-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Midtbanespilleren Lasse Vigen er efter fire år fortid i Brøndby IF. I stedet skal han nu tørne ud i Belgien for Zulte Waregem. Det har været en begivenhedsrig tid i Brøndby for Vigen, som spillede en hovedrolle, da mesterskabet kom hjem til sidst.
Og mesterskabet betød ubeskriveligt meget for Vigen, der også var med, da Brøndby snublede på målstregen i 2018.
- For mig personligt betød dét at vinde mesterskabet ubeskriveligt meget. Os, der var med i 2018, ved, hvor dybt den sad i alle, der har tilknytning til Brøndby. Så at stå her i dag og have været med til at give et mesterskab til klubben er en forløsning og en glæde, som det er svært at sætte ord på. Jeg håber, at alle, der var med for 3 år siden, fik en følelse af, at de også var med til at give klubben det her mesterskab på grund af de grundsten, der blev lagt på det tidspunkt, siger han til klubbens hjemmeside.
- Fansenes opbakning til mig har altid betydet meget. På et personligt plan har der været mange udfordrende perioder i min tid i klubben, og når min tid i Brøndby nu er slut, er det med en følelse af, at der var potentiale til mere. I en klub som Brøndby føles sejrene bedre, og nederlagene værre. Det er et privilegium og et pres at spille i den blå og gule trøje, som jeg altid har båret med stolthed. Så jeg vil sige tak til dem, der har støttet mig, men, mere vigtigt, et tak til alle dem, der altid har støttet holdet igennem gode og dårlige perioder. De oplevelser, vi har haft sammen på stadion, vil for altid stå mit hjerte nært, og Brøndby vil være en del af mig resten af mit liv.
Lasse Vigen er noteret for 129 kampe og 15 mål i Brøndby-trøjen.
Deltag i diskussionen
Klipklapperen
Betalende bruger
28. juni 2021
Som han selv siger; der var potentiale til mere. Hvis han kan holde sig skadesfri, kan han stadig nå det højere niveau, som hans talent berettiger til.