Foto: Freja Borne ©
Kvinder: Brøndby på førstepladsen efter sejr i Køge
Brøndby IF-kvinderne har haft gang i en stærk periode på det seneste og den fulgte de op på onsdag aften i Køge. Her spillede de blå/gule en udsat kamp fra runde 2 mod HB Køge, som siden deres indtog i den bedste række ikke har tabt på hjemmebane.
Det lavede Per Nielsens tropper dog om på onsdag aften, da de kunne tage fra Køge med en sejr på 2-0. I første halvleg udnyttede Nanna Christiansen et straffespark og bragte Brøndby i front. HB Køge fik undervejs i kampen lagt et tryk på Brøndby, men de stod godt imod defensivt.
Og så opstod der pludselig en mulighed i den anden ende i forbindelse med et hjørnespark, som ikke blev clearet. Til sidst kunne Kristin Arnadottir resolut hakke bolden i kassen til 2-0, som også blev kampens resultat.
Sejren sendte Brøndby IF på førstepladsen i Gjensidige Kvindeliga og var som tidligere skrevet HB Køges første hjemmebanenederlag i den bedste række.
Desværre blev sejren for Brøndbys vedkommende skæmmet af et grimt uheld for Andrea Friis til sidst i kampen. Hun ønskes god bedring.
Du kan se eller gense målene fra 2-0-sejren i Køge her:
Deltag i diskussionen