

Foto: Teis Markfoged ©
Lössl roser Brøndbys defensiv
I en tæt kamp med få målchancer på MCH Arena i Herning viste gæsterne fra Brøndby IF sig en anelse mere skarpe end værterne fra FC Midtjylland. Det resulterede i en blå/gule sejr på 1-0, og det ærgrer i den grad FCM-keeper Jonas Lössl.
- Lige nu er jeg ærgerlig, fordi vi virkelig ønskede tre point mod Brøndby på hjemmebane i en flot atmosfære. Langt henad vejen var det en lige kamp, men i en afgørende situation var de skarpere. Det er frustrerende, fordi vi ønsker at spille med i toppen. I dag var det få ting, der tippede resultatet til deres fordel.
- Det er selvfølgelig en frustrerende følelse at stå med, og vi er naturligvis ærgerlige. I dag fik de lukket vores offensiv godt ned, og det skal de have ros for, siger hjemmeholdets målmand blandt andet til FC Midtjyllands hjemmeside.
Det var femte gang i træk, at Brøndby IF kunne rejse ubesejret hjem fra den jyske hede, hvor holdet fra Vestegnen ikke har tabt siden den 5. april 2021. I de fem kampe siden er det blevet til fire Brøndby-sejre og en enkelt uafgjort. Se mere på Brøndbystats.
Deltag i diskussionen
skj6986 21. august 2023