Foto: Dennis Jacobsen ©
Kvinder: Brøndby sendte FCN hjem med 3-0-nederlag
Sponsor på indhold om kvindeholdet: Glostrup Shoppingcenter
Brøndby IFs kvinder spillede lørdag eftermiddag årets sidste hjemmekamp, da de på bane 2 tog imod topholdet FC Nordsjælland. FCN snuppede både ligaguld og pokaltitel for næsen af de blå/gule i sidste sæson og er aktuelt et af topholdene i Gjensidige Kvindeliga, som Brøndby forsøger at indhente.
Bengt Sæternes' tropper fik taget et godt skridt lørdag, da de vandt med hele 3-0. Nanna Christiansen sørgede for en Brøndby-føring på 1-0 ved pausen, selvom gæsterne trykkede på for en udligning mod slutningen af halvlegen og tvang målmand Angel Mukasa ud i flere redninger.
Trykket fortsatte efter pausen og Brøndby kom i perioder til at stå langt tilbage, men stod samtidig godt defensivt. Og så fik de udnyttet den plads, der opstod i den anden ende qua et mere og mere satsende FCN-hold. 15-årige Mila Bischoff scorede sit første ligamål, da hun efter en flot tur scorede til 2-0,
Bischoff var i oplæggerens rolle, da hun noterede sig for assisten til Nanna Christiansens mål til 3-0 i kampens slutfase.
Dermed kunne Brøndby notere sig for den tredje sejr i træk. Kvinderne ligger stadig på tredjepladsen i ligaen, men nu er der kun seks point op til FCN på andenpladsen og Fortuna Hjørring på førstepladsen. Dog har sidstnævnte en kamp i hånden.
Deltag i diskussionen
Semperfi
Betalende bruger
17 dage siden
nannasoph
Administrator
17 dage siden
Semperfi
Betalende bruger
17 dage siden
Aabjerg
Betalende bruger
17 dage siden
nannasoph
Administrator
17 dage siden