
Foto: Teis Markfoged ©
Kvistgaarden: Troede jeg var ude resten af sæsonen
Mathias Kvistgaarden fik comeback efter skadespause onsdag aften. Torsdag efter træning mødte han 3point.dk’s udsendte, samt andre medier, til en snak om skaden og den hurtige retur.
- Vi havde regnet med, at jeg var ude resten af sæsonen. Det var ligesom det, der var blevet fortalt, og normalt også ville være sket. Men det er gået sindssygt godt med god hjælp fra fysserne og støtte fra trænerne og de andre spillere.
- Allerede i den første uge, da jeg skulle bøje i knæet, kunne jeg bøje mere, end hvad jeg ifølge tidsplanen skulle kunne. Så allerede der tænkte jeg, at det var dejligt at vide, at jeg allerede var lidt foran.
Så spiller jeg 90
Kvistgaarden var ikke bange for at få tilbagefald i kampen mod Nordsjælland.
- Jeg vidste, og fik at vide, at der ikke er noget, der kan gå i stykker. Skaden er lavet, så det handlede bare om at få stabiliteten tilbage i knæet.
- Det begyndte at gå godt i genoptræningen, da jeg begyndte at løbe, og kunne lave retningsskift. Derfor var det rigtig positivt, det hele.
- Hvis jeg bliver bedt om at spille 90, så spiller jeg da 90. Det handler rent og skært om, om man kan klare det op i hovedet. Og det føler jeg, at jeg godt kan. Det var en hård kamp at komme ind i i går (onsdag, red.). Det var et stærkt hold.
Gåsehud og drømmen om at komme tilbage
Den ombejlede angriber fra Brøndbys egne rækker, blev mødt af et jubelbrøl fra fans på stadion, da han blev skiftet ind.
- Det var specielt. Jeg har alle dage godt vidst, at jeg er Masterclass. Det gør jo, at fansene godt kan lide det. Men den der tilbagekomst, efter faktisk så få uger ude, det betød sandelig meget for mig. Jeg kunne mærke kærligheden. Tak til dem. Der er ikke andet end kærlighed den anden vej også.
Kommer (nok) ikke til at se FC København mod FC Midtjylland.
Torsdag aften møder Brøndbys to tætteste modstandere hinanden i en kamp, der i den grad er bestemmende for, hvem der ender med det danske mesterskab. Men, familien står i forreste række.
- Jeg tror ikke, at jeg når at den se den, for jeg skal ud og se min storebror spille. Han støtter mig i at komme ud og se mig spille, så skal jeg også ud og støtte ham.
Deltag i diskussionen
Kristianbs 17. maj 2024
LJS
Betalende bruger
17. maj 2024
Stoltheden er kolossal.
Dejligt indlæg :-)
Og Kvisten er sgu bare en dejlig dreng.
Kongpost 17. maj 2024