Tobias Børkeeiet i duel
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Lettet Børkeeiet: Det har været hårdt - rart at kunne spille igen

 
Brøndby hentede sidste sommer Tobias Børkeeiet i norske Stabæk, men den høje nordmand har ikke haft en problemfri tid på Vestegenen indtil nu. Midtbanespilleren har næsten siddet ude i et år, men nu er han tilbage i fuld træning. Det glæder Børkeeiet, som har savnet fodbold og sine holdkammerater.

    • Tobias Børkeeiet i duel
    • Jesper Hammeken
      10. juli 2020 - Klokken 14:10
  • Jesper Hammeken
  • Jesper Hammeken
    10. juli 2020 - Klokken 14:10

Tobias Børkeeiet har haft en meget hård start i Brøndby. Den unge midtbanespiller startede fint ud med spilletid i flere kampe, men løb ind i en skade, som ingen forventede ville holde ham ude i op mod et år. Det blev ikke desto mindre sandheden for den unge nordmand, som nu er tilbage på træningsbanen med sine holdkammerater. Det glæder Børkeeiet, som har set frem mod at snøre støvlerne længe. Tobias Børkeeiet oplevede mange smerter oven på sin operation, men det er ikke noget, som påvirker midtbanespilleren længere.

- Det har selvfølgelig været rigtig dejligt. Som fodboldspiller vil man jo træne, spille kampe og i det hele taget være sammen med sine holdkammerater, så jeg har set rigtig meget frem til det i lang tid, fortæller Børkeeiet til Brondby.com.

- Vi vurderede, at der skulle en operation til, for at jeg kunne blive klar fra min skade, og der er jo altid mange smerter forbundet med en operation. Så det har taget lang tid, men nu mærker jeg ingen smerter, når jeg spiller, og det er virkelig dejligt. Det er en stor lettelse.

Tobias Børkeeiet har været meget påvirket, at der ikke kunne sættes dato på et comeback til fodboldbanen. Det har givet anledning til meget irritation, og det glæder den unge spiller, at han nu kan kigge fremad. 

- Det har været en hård periode. Som sagt vil man jo som fodboldspiller bare gerne ud og spille fodbold, men derudover har der også været en stor usikkerhed om, hvornår jeg kunne komme tilbage. Så det har været en kilde til irritation, at jeg ikke havde en bestemt dato, jeg kunne se frem til. Men nu er jeg tilbage, og jeg har lovet mig selv ikke at bruge mere energi på den periode. Nu handler det om at se fremad. 

Reserveligaen står stille på nuværende tidspunkt, og det er derfor begrænset, hvad Børkeeiet kan få af kamptræning. Det havde midtbanespilleren gerne set, at han kunne få, men han understreger også, at han giver lidt ekstra til træning, så han er klar, hvis trænerteamet mangler ham.

- Nu træner jeg fuldt med uden problemer, men optimalt set havde jeg nok været med i en træningskamp eller reserveholdskamp for lige at bygge lidt på kampformen. Men vi træner selvfølgelig også kampsituationer i træningen, så der må jeg jo bare give den ekstra gas, så jeg i hvert fald er klar, når trænerteamet har brug for mig, afslutter den norske midtbanemand.

Tobias Børkeeiet har ikke spillet siden august 2019, men kan altså nu se fremod snart at trække den gule trøje over hovedet. Børkeeiet står noteret for ti kampe i den blå/gule trøje. 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Bliver spændende at følge hans udvikling.. Havde lidt glemt ham.
    2 enige

  • Jensen
  • Jensen
    Betalende bruger
      10. juli 2020   

  • Jeg håber han kommer til at vise det potentiale som han blev købt ind på. Og jeg håber at vi har dygtige mental-trænere til at hjælpe ham, for jeg tror det er hård, at sidde ude så længe... Selv Kasper Fisker har snakket om, hvordan det er mentalt. Og jeg så forleden starten af dokumentaren om Nicki Bille. Han er selvfølgelig en helt anden person og type, men hans deroute startede med en skade, hvor han fik alt for meget tid til dårlige tanker i en ny klub og et nyt land...

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      10. juli 2020   

  • Lad ham afløse Hermannsson efter transfervinduet. Jeg tror ikke han kan slå vores midtbanespillere af, men hans evner vil være gode i højresiden af vores 3-mandsforsvar.
    1 god kommentar
     
    • @Saesonkort du har sikkert ret, men hvad bygger du det på?
     
    • @Saesonkort jeg ser nu mere Børkeeiet som en Nør-type, som skal spille mere centralt i banen. Sidestopperne i 3-5-2 skal være mere bevægelige typer. Derimod kunne jeg godt se ham overtage for Maxsø, når han skal videre.

---

  • Det kunne være så fedt hvis han kunne overtageomskoles til pladsen fra Rado som 8'er box til box spiller, så vi slap for et køb til midtbanen og kunne skippe en løntung Rado afsted. Jeg håber virkelig han kan steppe op og tage pladsen, da jeg egentlig syntes det er hammer synd for ham. Han er ligesom kommet til overs, i mens han har været skadet. Jeg kan ihverfald ikke se ham tage pladsen fra Frendrup og han er en for dyr herre at have siddene på bænken som back up. Jeg tror CV ser Rosted og Skipper som arvtagere for HH i forsvaret. Måske kan han tage Maxsøs plads når han sælges, men det kræver sin mand pludseligt at skulle agrere forsvarsgeneral uden erfaring. Så jeg kan næsten ikke se andre pladser end 8'eren.
    1 enig
     
    • @Sorteslyngel enig i at Rado skal sælges nu. Jeg tror dog ikke Børkeeiet vil egne sig til 8'er, og jrg tvivler på han kan omskoles. Han er meget oplagt 6'er/central CB. Men egentlig tror jeg også det er fint nok at vi har 2 af den type i ham og Frendrup. Som andre herinde har skrevet, så bliver næste sæson ret komprimeret, bl.a. fordi vi skal vente helt til midten af september inden vi går i gang (hvilket jeg synes er voldsomt lang tid). Så vi skal have nogle rotationsmuligheder.




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder