Yousef Salech
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Loan watch: Hvordan går det de udlejede spillere?

 
Brøndby sendte i løbet af transfervinduet fire spillere på udleje. 3point.dk bringer i denne dataanalyse en opdatering på de respektive spilleres efterår i deres midlertidige klubber.

    • Yousef Salech
    • Kasper Pedersbæk
      28. oktober 2023 - Klokken 05:25
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    28. oktober 2023 - Klokken 05:25

Da sommerens transfervindue lukkede, havde Brøndby sendt fire spillere på udleje fra førsteholdstruppen.

De udlejede spillere

I denne dataanalyse besøger 3point.dk hver af de udlejede spillere, og ser på, hvordan de præsterer hos deres midlertidige arbejdsgivere.

De udlejede spillere:

  • Justin Che (ADO Den Haag, Holland)
  • Carl Björk (Norrköping, Sverige)
  • Yousef Salech (SK Beveren, Belgien)
  • Christian Cappis (Molde FK, Norge)

Dataanalyse

Justin Che, ADO Den Haag, Holland

Amerikaneren blev hentet i FC Dallas den 14/7-23 i sommerens transfervindue, og kunne se sit navn på en udlejningskontrakt allerede en måned senere, da han den 17/8-23 blev udlejet.

Justin Che
Brøndby IF © All rights reserved

  • Udlejet til ADO Den Haag
  • Udlejet frem til 30/6-24.
  • Hollandsk første division (næstbedste række)
  • 656 minutter
  • Deltaget i 10 kampe
  • 8 kampe som starter / 2 indskiftet
  • Primært optrådt som højreback

Justin Che har været en stabil starter for ADO Den Haag, hvor han igennem 11 kampe i klubben kun har misset en kamp (den første, netop efter han var ankommet til klubben). Har endnu ikke prøvet at tabe med sin nye klub, med hvem han har fået seks sejre og fire uafgjorte. Har indtil videre haft en frugtbar lejeaftale, hvor det ikke har skortet på spilletiden, hvorvidt det er nok til at udvikle den unge back tilstrækkeligt vil fremtiden vise, når sommeren kommer og han returnerer til Brøndby.

*Blev i den seneste kamp udskiftet med en skade efter mindre end 10 minutter, skadens omfang er endnu ikke kendt*

Dommen over lejeaftalen: For gammel til U19-holdet i Brøndby og alt for langt fra noget der mindede om spilletid på førsteholdet. Lejeaftalen for Che er derfor isoleret set logisk (hvor det måske mere handler om at vurdere hvorvidt selve tilføjelsen af Che i første omgang gav mening) og har indtil videre været en godkendt.

Carl Björk, Norrköping, Sverige

Den svenske angriber blev lånt retur til sin gamle klub, da han den 17/8-23 satte sin underskrift på en lejeaftale frem til næste sommer. Lejeaftalen kom på bagkant af et reelt mislykket ophold på Vestegnen, hvor spilletid have været en markant mangelvare tilsat nogle længere skadespauser.

Carl Björk
Teis Markfoged © All rights reserved

  • Udlejet til Norrköping
  • Udlejet frem til 30/6-24.
  • Allsvenskan (bedste svenske række)
  • 284 minutter
  • Deltaget i 7 kampe
  • 2 som starter / 5 som indskifter
  • Har optrådt på flere forskellige positioner; wing, angriber, wingback

Svenskeren har deltaget i alle pånær 1 kamp siden sin hjemkomst til Norrköping, han høster stabilt med minutter, uden dog at have været en bærende figur. Björk har ikke den mest markante offensive produktion, men har dog set sit navn på en enkelt scoring for Norrköping. Har allerede nu spillet næsten samme antal minutter i efteråret 2023 end han har optrådt for Brøndby siden sit skifte til Vestegnen for over 18 måneder siden. Svenskeren er vellidt i Norrköping og har gavn af spilletiden. Synes ikke at have en fremtid i Brøndby, hvorfor et produktivt lejemål kan afhjælpe en transfer væk fra Vestegnen til næste sommer.

Dommen over lejeaftalen: Optimal udlejning for begge parter. Björk får spilletid og er med inde omkring førsteholdet, hvilket han næppe ville være i Brøndby. Lejeaftalen er derfor stadig en godt stykke arbejde.

Yousef Salech, SK Beveren, Belgien

Den unge angriber tilbragte sidste sæson hos HB Køge, hvor han kunne notere sig en succesfuld periode i første division. Det kastede endnu et lejeophold af sig for 2023/24 sæsonen, hvor han denne gang skulle prøve kræfter med belgisk fodbold hos SK Beveren.

