Lumb
Foto: Brøndby IF ©
NYHED

Lumb: Skal vise at jeg har valgt rigtigt - og at Brøndby har valgt rigtigt

 
Michael Lumb er opsat på at bevise sig i Brøndby IF og har det fint med at aftalen i første omgang er på et år, fortæller han til 3point.dk.

    • Lumb
    • Nanna Møller Karlsen
      7. januar 2021 - Klokken 15:56
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    7. januar 2021 - Klokken 15:56

Michael Lumb er ny mand i Brøndby-truppen, hvor han kan se frem til at spille på venstre wingback. Det ser han frem til og han kender godt 3-5-2-systemet, som han har spillet tidligere i karrieren.

- Jeg har prøvet systemet før. Jeg har både spillet det i Lyngby og lidt i Horsens, samt andre steder også, siger Lumb til 3point.dk.

- Bare det at man har så mange dygtige spillere omkring sig, gør at jeg glæder mig. Jeg vil bidrage med det, jeg er rigtig god til. Det er hårdt arbejde, forhåbentlig komme frem til en masse indlæg og komme til både mål og assist. Det håber jeg, at jeg kan bidrage med, det vil jeg i hvert fald gøre alt for.

Han ser frem til at blive en del af en Brøndby-trup i rivende udvikling.

- Det er et Brøndby-hold i udvikling. De har gjort det godt og har præsteret rigtig flot. I starten af sæsonen var spillet måske ikke det allerbedste, men det var resultaterne. Så kom der en periode med omvendt fortegn, hvor spillet var bedre, men resultaterne haltede. Og så har der været kampe, hvor man har spillet rigtig godt og samtidig fået resultaterne. 

- Der er en masse unge spillere og derfor er det ikke så underligt at præstationerne kan svinge. 

Tilfreds med aftalen

Lumb er hentet til Brøndby på en et-årig kontrakt og det har han det ganske fint med, fortæller han.

- Nu har jeg været i gamet i så mange år, at jeg ved, at man aldrig skal sige aldrig. I første omgang har vi lavet en et-årig aftale. Det passer mig rigtig godt og det passer Brøndby rigtig godt. Begge parter er tilfredse.

- For mig handler det om at gå ud og vise, at jeg har noget at bidrage med. Jeg skal vise, at jeg har valgt rigtigt, og at Brøndby har valgt rigtigt. Hvis det hele bare går op i en højere enhed, skal man jo aldrig sige aldrig i forhold til at man kan fortsætte samarbejdet.

- Men i første omgang er det et år, og Brøndby hentede jo også Blas Riveros i sidste transfervindue. Han kommer jo også tilbage på et tidspunkt.

Han bekræfter, at det har været på tale med et skifte til Brøndby tidligere.

- Jeg har i hvert fald kendt til interesse fra Brøndby før, så det skal jeg ikke kunne afvise. Der har været snak om det før, lyder det med et smil.

Michael Lumb har fået trøje nummer 12 i Brøndby IF.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Gizmo
  • Gizmo   7. januar 2021   

  • Man kan vel kun håbe at han gør det så godt, at en forlængelse er uundgåelig.

    Og så lige en underskrift med Glen Riddersholm til sommer.
    3 enige · 1 god kommentar
     
    • Chuck
    • Chuck   7. januar 2021   

    • @Gizmo - Riddersholm, aldrig i livet. Han har ikke kvaliteterne.
      3 enige

    Se 2 flere kommentarer
     
    • @Gizmo Host host, du tager pis på mig ikke? Guld Glen skal aldrig til Brøndby. Manden har, undskyld jeg siger det, slet ikke format, taktiske evner eller det der skal til. Det ville godt nok være et lav punkt i Brøndbys historie.
      Pt har vi en træner der har, og han skal der forlænges med.... asap!
      2 enige · 1 god kommentar

  • Broder Salsa
  • Broder Salsa
    Betalende bruger
    Top debattør
      7. januar 2021   

  • Glæder mig sindssygt meget til at have en rigtig venstrebenet venstreback igen. Det vil løfte vores muligheder fremad i banen enormt.

    Egentlig ret vildt at tænke på, at vi ligger hvor vi gør, når vi kun har brugt en rigtig venstreback i 73 minutter.
    5 enige

  • Hvad skulle vi dog med Riddersholm, aldrig det hele bliver proces
    2 enige




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder