip Radosevic, 30, har ofte været dømt ude, kun for at kæmpe sig tilbage i startopstillingen. Men denne sommer ser ud til at blive hans sidste i Brøndby. Efter syv år i Danmark mister han forskerordningen, og en kontraktforlængelse vurderes for dyr.
Erstatning: En direkte erstatning er ikke nødvendig, men midtbanen kræver sandsynligvis en samlet justering til sommer.
- Sean Klaiber: Afhænger af Sebulonsens fremtid
Sean Klaiber, 30, har ikke haft samme niveau som i sin debutsæson, men kan fortsat blive en nøglespiller på højrebacken. Hans fremtid kan dog hænge med den formstærke nordmand, Sebastian Sebulonsen, der har kontraktudløb om et år. Hvis Sebulonsen sælges til sommer, kan Klaiber være en ideel profileret løsning med en ny kontrakt i baglommen.
Erstatning: Forsvinder Sebulonsen, skal Brøndby finde alternativer til højrebacken, eller beholde Klaiber. En ny kontrakt absolut en mulighed.
- Kevin Tshiembe: Uden fremtid i klubben
Kevin Tshiembe, 27, har i et godt stykke tid ikke haft en fremtrædende rolle i Brøndby og ser ikke ud til at passe ind i klubbens spillestil eller som havende det nødvendige kvalitetsniveau. Hans kontrakt forventes ikke forlænget.
Erstatning: Ingen umiddelbar nødvendighed, da stoppergruppen er godt besat, og Philip Søndergaard kan blive en mulig fremtidig løsning.
- Ludwig Vraa: Ikke god nok til Brøndby
Den unge Ludwig Vraa, 19, har haft sine chancer i førsteholdstruppen for at vise sig frem, helt uden held. Han har været på bænken fire gange i Superligaen denne sæson, men uden spilletid. Pilen peger tydeligvis væk fra Brøndby, når hans kontrakt udløber til sommer. Skal ud og finde sig en klub på et lavere niveau med mulighed for minutter på banen.
Erstatning: Kan afløses internt.
- Mileta Rajovic: Lejespiller uden garanti
Mileta Rajovic, 25, er lejet fra Watford og har bidraget med mål og som en anderledes brik i angrebsspillet. Men da han ikke er på en permanent kontrakt, afhænger hans fremtid af forhandlinger mellem klubberne. Foråret kan afgøre, om Brøndby ser ham som en vigtig brik fremadrettet.
Erstatning: En beslutning skal træffes om, hvorvidt Brøndby fortsat har brug for denne type i offensiven, dernæst skal der forhandles en aftale med Watford. En lang proces til beslutning, der ej heller presser på for en her og nu løsning.
Fremtidens Brøndby formes nu
Mens nogle spillere ser ud til at tage afsked til sommer, giver det også Brøndby mulighed for at gentænke og styrke truppen. Sportsdirektør Benjamin Schmedes står overfor afgørende beslutninger, der ikke alene handler om at finde erstatninger, men også om at skabe en balance, der kan føre klubben fremad. Foråret vil derfor ikke kun handle om resultater på banen, men også om de valg, der træffes i kulisserne.
Deltag i diskussionen
Welkro 21 dage siden
Men lige så vigtigt er vel spørgsmålet om de bærende kræfter der kun har 1 år tilbage af kontrakten til sommer. Skal de forlænges, eller skal der tjenes penge på salg inden udløb. Så er det til sommer!
Det er Vallys, Rasmussen, Alves og til del Divkovic..
Brøndby85
Betalende bruger
21 dage siden
Welkro 21 dage siden
Brøndby85
Betalende bruger
20 dage siden
kasperpedersbaek
Administrator
20 dage siden
Kenneth
Betalende bruger
20 dage siden
Thomas Mikkelsen
Kevin Tshiembe
Ludwig Vraa
Josip Radosevic
Alle 4 spillers tid i Brøndby synes at være forbi. Desværre nåede Vraa aldrig at vise hans potentielle. Rado har haft en fantastisk tid i Brøndby, men holdet skal videre nu. Mikkelsen og Tshiembe har været gode trup spiller.
Afvent og se:
Mileta Rajovic
Spil, pris og muligheder, kommer til at afgøre hvor vi lander med Rajovic.
personligt håber jeg man kigger på yngre spiller der kan sælges videre på et tidspunkt.
Selvfølgelig vil det også være muligt at sælge Rajovic videre, Uhre var trods alt over 27 år da han blev solgt.
Forlæng:
Sean Klaiber
Daniel Wass
Jeg håber virkelig Brøndby får solgt Sebseb efter hans flottes 2024 sæson. Det er nu der skal hentes penge hjem på den case. Giv Klaiber en to årig forlængelse og lad Che slås med ham om RB positionen.
Wass må meget gerne forlænge med et år (så passer det med at Nørgaard kommer hjem i sommeren 26). Men som Kasper skriver, skal det være på andre vilkår og han skal acceptere hans nye rolle.
Panenka 20 dage siden
Jeg er helt enig.
Jeg hælder dog til, at der ikke skal ske mere i Rajovic-sagen.
Til en forventet pris på 20-25 mill, vil jeg vurderer at der kan hentes mere kvalitet ind. Og når FB netop siger, at der skal være fokus på genpress, så er Rajovic ikke den oplagte spiller til at udfylde den rolle.
LØK 20 dage siden
---
Fakenews 19 dage siden