Yousef Salech
Teis Markfoged © All rights reserved

  • Udlejet til SK Beveren
  • Udlejet frem til 30/6-24.
  • Challenger Pro League (næstbedste række i Belgien)
  • 431 minutter
  • Deltaget i 6 kampe
  • 5 starter / 1 indskifter
  • Optrådt som angriber

Salech fik en fremragende start med en scoring i sin første kamp, men har ikke sidenhen fundet netmaskerne. Kommer dog stadig frem til en del skud, da han på 6 kampe har produceret 4.3 xG, så mulighederne har Salech for at øge måltotalen. Spilletiden høster den unge angriber, har ikke siddet uden for en kamptrup endnu, hvorfor det er svært at være kritisk over for lejeaftalen. Der er perspektiver i at lade Salech spille sæsonen på leje, før end Brøndby næste sommer kan tage stilling til den unge angribers fremtid.

Dommen over lejeaftalen: Spilletid i en kompetetiv række fremfor Future Cup kampe og manglende spilletid i Danmark. Fornuftig lejeaftale i skrivende stund.

Christian Cappis, Molde FK, Norge

Amerikaneren blev udlejet til norsk fodbold, efter en periode i Brøndby med begrænset spilletid, og med udsigter der ikke pegede i mærkbar anden retning efter at have været væk fra førsteholdsfodbold gennem hele foråret 2023 og starten på 2023/24 sæsonen. Lejeaftalen i norsk fodbold skulle præsentere Cappis for en frisk start med mulighed for at hente spilletid.

Christian Cappis
Teis Markfoged © All rights reserved

  • Udlejet til Molde FK
  • Udlejet frem til 31/12-23.
  • Eliteserien (bedste norske række)
  • 64 minutter (fordelt på 29 i Eliteserien, 35 i Conference League)
  • Deltaget i 4 kampe
  • 0 starter / 4 indskiftere
  • Har optrådt som venstre back, venstre wingback, defensiv midtbane og central midtbane

Det har ikke fungeret for Christian Cappis indtil videre i Molde. Fire indskiftninger af kortere varighed fordelt på to i den bedste norske række og to i Conference League. Der er syv kampe tilbage for Cappis at indhente minutter i før Moldes sæson slutter i den tidlige del af december, og turen atter går retur til Vestegnen for amerikaneren.

Dommen over lejeaftalen: Det er svært at kalde lejeaftalen for meget andet end en fiasko i skrivende stund. Manglende spilletid betyder manglende udvikling og/eller klargøring til en eventuel transfers.

 

Giv din mening til kende om udlejningerne i kommentarsporet nedenfor





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      28. october 2023   

  • Jeg elsker simpelthen disse opdateringer! Det bliver spændende at se, hvad Cappis skal i det nye år. Uden spilletid og succes i Molde, så ser det svært ud i Brøndby efter nytår.
    4 enige · 1 god kommentar

  • 1878
  • 1878   28. october 2023   

  • I Ches forrige kamp, mod Jong Ajax, blev han brugt i midterforsvaret og leverede efter sigende en fin præstation. I går blev han desværre skiftet ud efter 7 min med en skade. Håber ik, den er alvorlig.
    1 god kommentar

  • Den seneste udvikling for Salechs lejemål er en smule bekymrende. Efter en lang række dårlige resultater ændrede Beveren system til seneste runde, og Salech røg på bænken. Det gav pote, og Beveren vandt 3-0. De går næppe tilbage til at spille med to angribere lige med det første.

    Cappis har åbenlyst for høje tanker om sig selv. Når man ikke er god nok til kamptruppen i Brøndby, kan man ikke forvente fast spilletid i Molde. Forhåbentlig er det en øjenåbner, der vil gære det muligt at afskibe ham til en mindre klub til januar.
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • preben
    • preben
      Betalende bruger
        28. october 2023   

    • @Klipklapperen det var ikke en god melding om salech..
      1 enig · 1 god kommentar
     
    • @Klipklapperen endnu en kamp, endnu en 3-0 med Salech på bænken, det skal endda nævnes at målene i se 2 kampe hovedsageligt kommer fra de respektive angribere.. ser sort ud for Salech
      1 enig
     

---

  • Det er svært ikke at holde af Salech som ægte Brøndby dreng. Men man skal efterhånden være mere end ukuelig optimist for at kunne se ham som fast starter i BIF. Og især hvis vi også fremadrettet forventes at høre til i top 3. Måske Køge var det perfekte match når alt kommer til alt.
    1 enig · 1 god kommentar

  • preben
  • preben
    Betalende bruger
      28. october 2023   

  • Super med den gennemgang og vurdering..., tak for den ! Jeg håber at Salech får lidt gang i scoringerne så han kan blive det alternativ tilOhi som jeg håber kommer senest til kampe i europa
    1 enig · 1 god kommentar

  • Forstår ikke denne Salech fascination,han har ikke leveret på et ordentligt niveau og nu heller ikke i sekundær Belgisk klub. Stop drømmeriet.....!

---

  • djon
  • djon   31. october 2023   

  • Super oversigt - tak :)
    1 enig · 1 god kommentar




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder